Gå til indhold

Tema: Mødet mellem system, borgere og virksomherder: Effektiv regulering, produktivitet og vækst

Indspil fra Det Frie Forskningsråd

1. Resumé

Det er vigtigt at forstå, hvordan ændrede forvaltningsgange bl.a. forårsaget af produktivitetskrav og IT påvirker offentlige systemers møde med borgere og virksomheder. Øget indsigt indenfor dette felt vil rykke forskningsfronten og forbedre politikudviklingen i Danmark og i andre lande.

2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder

Mødet mellem systemer, borgere og virksomheder skal ses i lyset af

  • ændringer i det internationale samfund (såsom øgede flygtninge- og indvandringsstrømme, kapitalstrømme, grænseoverskridende kriminalitet, konkurrence, kompetencekrav, IT-udvikling)
  • ændringer i det nationale samfund (såsom øget polarisering, ulighed, radikalisering, holdningsændringer, digitalisering)
  • nationens sammenhængskraft (for eksempel afspejlet i graden af selvforsørgelse og skattebetaling, social arv og mobilitet, social ansvarlighed i hverdagslivet mellem arbejds- og familieliv, inklusion hvad angår etnicitet, alder og køn)

3. Forskningsbehov

Den danske velfærdsstat er under forandring, hvilket afspejler sig i nye nationale og transnationale samarbejder og ansvarsfordelinger mellem den offentlige, private og frivillige sektor. Det er derfor væsentligt at undersøge, hvordan samfundsudviklingen påvirkes af en ændret dansk (og nordisk) velfærdsmodel, af offentlig regulering og deregulering. For at velfærdsstaten fortsat kan bestå, er det ligeledes væsentligt at undersøge, hvordan den offentlige sektor kan effektiviseres, samtidig med ressourcerne prioriteres så kvaliteten i reguleringen og servicen styrkes og tilliden og tilfredsheden hos borgere og virksomheder bevares. Særligt er det nødvendigt at undersøge, hvordan IT påvirker både udviklingen og effektiviseringen af den offentlige sektor samtidig med det er væsentligt at undersøge, hvordan IT-løsninger påvirker kvaliteten af mødet mellem stat, borgere og virksomheder.

4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen

Det er helt centralt, at forskerne kan udmønte indsatserne ud fra den frie forsknings forudsætninger, og at der også fremadrettet vil være adgang både til kvalitative og kvantitative data, herunder de unikke danske registerdata.

5. Danske forudsætninger

Der eksisterer adskillige stærke danske forskningsmiljøer, der har ekspertise på dette område. Især indenfor samfundsvidenskab, men også indenfor relaterede fagfelter forefindes særlige forudsætninger for at bidrage til forståelsen af ovenstående. Forskerne er trænede i at anvende de nyeste og bedste kvalitative og kvantitative forskningsmetoder til at belyse ovenstående problemstillinger, og de arbejder sammen med forskere på den internationale forskningsfront på de relevante fagfelter. De samfundsvidenskabelige miljøer har adgang til verdens bedste registerdata samt datakilder baseret på bigdata, som vil vise sig nyttige til ovenstående forskning.

6. Mål, effekt og perspektiver

Forskningsindsatsen vil have betydning på flere niveauer. Dels vil den medvirke til en mere effektiv og bedre forvaltningspraksis, der både sikrer velstand og effektivitet. Dels vil den yderligere styrke danske forskeres position i international forskning.

7. Kontaktperson

Professor Ole Hammerslev
Det Frie Forskningsråd | Samfund og Erhverv
Tlf. 24 96 14 32
E-mail: ohv@sam.sdu.dk,

8. Forslagets prioritering

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 11. januar 2022