1. Resumé
OECD’s inspirationsoplæg giver et unikt og lidt skræmmende billede af de udfordringer, som det globale samfund står overfor nu og i de kommende tiår. Både de miljømæssige, demografiske og de afledte geopolitiske udfordringer, som vi står overfor kan og vil udfordre den tilsyneladende store stabilitet, der trods alt har kendetegnet verdenssamfundet siden 2. verdenskrig. Men rapporten fastholder samtidigt et mere optimistisk billede af en række løsningsmodeller, hvor vi gennem en vidensbaseret tilgang til problemløsning har mulighed for at imødekomme mange af de udfordringer, vi står overfor.
Men den altafgørende forudsætning for, at vi som samfund kan imødekomme de mange og store udfordringer, er at vi får unge mennesker til at interessere sig for videnskab og teknologi, og at denne interesse omsættes til kunnen på højt niveau og ambitionen om at kunne forandre og forbedre verden gennem videnskab og teknologi.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Viden er stadig den bedste løsning på udfordringerne og evnen til at omsætte viden til praktiske løsninger – kunnen – er stadig den bedste og eneste måde at skabe livsgrundlag for både det hele samfund og det enkelte menneske.
Går vi tilbage i tiden og ser på tilsvarende strategiske tiltag, hvor vi har prøvet at sammenstille et fremtidsperspektiv med de teknologisk løsninger, som vores nutidige fantasi omfatter, er det interessant at se på, hvor ofte vi fejler. Forsøget på at forudse de teknologier, der vil være bærende for løsningen af fremtidens problemer og bærende for fremtidens økonomier krones sjældent med stort held. I dag transformeres vores samfund af trådløse teknologier, cancerbehandlingen revolutioneres med individuel genom-baseret immunterapi og grafen står på spring for at erstatte Silicium i fremtidens halvledere. De problemer, som teknologierne bidrager til at løse var nok forudsagt, men meget få – hvis overhovedet nogen – forudsagde for 20 år siden netop disse teknologier. Det er nødvendigt, at vi har strategiske pejlemærker, der giver en retning på nogle af vores løsningsmodeller. Men det er afgørende, at vi samtidigt har en balance mellem den strategiske forskningsstyring og så den forskning, der uafhængigt af de specifikke faglige indsatsområder, finder de løsninger, som vi i dag ikke har fantasi til at forestille os.
Mange af de løsninger, som vi forhåbentlig vil nå frem til, vil være baseret på teknisk og naturvidenskabelig forskning og ikke mindst de unge mennesker, der i dag er på vej gennem folkeskole og gymnasium. Både universiteter og erhvervsliv vil efterstræbe disse unge mennesker og problemet er, at der er for få af dem og, at deres generelle faglige niveau på basis af folkeskolen og gymnasieskolen ikke er højt nok.
Så når det endelige FORSK2025 inspirationskatalog er redigeret færdigt, så står vi stadig med det altafgørende problem, at vi muligvis ikke uddanner nok unge mennesker indenfor teknik og naturvidenskab. Løsningsmulighederne er muligvis beskrevet, men de forskere og medarbejdere, der skal skabe, udvikle og implementere de nye teknologier mangler!
Så en strategisk samfundsudfordring er at transformere vores grund- og gymnasieskole så den i langt højere grad har fokus på faglighed og derigennem kan være med til at sikre og stimulere de unge menneskers interesse for teknik og naturvidenskab.
3. Forskningsbehov
Udfordringen med at få unge mennesker til at interessere sig for naturvidenskab og moderne teknologi er vedvarende og har modstået gentagne initiativer. Så det er nødvendigt, at vi i stigende grad også forsker i, hvordan interessen for naturvidenskab kan stimuleres bredt i samfundet. Man kan starte med at se på, hvad en faglig opgradering af folkeskolelæreruddannelsen ville kunne betyde og i den forbindelse undersøge mulighederne for, at større dele af læreruddannelserne kunne foregå i samarbejde med landets universiteter. OECD rapporten beskriver mange af de trends, der kan være med til at ændre måden vi forsker og underviser på, og skal vi for alvor forandre de unge menneskers syn på teknologi og naturvidenskab, og skal vi for alvor engagere dem i løsningen af fremtidens megaudfordringer, må vi fuldstændigt gentænke måden vi opdrager, udvikler, underviser og medinddrager de unge mennesker.
4. Udmøntning
Vores uddannelsessystem – fra børnehaveklasse til ph.d. uddannelse – må tænkes sammen i en helhed, der sikrer en gnidningsløs overgang mellem de forskellige niveauer. Vi må geninddrage praktisk, eksperimentel, og case-baseret undervisning for at stimulere interessen og fastholde fokus på et højt fagligt niveau. Specifik faglig viden og kunnen på højt niveau er en af de bedste måder at stimulere personlig udvikling og ansvar. Vi må i langt højere grad bede industrien om at tage et med-ansvar for opgaven, og vi må I langt højere grad uddelegere metodefrihed og reducere detailstyring af undervisningssektoren.
5. Danske forudsætninger
De særlige Danske forudsætninger er måske også særligt udfordrende. Folkeskole, gymnasium og Universiteter er uafhængige institutioner med hver deres økonomiske incitamentsstruktur, der ikke umiddelbart stimulerer samarbejde og koordination.
Den danske ungdom er unik i forhold til tidlig modenhed og social uafhængighed som eksempelvis egen bolig, og det danske SU system er et enestående privilegium.
Samlet set betyder dette, at de forskellige strukturer er utrolig svære at forandre og forny. Talrige forsøg har været gjort med henblik på at samtænke læreruddannelse og uddannelse på universiteterne i bestræbelserne på at højne det faglige niveau, men det lader sig tilsyneladende ikke gøre. Tilsvarende har bestræbelserne for at studerende i langt højere grad har valgt uddannelser med gode job muligheder igen og igen vist sig forgæves. Så den særlige Danske forudsætning, er vel, at det er endog meget vanskeligt at lave strukturelle forandringer i uddannelsessektoren.
6. Målsætninger og perspektiver
At flere unge vælger en teknisk-naturvidenskabelige uddannelse
At det faglige niveau i folkeskole, gymnasium og på universiteterne samtidigt øges
At virksomhederne i langt højere grad engageres i uddannelsesudfordringen
At institutionelle barrierer i langt mindre grad står i vejen for nye uddannelsesinitiativer
7. Kontaktperson
Professor Søren Rud Keiding
Det Frie Forskningsråd | Teknologi og Produktion
Tlf: 28 99 20 61
E-mail: keiding@au.dk