1. Resumé
Både på verdensplan, i Vesteuropa og i Danmark er der stærke tegn på, at den sociale ulighed vil blive forøget i de kommende år. Arbejdslivet er omdrejningspunkt for denne ulighed. En alsidig styrkelse af medarbejderes (og borgeres) kompetencer gennem strategier for livslang læring kan medvirke til at bremse uligheden og sam-tidig styrke det danske samfunds konkurrenceevne.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Øget social ulighed er en udfordring på flere måder. Internt i virksomheder er det et problem, hvis forskelle i funktioner, positioner og goder bliver for store mellem forskellige grupper af medarbejdere; det hæmmer sammenhængskraft og fleksibilitet. På samfundsplan indebærer uligheden en forøget marginalisering, som skaber rodløshed og behov for offentlig forsørgelse. Begge dele svækker samfundets konkurrenceevne og befolkningens velfærd. Reelle tiltag til at forebygge og reducere den arbejdslivstilknyttede ulighed rummer omvendt muligheder for at styrke en positiv samfundsudvikling. Det gælder ikke mindst strategier for livslang læring, som både kan styrke arbejdsrelevante kompetencer og i sig selv være meningsfuld aktivitet for mange borgere.
3. Forskningsbehov
Livslang læring omfatter institutionaliseret og praksisbaseret læring i alle livsfaser. Her fokuserer vi især på læring i voksenlivet, men med fastholdelse af sammenhængen til det samlede forløb. Forskningsbehovet omfatter især følgende forhold: (1) Rammer for, processer i og virkninger af voksnes læring og kompetenceudvikling i og i tilknytning til arbejdslivet. Her må forskningen tage højde for forskelle og ligheder mellem de mange forskellige typer arbejde og virksomheder, både i privat og offentlig sektor, og for de forskellige arenaer i og omkring arbejdspladser, som medarbejdere kan befinde sig på. (2) Muligheder for og effekter af offentlig regulering af praksisbaseret læring i arbejdslivet. Der er både i Danmark og internationalt mange erfaringer med forskellige former for regulering, men de er sjældent blevet systematisk udforsket. (3) Pædagogiske og didaktiske tilgange og værktøjer til at styrke den praksisbase-rede læring, herunder brug af informations- og kommunikationsteknologi, alternative organisationsformer, tilknytning til vidensinstitutioner og meget andet. Også på dette område er der mange erfaringer, men behov for mere systematisk forskning.
(4) Det institutionaliserede uddannelsessystems betydning for voksnes praksisbaserede læring. Herunder betydningen af faglighed og pædagogik i det grundlæggende skolesystem for de ressourcer, voksne skal mobilisere i livslang læring, og for deres opfattelser af viden og læring. Som led i dette bør gennemføres komparative analyser af samspillet mellem uddannelsessystem og voksenlæring i forskellige lande.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Der er tale om et forskningsområde, hvis betydning nok er anerkendt, men som reelt er blevet forsømt de senere år. Det meste af den aktuelle forskning på området består af mindre empiriske undersøgelser efterspurgt af statslige eller andre aktører som svar på afgrænsede vidensbehov. Der er brug for en bredere, mere samlet og mere fagligt og internationalt forankret forskningsindsats.
5. Danske forudsætninger
Danmark har stærke forudsætninger for forskning på dette område. Den danske tradition for voksenuddannelse (og for anerkendelse af voksenuddannelse som en del af uddannelsessystemet) er stærkere end i de fleste lande, og danskeres deltagelse i voksen- og efteruddannelse ligger på et højt niveau. Der er megen viden at trække på, selv om den kun i begrænset omfang er forskningsmæssigt oparbejdet. Desuden kan nævnes, at de unikke danske uddannelses- og beskæftigelsesregistre giver særlige muligheder for kvantitative analyser af arbejdsmarkeds- og uddannelsesforhold. I forhold til voksnes læring og kompetenceudvikling må analyser dog suppleres med andre typer af data.
6. Mål, effekt og perspektiver
Forskningsindsats på dette område kan bidrage til strategier og interventioner, som gennem alsidig styrkelse af medarbejderes (og borgeres) kompetencer kan medvirke til at bremse tendensen til øget social ulighed. Det kan både øge befolkningens livskvalitet og styrke det danske samfunds konkurrenceevne.
7. Kontaktperson
Professor Palle Rasmussen
Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation
Tlf: 29 46 31 84
E-mail: palleras@learning.aau.dk