Bioteknologi, ny medicin og fødevarer Daværende uddannelsesminister Esben Lunde Larsen kvitterede den 11. januar 2016 positivt for den ESS-strategi, som repræsentanter for Haldor Topsøe, Arla Foods, Novo Nordisk, Dansk Industri, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Teknologisk Institut, Region Hovedstaden, Københavns Kommune og Innovationsfonden havde udarbejdet i samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Ministeren betegnede strategien som grundig og værdifuld med stor betydning for de kommende års bestræbelser på at få maksimalt ud af det danske ESS-medværtsskab.
Som aktiv bidragsyder til strategien vil vi anbefale, at forslaget om at opbygge 3-5 internationalt anerkendte fyrtårnsmiljøer på områder af strategisk betydning for dansk forskning og erhvervsliv (strategiens kapitel 4) får en fremtrædende plads i den kommende FORSK2025.
Disse forskningsfyrtårne vil sammen med ESS, Max IV og XFEL give dansk forskning mulighed for at udbygge en førerposition inden for bioteknologi, som er påtrængende relevant for betydelige, danske erhvervsinteresser inden for medicinal- og fødevareindustrien.
1. Resumé
Som anført i ESS-strategien, har karakterisering af biologiske molekylers (blandt andet proteiners) struktur og funktion gennem de seneste årtier haft stor betydning for forståelse og udnyttelse af de fundamentale processer og materialer på det biovidenskabelige område med eksempler, der rækker fra cellemembraners opbygning til enzymers betydning for yoghurts tekstur. Grundforskning inden for disse områder er perspektivrig og får nye muligheder efter etableringen af ESS.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Etablering af forskningsfyrtårne inden for bioteknologi kan styrke dansk forskning og erhvervsliv og vil samtidig tjene som en vigtig trædesten til den nødvendige kapacitetsopbygning og brobygning mellem universiteter, GTS-institutter, ESS og erhvervslivet. Arbejdet med at udforme ESS-strategien identificerede fyrtårnsmiljøerne som vejen til at høste frugterne af den milliardstore investering i ESS, og det skal være vores anbefaling, at et nyt FORSK2025-katalog afspejler dette.
ESS, MAX IV og X-FEL vil i de kommende år skabe fundamentalt nye muligheder for at undersøge og tilgå biologiske systemer. Dette vil generere ny viden, som både den akademiske og den industrielle forskning kan udvikles igennem, og bidrage til vækst og beskæftigelse samt løsning af de store samfundsudfordringer inden for sundhed og fødevarer.
3. Forskningsbehov
Der bør etableres to forskningsfyrtårne på det bioteknologiske område, som beskrevet i ESS-strategiens kapitel 4:
- Strukturbiologi/molekylær cellebiologi Som anført i ESS-strategien, spiller studier af biomolekylers struktur og funktion en central rolle for vor forståelse af biologiske processer og udgør derfor også et vigtigt grundlag for ny bioteknologi og farmakologi. Danmark huser en stor og forskningstung industri baseret på proteinteknologier. Produkterne fra industrien kan i sig selv være proteiner (for eksempel som lægemidler), baseret på forskellige former for proteinaktiviteter (for eksempel biosyntese, enzymer) eller være udviklet til at fungere i interaktion med proteiner (for eksempel lægemidler, vitaminer). Disse typer virksomheder beskæftiger tusinder af proteinforskere i Danmark og eksporterer for over 100 milliarder kroner om året.
- Fødevarer, ingredienser og drug delivery – grænsefladesystemer Forskning inden for grænseflade (kolloide)-systemer handler om ‘bløde’ materialer, der spontant opbygger komplekse strukturer via molekylær selvorganisering. Egenskaberne af disse bestemmes i meget høj grad af deres struktur og dynamik på mikro- og nanometerskala. Et eksempel er fødevarer, herunder forskellige mælkeprodukter, hvor strukturen i praksis bestemmer for eksempel tekstur, mundfornemmelse og udseende. Et andet eksempel er lægemidler, hvor mikro- og nanostrukturen har afgørende betydning for lægemidlets optagelse, specificitet og virkningsperiode. Andre eksempler er maling, vaske- og rengøringsmidler samt personlig pleje (cremer, kosmetik med videre). Neutronanlæg som ESS er særdeles velegnede til at give detaljeret information om kolloide systemers struktur og dynamik, og feltet har igennem mange år været et af de dominerende på eksisterende neutronfaciliteter.
4. Udmøntning
Her henvises til kapitel 5 i ESS strategien, hvor en plan for udmøntning er beskrevet. De første overvejelser om realisering af verdensførende forskningsmiljøer fremgår af afsnit 5.2.
5. Danske forudsætninger
Danmark har opbygget en række verdensførende forskningsgrupper inden for forskningsområder såsom membranproteiner, biosyntetiske enzymkomplekser, immunsystemet, protein-RNA- og protein-DNA-vekselvirkninger. Feltet uddanner også til industrien på alle niveauer af forskning og ledelse. Danmark huser en stor og forskningstung industri baseret på proteinteknologier.
Der findes i dag 3-4 mindre, men internationalt særdeles anerkendte forskergrupper inden for grænsefladesystemer samt store, industrielle spillere især inden for fødevare- og ingrediens-, medicinal- samt farve- og limindustrien. En samlet satsning på området vil kunne virke som en dynamo for disse ved at tilføre nye og specialiserede kompetencer og metoder, som kan føre til synergieffekter og danne basis for innovative anvendelser.
6. Målsætninger og perspektiver
Målet med opbygning af fyrtårnsmiljøer inden for bioteknologi, som er beskrevet i ESS-strategiens kapitel 4, er nærmere beskrevet i strategiens afsnit 3.1: I 2025 er der etableret internationalt anerkendte forskningsmiljøer inden for det bioteknologiske område, der tiltrækker førende forskere, og fungerer som omdrejningspunkt for samspillet mellem erhvervsliv, ESS og øvrige, internationale forskningsfaciliteter.
Det er målet, at forskningsfyrtårnet skal være synligt på storlang afstand og tiltrække studerende, forskere, projekter, investeringer og virksomheder til regionen.
7. Kontaktperson
Richard B. Larsen, rbl@di.dk, DI
Hent