Gå til indhold

KEA - Omsætning af ny viden gennem praksisfællesskaber

Forslag til forskningstema - FORSK2025

1. Resumé

Dette forslag til forskningstema peger overordnet på behovet for at styrke den værdiskabende cirkulering og omsætning af forskningsbaseret viden i videnkredsløbet mellem det videregående uddannelsessystem, videninstitutioner og virksomheder. Der er qua praktikforløb og andre praktiske læringsrum (f.eks. værksteder og Labs) mulighed for at styrke kapaciteten i dette videnkredsløb. Dette peger på et behov for at forske i og videreudvikle effektive metoder og systemer til at sikre et samskabende videnkredsløb mellem aktørerne, herunder mulighederne for at styrke praksisfællesskaber mellem uddannelsesinstitutioner (studerende) og virksomheder. Målsætninger og perspektiver inden for dette tema er bl.a. muligheden for, at en større andel af danske virksomheder omsætter ny, forskningsbaseret viden i praksis, og at arbejdsstyrkens færdigheder på dynamisk vis vil matche virksomhedernes konkrete behov.

2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder

Omsætningen af forskningsbaseret viden og innovationskraft er det, Danmark skal leve af i fremtiden. Det er der bred enighed om blandt danske politikere, i erhvervslivet og på uddannelsesinstitutionerne (ufm.dk). 9 ud af 10 respondenter i Akademihøring 2016 (ATV 2016: 4) mener, at industriproduktionen skal fastholdes i Danmark for, at Danmark kan klare sig som et videns- og servicesamfund. Samtidig hviler udviklingen af nye produkter og services på adgangen til og omsætningen af ny viden (Danmarks Fremtid 2014, Red. Jørgensen, Scheel og Rosing). Forudsætningen for værdiskabende omsætning af forskningsbaseret viden er, at der eksisterer et effektivt videnkredsløb mellem alle niveauer i uddannelsessystemet, videninstitutioner, virksomheder og offentlige myndigheder.

En høj udveksling af viden, kompetencer og netværk mellem de forskellige led er afgørende for at øge værdien i kredsløbet. Bl.a. derfor har Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd besluttet at gennemføre en analyse af temaet sektormobilitet, idet mobiliteten mellem den offentlige forskning og det private erhvervsliv synes at have plads til forbedring (UFM 2016).

På kanten af den 4. industrielle revolution er det endvidere presserende at forholde sig kritisk til, hvordan den teknologiske udvikling ledsages af en arbejdsstyrke, der er socialt, kognitivt og teknisk kvalificeret til at forholde sig til og håndtere fremtidens produkter, teknologier og forretningsmodeller. Ifølge rapporten The Future of Jobs udgivet af World Economic Forum i januar 2016 vil 65 pct. af de børn, der i dag går i grundskole komme til at bestride job, som slet ikke eksisterer endnu. At finde holdbare løsninger til, hvordan man kan uddanne til fremtidens arbejdsmarked er en stor nok udfordring i sig selv, men som Klaus Schwab og Richard Samans indledningsvist pointerer i nævnte rapport:

“While much has been said about the need for reform in basic education, it is simply not possible to weather the current technological revolution by waiting for the next generation’s workforce to become better prepared.” (Ibid.: v)

Der er ikke megen forskningsviden om, hvordan virksomheder (store som små) identificerer, optager og håndterer ny viden, eller hvordan de omsætter den. Dette er essentielt for virksomhedernes innovationskraft, særligt inden for industriproduktionen, der skal ruste sig til mødet med den teknologi og de forretningsmodeller, der vil følge med den 4. industrielle revolution.

3. Forskningsbehov

Det er afgørende at investere i forskning, der kan bidrage til at styrke danske virksomheders evne til at identificere, optage og omsætte ny viden. Det er det ikke mindst i en situation, hvor udviklingen inden for brancherne går hurtigt, bl.a. på grund af hhv. påvirkningen og anvendelsen af ny teknologi. Nedenfor forslås en række praksisbaserede tilgange, der skal forskes i i relation til en styrkelse af samarbejdet og samskabelsen i videnkredsløbet, særligt mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder.

Det tiltagende fokus på praktikforløb i videregående uddannelse tilbyder forskellige mulighedsperspektiver. Der er behov for ny viden om praktikforløbenes rolle i at tilføre virksomheder ny viden. Forskning i praktikforløbenes rolle i videnkredsløbet mellem virksomhed og uddannelsesinstitution vil fx også give mulighed for at skabe viden om og metoder til at opsamle og vurdere virksomhedernes videnbehov og udfordringer. Der er endvidere et behov for viden om, hvordan man skaber det optimale praktikforløb, der både kommer de studerende, virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne til gode. Uddannelsesinstitutioner, inklusiv universiteterne, skal målrette og anvende de studerendes praktikforløb, således at de bidrager til at fremme kapaciteten til at tilgå forskningsbaseret viden mere entreprenant “A more entrepreneurial science” (OECD 2016; 75).

Mange små og mellemstore virksomheder har ikke tradition for at opsøge og inddrage ny viden og forskning. De steder, hvor ny viden omsættes i en praktisk, projekt- og løsningsorienteret kontekst, er betydningsfulde for både de studerendes og virksomhedernes læring. Der er et potentiale i et fokus på co-creation, produktorienteret undervisning og en tættere relation mellem virksomheder og studerende i fremtidens didaktik, og der er behov for at skabe konkrete resultater og produkter. Uddannelsesinstitutionerne kan fx være medskabende af fremtidens produkter gennem praksisfællesskaber mellem studerende og virksomheder. Uddannelses- og videninstitutioner bør i endnu højere grad end i dag invitere virksomhederne til at bruge de tilgængelige faciliteter i samspil med institutionernes studerende. Anvendelse af ’Labs’, værksteder og inkubatormiljøer er derfor yderligere områder, som bør undersøges i relation til praktiske læringsrum, praksisfællesskaber mellem studerende og virksomheder samt virksomhedernes omsætning af viden. Det, disse praktiske læringsrum har til fælles, er, at de i forskellig grad knytter private incitamenter, offentlige interesser, entreprenante ambitioner samt forskere og studerende sammen i en værdiskabende og produktorienteret kontekst.

Det er ligeledes værd at undersøge, hvordan udfordringen i den teknologiske udvikling, hvad angår kvalificeret og kompetent arbejdskraft, kan imødekommes ved at videreudvikle praksisfællesskaber, hvor nuværende og kommende arbejdskraft møder ny viden og nye teknologier i en praktisk og løsningsorienteret kontekst. Hvad enten det er i form af AI, automations-/robotteknologi, 3D-print, nanoteknologi, bioteknologi eller teknologier og forretningsmodeller, som vi ikke kender endnu, så må sammenhængen mellem de praktiske læringsrum, den dertilhørende udvikling af nye produkter/services og udviklingen af grundlæggende (IKT-)færdigheder og sociale og kognitive kompetencer ligeledes undersøges.

Dette forskningstema peger således på et behov for at forske i og (videre)udvikle effektive metoder og systemer til at sikre et samskabende videnkredsløb mellem studerende og virksomheder, undervisere, forskere, virksomheder, videninstitutioner og offentlige myndigheder.

4. Udmøntning

Dette tema lægger op til et tæt samspil mellem uddannelses-/videninstitutioner og virksomheder. Det vil være afgørende at undersøge ovenstående forløb og praksisfællesskaber, mens de udspiller sig. Herunder at eksperimentere med, hvilke rammer og metoder der giver de bedste forudsætninger for omsætning af viden via de studerende og i virksomhederne. Det handler om at identificere metoder, didaktik og modeller for fremtidens uddannelser, som går på tværs af fag, og som kan tilvejebringe en bedre teknologi- og produktforståelse blandt fremtidens arbejdskraft.

Forskningsindsatser inden for dette tema vil kunne relateres til det tværgående initiativ under Horizon 2020 kaldet “Videnskab med og for samfundet,” da det sigter mod at skabe synergi og effektivt samarbejde mellem forskning og samfund.

5. Danske forudsætninger

Omsætning af forskningsbaseret viden i virksomheder italesættes som en afgørende faktor i sikring af dansk vækst og konkurrenceevne nu og fremover. Politisk set er der således velvilje til at se indsatser gennemført, som styrker samskabelsen og omsætningen af forskningsbaseret viden, så der skabes værdi og innovationskraft i erhvervslivet og i samfundet generelt - indsatser, der kan få virksomheder af alle størrelser tættere inddraget i videnkredsløbet.

Danske uddannelsessystemer har historisk set været gode til at samarbejde med erhvervslivet. Fx er praktik en integreret del af erhvervsuddannelserne, på erhvervsakademierne samt professionshøjskolerne. Ift. et tema om praksisfællesskaber i det danske videnkredsløb er det værd at fremhæve, at praktik bliver en vigtigere og vigtigere del af det videregående uddannelsessystems formålsbeskrivelser, inklusiv universiteternes. Med Danmarks mangeårige erfaring inden for dette område har vi de bedste forudsætninger for at løfte og udvikle inden for den praksisbaserede tilgang. Det er afgørende at tænke nyt 0g videreudvikle den viden, vi har i dansk kontekst, bl.a. inden for situeret læring. Med det gode afsæt i erhvervs- og praksisrettet uddannelse, vi har i Danmark, skal der bygges oven på ved at forske i praksisfællesskaber med virksomhederne. På KEA arbejder vi med dette ud fra en didaktisk tilgang, hvor omdrejningspunktet er ”fra viden til produkter”.

6. Målsætninger og perspektiver

Mulige effekter af en strategisk investering i dette forskningstema vil være:
• En større andel af danske virksomheder omsætter ny forskningsbaseret viden i praksis og medvirker til en øget innovationskraft og vækst
• Et løft i videnniveauet i den private og offentlige sektor
• En større andel af danske virksomheder har fokus på at udvikle og implementere et understøttende læringsmiljø på arbejdspladsen
• En styrkelse af videnkredsløbet mellem grunduddannelser, erhvervsakademier, professionshøjskoler, universiteter og aftagende virksomheder og organisationer
• Meningsfulde samarbejder mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner
• Arbejdsstyrkens sociale, kognitive og tekniske færdigheder afspejler på dynamisk vis virksomhedernes behov

7. Kontaktperson

Jette Mølholm, Programchef KEA TEKNIK
jetm@kea.dk
5128 7197

8. Forslagets prioritering

4

Kilder:

 

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 18. januar 2022