Rubina Raja

Professor (MSO) i klassisk arkæologi

Rubina Raja

Alder

1975

Fødested, gymnasium og nuværende bopælskommune

Fødested: Hørsholm, gymnasium: Niels Steensens Gymnasium Østerbro, bopælskommune: Aarhus. 

Fagområde

Klassisk arkæologi

Institution

Aarhus Universitet, Institut for Kultur og Samfund, Jens Chr. Schous vej 4, bygning 1461-326, 8000 Aarhus

Kontaktoplysninger

Kontor: 8716 2046, mobil: 2718 8390, e-mail: rubina.raja@cas.au.dk

Kort beskrivelse af dit forskningsområde

Et af mine forskningsområder, som jeg har beskæftiget mig med siden jeg skrev speciale, er antikke urbane samfund og deres interaktion over tid og sted. At mennesker samlede sig, i det vi kan kalde bysamfund, er et fænomen, som har haft en gennemgribende betydning for vores verden, også som den ser ud i dag. Derfor har forskningen i urbane samfund i alle tider været et tema. I dag har vi nogle muligheder indenfor arkæologien, hvor vi i byarkæologiske kontekster kan kombinere vores arkæologiske og historiske viden med naturvidenskabelige metoder og derved kan få et andet og mere præcist indblik i nogle øjeblikke i forskellige urbane situationer og udviklinger. Det giver ny viden omkring bysamfund på tværs af tider og regioner. Jeg forsker ligeledes indenfor de mere kunsthistoriske grene af den klassiske arkæologi og leder bl.a. et portrætforskningsprojekt, der omhandler det største portrætmateriale udenfor Rom; de palmyrenske gravportrætter, som der findes mere end 2000 stykker af og som aldrig er blevet studeret som helhed. Studier af sådanne artefakter, så som portrætter, giver indblik i individers og gruppers forhold til hinanden både i lokale, regionale og imperiale (indenfor og udenfor det romerske imperium) kontekster. Et andet af mine forskningstyngdepunkter er religion i antikken. Jeg er bl.a. medleder af et ERC Advanced Grant projekt, der bærer titlen ”Lived Ancient Religion” og som studerer religion igennem et oplevelsesperspektiv og med fokus på individets ud- og oplevelse af religion.   

De forskningsmæssige udfordringer og perspektiver

Indenfor feltet urban arkæologi er der en vifte af perspektiver og udfordringer – både nationalt og internationalt. Herunder hører en optimeret udnyttelse af mulighederne for at præcisionsbeskrive og -datere begivenheder og processer gennem en forbedret implementering af for eksempel højpræcisionsdateringsmetoder og analyser af materiale sammensætninger (for eksempel jordanalyser) i gode arkæologiske kontekster. En række af disse udfordringer vil jeg i samarbejde med kolleger i Danmark og udlandet nu kunne tackle over en længere periode, i det jeg i efteråret 2014 blev tildelt en bevilling af Danmarks Grundforskningsfond til at oprette et center, der hedder ”Center for Urban Network Evolutions”. De forskningsmæssige udfordringer er at skulle overskue og forstå en bred vifte af empirisk materiale samtidig med at skulle udvikle måder at sammenligne vidt forskellige materialer med hinanden på og få konkrete og håndfaste resultater ud af det. Resultaterne vil være nogle, der kan give nye vinkler på, hvorledes bysamfund over tid og sted netværkede med hinanden på en lang række fronter, herunder handelsmæssigt, politisk og religiøst. Det bliver en udfordring at få fagfolk fra flere discipliner til at forstå hinandens tilgange og metoder dybdegående. Men det er ligeledes i denne tværfaglige tilgang, at mange af dette forskningsfelts perspektiver ligger. Perspektiverne indenfor dette forskningsområde er blandt andet, at vi vil komme til at se byudvikling på tværs af tid og sted i et nyt lys, der sætter fokus på udveksling og netværk og som ikke er bundet af en opremsning af kriterier for, hvorledes en by eller et bysamfund indtil nu har været defineret. Vi håber i centeret at kunne redefinere, hvorledes vi bør opfatte bysamfunds’ interaktion med hinanden og i forhold til deres omverden både indenfor og udenfor det urbane område. Det er en potentiel ny måde at forstå aspekter af verdens udvikling på.

Hvordan opstod interessen for netop dette forskningsfelt? 

Jeg har altid haft en interesse for samspillet mellem mennesker, materiel kultur og verden. Da jeg skulle vælge studie var det mig klart, at jeg gerne ville studere noget, der kombinerede materiel kultur med skriftlige kilder og gav mulighed for at studere en lang række aspekter af menneskelig tilstedeværelse. Derfor faldt valget på den klassiske arkæologi. Det at blive urban var et vendepunkt i den menneskelige historie og det urbane rum, som stedet hvor mennesker samles og interagerer, står i centrum for et samspil mellem mennesker og den materielle kultur. Derfor var min interesse i forskningsfeltet omkring urbane samfund og reflektionerne omkring interaktionerne i disse samfund over tid og sted allerede til stede, da jeg skrev speciale ved University of Oxford i England. I specialet beskæftigede jeg mig med udviklingen af offentlige rum i senhellenistiske og romerske byer og undersøgte hvilke identiteter, der var i spil i sådanne rum og hvad det betød for deres udformning. Dette tema bredte jeg ud til at indbefatte flere regioner og romerske provinser i min ph.d.-afhandling ligeledes ved University of Oxford. Det var kombinationen af feltarbejde og forskningsrejser i Middelhavsregionerne, der gav mig muligheden for at udvikle min interesse i forskningsfeltet på et relativt tidligt tidpunkt. Jo flere lokaliteter jeg stiftede bekendtskab med under mine forskningsrejser, jo flere ligheder så jeg på overfladen og jo mere undrede jeg mig over de forskelle, der ligeledes var tilstede. Det var nysgerrigheden på forklaringerne bag ligheder og forskelle, der drev mig til at undersøge bysamfund over længere perioder i et komparativt perspektiv.  

Hvordan vil du anvende EliteForsk-prisen?

Jeg påtænker at bruge rådighedsbeløbet til min forskning i urban arkæologi i Mellemøsten. At drive feltarkæologi er en dyr affære og det udgravningsprojekt, som jeg leder i Jordan involverer årligt omkring 50 personer, hvoraf halvdelen kommer fra Danmark og Tyskland. Den anden halvdel er lokale repræsentanter og arbejdere. Vi arbejder i udgravningsprojektet blandt andet med at implementere naturvidenskabelige metoder på en række fronter, herunder 14C dateringer, geokemiske og isotop analyser i udvalgte strategrafiske kontekster. Når vores årligt omkring 250.000 genstande er bearbejdet i løbet af feltkampagnen, så har vi et godt overblik over hvilke kontekster, vi i felten kan gå ind og få vundet betydningsfuld information ud af. Dette betyder at vi under kampagnen kan få taget de rigtige prøver med hjem fra felten til efterfølgende analyser i laboratorier verden over. Både sådanne analyser og den efterfølgende rapportering er dyre og det er bl.a. sådanne tiltag, som jeg vil bruge rådighedsbeløbet til.
Hædersgaven vil jeg bruge til at invitere min familie på ferie til et roligt sted, hvor jeg kan få tid til at vise dem, at jeg værdsætter, at de har støttet mig i min forskning, som ofte kræver, at jeg er bortrejst.

Hvad er din reaktion på at have vundet en af de største forskningspriser i Danmark? 

Jeg er beæret over at være blevet tildelt EliteForsk-prisen. Der er ingen tvivl om, at det gør en forskel og at det er fantastisk følelse at blive anerkendt for en indsats, der har strakt sig over mange år. I Danmark har vi et stærkt forskningsfinansieringssystem i kombinationen af offentlige midler og private fonde. Dette har for mig gjort det muligt at forfølge og udvikle min forskning fra et tidligt tidspunkt allerede gennem et internationaliseringsstipendium fra den daværende Forskningsstyrelse, som muliggjorde at jeg kunne tage min ph.d.-grad i udlandet ved University of Oxford. Det har været en glæde at komme tilbage til Danmark efter en post doc periode udlandet og være med til at udvikle og gennemføre forskellige forskningsprojekter og yde noget i en national kontekst efter at have fået støtte til at uddanne mig i udlandet. Jeg er derfor endnu gladere for at få tildelt EliteForsk-prisen og ser den som en anerkendelse af mine forskningsprojekters betydning både nationalt og internationalt.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg har altid været glad for at rejse og i forbindelse med min forskning har jeg rig lejlighed til at besøge mange spændende steder. Dog rejser jeg også gerne sammen med min mand og vores tre børn, som alle har været vant til at rejse siden de var helt små, da vi har boet i en række europæiske lande. Det er helt specielt at opleve verden gennem børns øjne – man får mange nye ideer derigennem og får lov til at se verden på ny.
Når jeg har tid, dyrker jeg violinspil, som var en af mine store passioner, da jeg var yngre. Det er noget som jeg gerne ville bruge mere tid på end jeg gør i dag. Ellers fornøjer jeg mig med at løbe en tur eller læse en bog. Men først og fremmest er mit fag også min hobby – på godt og på ondt.

Argument for tildeling af pris

Rubina Raja forsker i antikkens kulturmøder i Mellemøsten fra den hellenistiske periode til den tidlige middelalder. Hun har bidraget markant til at forstå, hvordan skiftende magtforhold præger lokal byudvikling, religion og identitet. Rubina Rajas arbejde er stærkt interdisciplinært og inddrager en række arkæologiske discipliner og humanistiske såvel som naturvidenskabelige perspektiver.

Rubina Raja er en international kapacitet inden for det klassisk-arkæologiske område. Hun har allerede demonstreret betydelige evner som forskningsleder i profilerede internationale forskningsprojekter og -netværk, der har modtaget større, eksterne bevillinger både nationalt og internationalt. Senest har hun modtaget en bevilling fra Danmarks Grundforskningsfond. Samtidig har Rubina Raja engageret sig aktivt i forskningsformidling og i videnskabelige organisationer bl.a. som formand i 2012-2013 af Det unge Akademi under Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.

Rubina Raja er en yngre forsker, der på fornem vis har sat dansk forskning på verdenskortet, hvilket også ses af hendes fine publikationsliste og omfattende internationale redaktionshverv og konferencepræsentationer. I 2005 blev hun ph.d. i arkæologi fra Oxford Universitet, hvorfra hun også har sin kandidatgrad. Efter postdoc-studier ved Hamburg Universitet og Aarhus Universitet blev hun i 2009 lektor ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet og i 2012 professor MSO samme sted. Her leder hun nu ph.d.-programmet i historie, arkæologi og klassiske studier.

Senest opdateret 25. februar 2015