Chunaram Choudhary

Han voksede op i Indien hos sine forældre, der hverken kunne skrive eller læse. Men de lærte ham at gøre sig umage. Det har molekylærbiologen Chunaram Choudhary så gjort i sådan en grad, at han nu får EliteForsk-prisen for at kortlægge, hvordan proteiner opfører sig i vores celler

Chunaram
Foto af Søren Kjeldgaard

Chunaram Choudhary, 42 år, professor ved Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, Københavns Universitet.

Det er ikke lige til at få øje på, men bruger du det rette udstyr, kan du identificere nogle af de omtrent 37 billioner celler, som et mennesket er bygget op af. Alt, hvad din krop gør, sker, fordi cellernes proteiner gør noget. Det er de proteiner, som molekylærbiolog Chunaram Choudhary studerer. Han er professor og på niende år forskningsleder ved Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research ved Københavns Universitet.

"Proteiner er grundlæggende det, der skaber vores celler og krop. Ligesom vi mennesker interagerer og kommunikerer, gør proteinerne det også. De er arbejdshestene. Det er vores mål at forstå mere om de netværk, de danner," siger han på engelsk.

Kortlægger proteinnetværk

Celler gør noget forskelligt, alt efter om de findes i hjernen, huden, øjet eller et andet sted i kroppen. Det er typen af proteiner og måden, de finder sammen på, der bestemmer, hvad cellerne gør, og hvilke signaler der sendes rundt i kroppen. Netop de processer har Chunaram Choudharys  forskergruppe specialiseret sig i. Det er nu ikke helt så nemt at skaffe overblikket, for hver enkelt celle har 12-14.000 forskellige proteiner. Og ligesom vi mennesker kan have forskellige roller, alt efter hvem vi er sammen med, kan proteinerne det også. Det er med andre ord et af de svære puslespil, forskerne har kastet sig over. Gennem de sidste ti år har de udviklet et slags globalt kort over proteinernes grupperinger.  

"Kan du forestille dig, hvor vigtigt det er at udvikle sådan et kort, der viser, hvordan tingene er forbundet?" spørger han retorisk.  

Netværkene af proteiner kunne forskere ikke identificere for ti år siden. De kunne tage et specifikt protein ud af en celle og se, hvordan cellen opførte sig anderledes end en normal celle med proteinet. Men de større netværk af proteiner og deres betydning kunne de først studere i takt med en forbedret teknologi i form af den kemiske analysemetode massespektrometri. En teknik, som det danske proteincenter har udviklet og i dag er førende indenfor, forklarer Chunaram Choudhary. Han understreger, at de langt fra har et fuldt billede af proteinnetværkene, men opdagelser i processen kan vise sig at være afgørende for behandlingen af syge. For medicin fungerer ved at påvirke cellens proteiner. I dag er det for eksempel et problem i kræftbehandlingen, at noget medicin ikke virker ens på alle. Forklaringen og mulige løsninger ligger gemt i protein-netværkene. De skal bare findes.

Forskningsbranchen er international

Det var lidt af et tilfælde, at Chunaram Choudhary fandt vej til Danmark i 2009. De første otte år af karrieren foregik i Tyskland, og da han efter sin postdoc overvejede næste skridt, faldt det sammen med, at Novo Nordisk Fonden og Københavns Universitet var i dialog med hans leder på Max Planck Instituttet i München, Mathias Mann, om at opbygge et protein-forskningscenter. Mathias Mann havde før arbejdet på Syddansk Universitet og sammen med en tredje kollega blev Mathias Mann og Chunaram Choudhary headhuntet som forskningsledere på det nye proteincenter. Selvom det kan være svært at holde på topforskere i den internationale forskningsbranche, har de forsket på Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research lige siden.

"Indenfor forskning tænker vi ikke på, hvilket land du er fra, men hvad du laver, og hvordan vi kan skabe nye opdagelser, og hvor man har de bedste forudsætninger for det," siger han.

Han beklager derfor også tendensen til mere nationalisme rundt om i verden. Det gør intet godt for forskningen, mener han. Til gengæld værdsætter han, at man i Danmark i høj grad bedømmes på det, du gør, og ikke, hvem du kender, som han mener, det er tilfældet i Indien og andre steder.   

Født på landet i Indien

Chunaram Choudhary er 42 år og bor på Østerbro i København med sin kone Ekta Choudhary og deres to døtre. Han blev født på landet i Dhanari Kallan i Indien. Forældrene kunne hverken læse eller skrive og ved ikke, hvor Danmark ligger. Chunaram Choudhary peger derfor i retning af Danmark, når han forklarer dem, hvor han bor, og de har aldrig helt forstået, hvad han arbejder med. Han smiler lidt af den store kontrast mellem sin baggrund på landet i Indien og det moderne laboratorium i København.  

Han savner af og til det stille landsbyliv, men glæder sig over den rene luft og de mange parker, pladser og søer i København. Det er måske en selvfølge for danskere, men det er en luksus i Indien, fortæller han.

Da han delte den glædelige nyhed om EliteForsk-prisen med sin familie, var de begejstrede. Da han fortalte, at kronprinsesse Mary også vil være til stede ved uddelingen, steg glæden yderligere.

"De glemte pludselig alt om prisen, da de hørte, at kronprinsessen kommer," griner han.

Den personlige del af prisen vil han bruge på at hjælpe sine børn i Danmark og nevøer og niecer i Indien med at få en uddannelse.

"Jeg tror, at noget af det bedste og mest tilfredsstillende, vi kan gøre for vores børn, er at hjælpe dem med at få en uddannelse," siger han.

Hans forældre fik aldrig en uddannelse, men de lærte ham at respektere alle mennesker uanset deres baggrund og at være glad for det, man har. De fortalte ham, at der ikke er noget arbejde, der er mere vigtigt end andet. Alt er vigtigt. Men man skal gøre sig umage.

"Lige meget, hvad du laver, så gør dit bedste."  

Fødested og nuværende bopælskommune

Født i 1976 i Dhanari Kallan, Indien. Bor i dag på Østerbro i København.          

Fagområde

Molekylærbiologi – proteomik og cellesignalering.

Institution

Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, Københavns Universitet.

Kontaktoplysninger

Tlf.: +45 2442 6643, e-mail: Chunaram.choudhary@cpr.ku.dk

Af Jeff Jørgensen

 

Senest opdateret 28. februar 2019