Gå til indhold

Johan Gøtzsche-Astrup

Ph.d.-studerende, cand.scient.pol.

Populærvidenskabelig titel på dansk på dit projekt

Konstruktionen af grænsen mellem politiske protester og voldelige optøjer

Hvad handler dit ph.d.-projekt om?Johan Gøtzsche-Astrup

Mit projekt handler om, hvordan vi drager grænsen mellem meningsfuld politisk protest og tilsyneladende meningsløse voldelige optøjer. Jeg argumenterer for, at den måde, vi i dag relaterer os til politiske protester, netop er gennem denne grænsedragning. Det er derfor vigtigt at forstå, hvordan denne grænse opstod historisk, og hvordan den fungerer i dag, hvis vi vil forstå politiske protester, voldelige optøjer og deres rolle i samfundet. Jeg undersøger derfor både, hvordan denne grænse blev draget for første gang i slutningen af 1700-tallet i England, og hvordan den bliver artikuleret i dag blandt både stater og i den bredere befolkning.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt? Og hvad motiverer dig?

Jeg har i lang tid været interesseret i, hvordan vi drager grænser mellem rationelle og tilsyneladende irrationelle sociale handlinger. Udgangspunktet for både de akademiske og skønlitterære værker, som jeg holder allermest af, har netop været at problematisere og udvide de gængse grænser for rationalitet. På min bachelor fulgte jeg et fag om politiske protester, hvor jeg kom til at undre mig over, hvordan grænsen blev draget i protestpraksisser. Altså hvorfor vi forstår nogle handlinger som politiske protester, hvorimod andre ses som apolitiske og irrationelle.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

Jeg argumenterer for, at skellet mellem meningsfulde protester og meningsløse voldelige optøjer ikke er naturgivet, men en konsekvens af magtkampe mellem stater og demonstranter i slutningen af 1700-tallet i især England. Udfordringen ved sådanne historiske analyser er, hvordan man rent faktisk viser disse meningsskift. Jeg søger at gøre dette ved at analysere dokumenter, hvori demonstranter forholder sig til deres egen protest, samt statslige dokumenter, der beskriver, hvordan protester skal kontrolleres, og voldelige optøjer forhindres. Argumentet kan forhåbentlig bane vejen for en ny måde at undersøge og forstå protester og voldelige optøjer på. Grundlæggende spørger jeg om, hvorvidt der er måder at relatere sig til protester på, som ikke fordømmer voldelige optøjer til meningsløshed.

Hvad betyder et EliteForsk-rejsestipendium for dine fremtidige muligheder?

Stipendiet understøtter forskningsophold ved både London School of Economics and Political Science og University of California, Berkeley. I London har jeg både adgang til det historiske tekstmateriale, som udgør min centrale datakilde, og til en forskergruppe, der specialiserer sig inden for optøjer. Berkeley har både nogle af de førende forskere inden for studier af politisk kontrol og et forskningscenter, der er specialiseret i britiske studier.

Lidt om mennesket bag forskeren?

Jeg er vokset op i Aarhus, hvor jeg som barn delte tiden mellem fodbold og læsning. Min familie introducerede mig til London, da jeg som tiårig kom en tur på The Globe til Shakespeares As You Like It. Jeg er ikke sikker på, hvor meget jeg forstod, men noget må alligevel have sat sig fast, da jeg ikke har kunnet slippe byen og dens historie siden. Jeg er derudover så heldig at kunne forske sammen med min bror, som også er ansat på Institut for Statskundskab i Aarhus.

Gymnasium og bopælskommune
Risskov Gymnasium
Aarhus

Forskningsprojektets videnskabelige titel
The Construction of Contentious Reason: A genealogy of protests and riots

Kontaktoplysninger
E-mail: jga@ps.au.dk

Forskningsinstitution
Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet 

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 13. juli 2020