Katrine Douglas Galsgaard

Populærvidenskabelig titel på dansk på dit projekt

Glukagonsignalering og dettes betydning for udviklingen af metaboliske sygdomme

Hvad handler dit ph.d.-projekt om?

Mit ph.d.-projekt omhandler den fysiologiske signaleringsakse mellem leveren og de celler i bugspytkirtlen, der producerer hormonet glukagon. Glukagon regulerer blodsukkeret og aminosyreniveauerne i kroppen. Signaleringsaksen består af aminosyrer, der sender signal til bugspytkirtlen om at udskille glukagon, der til gengæld sender signal til leveren om at øge aminosyrestofskiftet. Denne signaleringsakse er hæmmet i patienter med leversygdom, såsom ikke-alkoholisk fedtlever, da leveren hos disse patienter muligvis er glukagonresistent. Ved at studere glukagons effekter på leveren i molekylære detaljer arbejder jeg på at skabe en dybere forståelse af, hvordan glukagon påvirker leverens stofskifte. Jeg har særligt fokus på fedt- og aminosyrestofskiftet samt betydningen af dette for udviklingen af metaboliske sygdomme. En dybere forståelse af glukagons rolle i leverens stofskifte vil bidrage til vores forståelse af leversygdom og spille en væsentlig rolle for udviklingen af nye behandlingsmetoder målrettet glukagonsignalering.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt? Og hvad motiverer dig?

Jeg har igennem hele min studietid været interesseret i fysiologi og særligt i endokrinologi, da hormoner via deres signaleringsmekanismer er afgørende for, hvordan vores krop fungerer. Jeg blev under mit speciale introduceret til, hvordan en forstyrret hormonsignalering kan bidrage og føre til udviklingen af sygdomme, såsom diabetes og leversygdom. Jeg blev fascineret af, hvor afgørende og essentiel en rolle de bittesmå hormoner spiller, og hvordan vi kan bruge vores viden om hormoner til at udvikle og optimere behandlingsmetoder.  

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

En af de helt store udfordringer ved at forske i endokrinologi er, at hormoner aldrig fungerer isoleret i kroppen. De effekter, vi ser i kroppen af f.eks. glukagon, opstår i samspil med andre hormoner og efter igangsættelsen af flere komplekse signaleringskaskader. Dertil kommer, at hormoners effekt varierer, alt efter hvilke omstændigheder hormonet undersøges i. Det kan derfor være svært at studere den isolerede effekt af et hormon. En måde at overkomme dette er at studere effekterne i molekylære detaljer under kontrollerede omstændigheder, hvilket giver et indblik i de nøjagtige signaleringsmekanismer og de specifikke effekter koblet til det hormon, der undersøges.

Hvad betyder et EliteForsk-rejsestipendium for dine fremtidige muligheder?

Eliteforsk-rejsestipendiet giver mig en enestående mulighed for at benytte en særlig metodik, der hedder karbonmagnetisk resonans-spektroskopi udviklet på Yale University af dr. Shulman og professor Petersen. Ved at tilbringe et år i denne forskningsgruppe får jeg mulighed for at bruge denne unikke metode til at skabe ny indsigt i glukagons betydning for leverens stofskifte til potentiel gavn for behandling af patienter med leversygdom. Ydermere giver Eliteforsk-rejsestipendiet mig mulighed for at opbygge et internationalt akademisk netværk og at omgås de fremmeste forskere inden for mit forskningsfelt. Dette vil give mig unik faglig viden og ekspertise, som jeg efter mit ophold kan videreformidle.   

Lidt om mennesket bag forskeren?

Jeg bor på Frederiksberg med min kæreste, og min fritid bruger jeg helst sammen med venner og familie. Jeg er glad for at dyrke sport, lige nu er favoritterne løb og svømning, men jeg slapper også gerne af med bøger og serier. I ferierne elsker jeg at rejse og opleve nye ting, men hvis tiden ikke tillader det, så tager jeg en tur i sommerhuset på Møn i stedet.