Anders Engberg-Pedersen

Foto: Søren Kjeldgaard
Tekst: Susan Grønbech Kongpetsak

Krig. Bare ordet bringer ubehagelige billeder frem hos de fleste. Men vi er nødt til at forstå krig mere i dybden. For krig har konsekvenser langt ud over slagmarken, og de er ikke kun negative. Det viser Anders Engberg-Pedersens tværfaglige forskning i, hvordan krig og kultur har formet hinanden fra 1700-tallet til i dag. 

”I historiebøgerne handler krig ofte om, hvem der slog hvem, og hvilke politiske konsekvenser det fik. Men krig skaber langt større og grundlæggende forandringer i samfundet. Krigsoplevelsen siver ud og påvirker folks verdensopfattelse.”

Boghandlen i Sankt Petersborg

Hans interesse for krig begyndte i en boghandel i Sankt Petersborg for snart 14 år siden. Her søgte Anders Engberg-Pedersen en engelsksproget pause fra sine intense studier af russisk litteratur og faldt over Carl von Clausewitz’ militærstrategiske klassiker On War.

Og det blev hurtigt klart for ham, at effekterne af Napoleonskrigene – der blev behandlet både hos Clausewitz og i periodens litterære værker, som han kendte så godt – forbandt litteraturen med krigsteorien og en række andre forskningsfelter.

Napoleonskrigene blev en katalysator

De 20 års nærmest uafbrudt krig mellem Europas stormagter var blevet katalysator for en moderne verdensopfattelse. Man begyndte at se verden som fundamentalt usikker. Og det problem var både krigsteoretikere, forfattere, filosoffer og mennesker, der havde været med i krigene, dybt optaget af efterfølgende – og er det sådan set stadigvæk.

”Napoleonskrigene gjorde det tydeligt, at usikkerhed var et moderne grundvilkår, og man var nødt til at finde nogle modeller til at håndtere den usikkerhed. Det førte bl.a. til udbredelsen af en vidensform, hvor verden ses som gennemsyret af sandsynligheder, og så vokser statistikken for alvor frem som videnskab,” forklarer Anders Engberg-Pedersen.

Dybt fascineret af Napoleon

Napoleon revolutionerede også måden, man tænkte og førte krig på. Hærene blev større, og krigene blodigere. Ligesom hans storforbrug af kort – som gav overblik over fjendernes territorier – førte til, at man fik kortlagt hele Europa.

”Napoleon er dybt fascinerende. Med sin energi og sit fuldstændig vanvittige organisatoriske talent bevægede han sig ubesværet rundt i både den militære, civile og sociale sfære og reformerede samfundet. Uden ham var udviklingen ikke blevet så drastisk og påvirkningen så stor over hele Europa,” siger Anders Engberg-Pedersen.

Et bredere perspektiv på krig

Krig virker ikke umiddelbart som et oplagt forskningsfelt for en fredelig litterat, der bruger sin fritid med familien og nyder at spille klassisk musik på sit flygel. Men for Anders Engberg-Pedersen er krige og deres konsekvenser så væsentlige, at han må i dybden med det.

”Der er brug for et bredere perspektiv på krig. Krig har længe været normaltilstanden i vores verden, men det glemmer vi lidt i Danmark. Mens vi sidder her og taler, er der krige et utal af steder i verden. Krig findes, den omfatter død og lemlæstelse, og den præger samfundet og kulturen. Det er vigtigt, at vi får blik for dens vidtrækkende indflydelse,” fastslår han.

Kulturprodukter giver tiltrængt refleksion

Ved at placere æstetikken i centrum for vores forståelse af krig har Anders Engberg-Pedersen bidraget originalt til den internationale forskning i sit felt. Hans antologier og bøger er udkommet på Harvard University Press og andre topforlag. Og han har for nylig sammen med kollegaer lanceret podcastserien War and Representation hos University of Oxford.

Anders Engberg-Pedersen undersøger i øjeblikket, hvordan krig og æstetik er vævet sammen i det 21. århundrede bl.a. gennem militærets egne repræsentationer af moderne krig. Kulturprodukterne kan bidrage til en tiltrængt refleksion, for krig er blevet meget anderledes, end vi er vant til at forestille os.

”Tidligere vidste man, hvornår en krig begyndte og sluttede. Men i Irak og Afghanistan er vi endt i krige, der tilsyneladende aldrig slutter. Med muligheden for at gennemføre operationer på distancen er krigen mod terror og cyberkrige blevet noget, der er her hele tiden som en permanent konflikttilstand. Samtidig bringes krigen tættere på fiktionens verden, når militæret træner soldater med simulationer og forestillede verdener fx i computerspil,” siger Anders Engberg-Pedersen og slår fast:

”Et æstetisk og kulturvidenskabeligt perspektiv giver derfor et vigtigt bidrag til at forstå krig i dag.”