Anne-Sofie Greisen Højlund

Populærvidenskabelig titel på dansk på dit projekt 

Hvordan bør staten behandle sine borgere for at behandle dem som lige?

Hvad handler dit ph.d.-projekt om?

Mit projekt handler om legitimiteten af statslig indgriben i individuelle valg. Dette er højaktuelt i en tid, hvor livsstilsbetingede lidelser som cancer, diabetes og KOL er stadigt mere udbredte, og hvor nybrud inden for adfærdsøkonomien og -teknologien åbner op for en række nye muligheder for at påvirke folk til at træffe sundere valg. I mit projekt diskuterer jeg kritisk dette potentiale med afsæt i værdien af, at staten behandler alle sine borgere som lige. I hvilket omfang – hvis overhovedet – må staten eksempelvis påbyde offentligt ansatte at motionere dagligt, forbyde særligt fedtholdige produkter eller give økonomiske incitamenter til deltagelse i rygestopforløb? Gennem en systematisk normativ analyse af sådanne spørgsmål bidrager projektet med teoretisk og praksisrelevant viden, der kan bruges til at kvalificere en række aktuelle politiske problemstillinger.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt? Og hvad motiverer dig?

Hvad end vi indtager et nationalt eller globalt perspektiv, skal vi ikke lede længe, før vi støder på markante uligheder i eksempelvis indkomst, formue, sundhed og grad af anerkendelse. Det gælder også for Danmark, som ellers er et forholdsvist egalitært samfund. Min interesse for mit forskningsfelt kommer af en grundintuition om, at ulighed mellem mennesker i langt de fleste tilfælde er moralsk problematisk og noget, vi som samfund bør forsøge at bekæmpe. Ønsket om at bistå med konkrete anbefalinger til politiske beslutningstagere i denne kontekst er en stærk motivation bag projektet.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

Jeg argumenterer for, at staten i nogle tilfælde bør gribe ind i sundhedsvalg og praksisser (såsom rygning, inaktivitet og indtag af fede og sukkerholdige produkter), selvom dette i én forstand er problematisk: Nemlig fordi det indebærer en tilsidesættelse af borgernes evne til at fremme deres egen forestilling om det gode liv. Udfordringen består i at etablere evalueringskriterier til at vurdere, hvornår indgreb kan retfærdiggøres. Dette er en kompleks øvelse, der indebærer en afvejning af forskellige og potentielt konfliktende lighedshensyn, herunder lighed i sundhed og lighed i anerkendelse. Projektet lægger dermed fundamentet for en række policy-anbefalinger inden for konteksten af, hvordan vi som samfund kan fremme folkesundheden på en måde, som ikke leder til øget stigmatisering af de grupper, hvis adfærd vi ønsker at påvirke.

Hvad betyder et EliteForsk-rejsestipendium for dine fremtidige muligheder?

Rejsestipendiet vil understøtte mit forskningsophold ved Universitetet i Oslo, hvor jeg skal tilbringe forårssemesteret 2021. Dette er en unik mulighed for forskningsmæssig sparring og avancering blandt en række førende politiske filosoffer. Såfremt situationen tillader det, vil jeg senere i mit forløb tilbringe kortere ophold på McGill University i Montreal og MANCEPT i Manchester, som begge huser nogle af verdens fremmeste forskningsmiljøer for analytisk politisk filosofi. 

Lidt om mennesket bag forskeren?

Jeg er vokset op i Nordjylland; dels i landsbyen Ravnshøj mellem Frederikshavn og Hjørring og dels på et nedlagt husmandssted ved Skiveren, som min familie gennem generationer har brugt som sommerhus. Jeg har boet et halvt år i henholdsvis Nicaragua og Sydkorea og glæder mig nu til at udfolde min forkærlighed for klatring, spontanfermentering, nyere skønlitteratur og ældre parmesan med base i Oslo, hvor min norske kæreste bor. På den ikke-akademiske front er det mit mål for dette halvår at lære at stå på langrendsski, tale norsk til husbehov og tage et drejekursus i keramik.