Jonas L. Isaksen

Populærvidenskabelig titel på dansk på dit projekt

Hjertekardiogrammer og demens – en mulighed for tidlig opsporing af personer i risikogruppen?

Hvad handler dit ph.d.-projekt om?

Mit ph.d.-projekt har til formål at undersøge, om man ved hjælp af hjertekardiogrammer kan identificere personer med forøget risiko for at udvikle demens. Ved at undersøge eksisterende hjertekardiogrammer kan jeg finde mønstre i hjertekardiogrammet, som er hyppigere hos de personer, der senere udviklede demens, end hos de personer, der ikke gjorde. Projektet er kun muligt, fordi næsten 1 million hjertekardiogrammer fra Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium (KPLL) har fået tilknyttet bl.a. helbredsoplysninger og er blevet anonymiseret til forskningsbrug.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt? Og hvad motiverer dig?

Min forskning er centreret omkring hjertekardiogrammer (EKG’er) og signalanalyse, en interesse, der for alvor tog fart, da jeg arbejdede et år mellem bachelor- og kandidatdelen af ingeniørstudiet hos den schweiziske EKG-producent Schiller AG. Her fik jeg rig mulighed for at studere EKG’et, og her blev også min forskerkarriere kickstartet med de første videnskabelige udgivelser. Min daværende chef tog kontakt til min nuværende vejleder, hvorfor jeg under kandidatstudiet fik mulighed for at forske sideløbende med studiet. EKG’et er et af kroppens reneste signaler og for mig et medicinsk værktøj, der gemmer på endnu ukendt information, som jeg vil arbejde for at belyse.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

I mit ph.d-projekt kombinerer jeg hjertekardiogrammer med information fra forskellige danske registre. Registerstudier er altid begrænset af, at man kun har udvalgte informationer til rådighed. Til gengæld har jeg en rigtig stor gruppe mennesker, som jeg kan følge gennem registrene, hvilket er en stor styrke i projektet. Perspektivet i projektet er at kunne bruge de hjertekardiogrammer, der alligevel tages mange af dagligt, til at identificere personer med øget risiko for at udvikle demens, så man tidligt kan tilbyde dem forebyggende tiltag. Særligt ved demenssygdommene er forebyggelse vigtigt, da vi ikke har nogen kur, og da det estimeres, at cirka 40 procent af alle tilfælde skyldes risikofaktorer, der er modificérbare – altså som kan ændres.

Hvad betyder et EliteForsk-rejsestipendium for dine fremtidige muligheder?

EliteForsk-rejsestipendiet giver mig mulighed for at rejse til forskningsinstitutionen Simula i Oslo, som huser nogle af de dygtigste forskere i verden inden for machine learning (kunstig intelligens). Med machine learning kan jeg analysere hjertekardiogrammerne meget mere detaljeret, end jeg kan med klassisk statistik, og jeg får mulighed for at analysere samspillet mellem de forskellige komponenter af hjertekardiogrammet. Analysen bliver så kompliceret, at den ikke kan laves i hånden, mens resultatet af analysen forbliver en let fortolkelig risiko for udvikling af demens.

Lidt om mennesket bag forskeren?

Jeg er opvokset i Vejle med to ingeniørforældre, grønne omgivelser og masser af sport. Hvor jeg tidligere har engageret mig meget i håndbold (som spiller, træner og dommer), dyrker jeg nu primært orienteringsløb og paddel. Jeg spiller gerne brætspil med familie og venner og tilbringer helst ferier som aktive ferier – oftest kombineret med et orienteringsløbsstævne. Privat håber min forlovede, Karina, og jeg, at det bliver muligt at afholde vores bryllup til sommer.