Gå til indhold

Emil Loldrup Fosbøl

Hver eneste dag tænker Emil Loldrup Fosbøl på hjertet, men for ham er det lig med prøver, tal og elektrokardiografier. For data er altafgørende for, at han kan hjælpe sine patienter med hjerteklapsygdomme bedst muligt.

Emil Fosboel Loldrup, portræt fjern
Foto: Søren Kjeldgaard
Tekst: Susan Grønbech Kongpetsak

Inde i os alle sammen banker hjertet. 60-90 gange i minuttet sender det livsvigtigt blod ud til alle kroppens celler. For de fleste af os er hjertet dog meget mere end en blodpumpe. Kulturhistorien har fyldt hjertet med ekstra betydninger, så både sjælen, kærligheden og moralen er knyttet til organet, der banker i brystkassen. 

Emil Loldrup Fosbøl tænker på hjertet hver eneste dag, men hans forståelse er langt fra romantisk. For ham er hjertet lig med prøver, tal, elektrokardiografier og andre objektive målinger. For data er altafgørende for, at han kan hjælpe sine patienter med hjerteklapsygdomme bedst muligt.  

Emil Loldrup Fosbøl er 38 år og overlæge ved Hjertecentret på Rigshospitalet, hvor han leder afsnittet for hjerteklapsygdomme. 

Data giver værdi til patienter

Som medicinstuderende fik han studiejob med overvågning af hjertepatienters elektrokardiogrammer. Her blev det klart, at hans lyst og evner til at nørde ned i data gav værdi for patienterne. Det spor har han forfulgt siden.

”Det er ude hos patienterne, jeg får føling med tingene og finder de relevante spørgsmål til forskningen. Jeg har specialiseret mig i endokarditis – betændelse i hjerteklapper – hvor patienterne har nogle hårde forløb, dødeligheden er ret høj, og flere får sygdommen. Det er en relativt sjælden sygdom, som ikke er undersøgt særlig godt. Det må kunne gøres bedre,” siger Emil Loldrup Fosbøl.

Hans forskning er internationalt anerkendt for at beskrive sygdommen grundigere, end nogen har kunnet før, ved hjælp af unikke danske registerdata. Nu skal han i gang med et stort projekt, der undersøger, om medicin eller operation er den bedste behandling.

Vigtigt at give noget af sig selv

Selvom forskningen kræver mere og mere af hans tid, insisterer Emil Loldrup Fosbøl på at være meget ude hos patienterne. Det er centralt for ham, at afstanden mellem forskning og patienter er kort. Den nye viden, han finder frem til, skal kommunikeres klart videre.

”Det er ude hos patienterne, jeg får føling med tingene og finder de relevante spørgsmål til forskningen. Jeg har specialiseret mig i endokarditis – betændelse i hjerteklapper – hvor patienterne har nogle hårde forløb, dødeligheden er ret høj, og flere får sygdommen. Det er en relativt sjælden sygdom, som ikke er undersøgt særlig godt. Det må kunne gøres bedre.”

”Patienterne er udsat for forfærdelige ting, og jeg sætter stor pris på at kunne give dem en afklaring formuleret på normalt dansk. Det er vigtigt at være ærlig og kalde en spade for en spade: Jeg fortæller dem, at de har en alvorlig sygdom, og fodrer deres håb stille og roligt ved at forklare, hvad der skal ske i behandlingen, så de over tid kan få deres liv tilbage. Man er nødt til at kende mennesket bag diagnosen og give noget af sig selv i de lange forløb, som hjertepatienter har,” siger han og understreger:

”For mig handler det her om mennesker. Det er altid tilknytningerne til andre, som åbner muligheder.”

”Jeg er optimistisk på alle områder og kaster mig ud i ting, som jeg slet ikke kan. Og det vil jeg gøre igen og igen, selvom det nogle gange går galt. Det er man nødt til, ellers rykker man jo ikke noget.”Den vigtige relation til patienterne hænger tæt sammen med hans grundlæggende værdier om at gå til verden med ærlighed, troen på det bedste i andre og stor optimisme.

Blev læge og ph.d. samtidig

Allerede i studietiden blev Emil Loldrup Fosbøl del af et spirende forskningsmiljø, der arbejdede systematisk med at forbedre behandlingen af hjertepatienter via data.

”Det hele begyndte med en gul post-it, som jeg fik af en overlæge på Glostrup Hospital. På den stod e-mail-adresserne på mine to første mentorer, Lars Køber og Christian Torp-Pedersen. De tog imod mig med ekstrem åbenhed og inspiration, og de næste tre år af studiet lavede jeg epidemiologisk forskning med dem, det var rigtig sjovt,” siger han og uddyber:

”Efterhånden gik det op for mig, at jeg lavede helt det samme arbejde som ph.d.erne, jeg sad ved siden af. Så vi fandt ud af, at jeg kunne aflevere mit forskningsarbejde under studiet som ph.d.-afhandling.”

I 2009 blev Emil Loldrup Fosbøl færdiguddannet læge og indleverede samtidig sin ph.d.-afhandling, som den første nogensinde ved Københavns Universitet uden at være indskrevet som ph.d.-studerende.

Mennesker vigtigere end resultater

Siden har han – i samarbejde med kollegaer fra Rigshospitalet og fra sin tid som postdoc på en af verdens førende medicinske forskningsinstitutioner – gjort kometkarriere inden for kardiologien og leveret en række forskningsresultater, der har fået direkte effekt på behandlingen af hjertepatienter verden over.

For Emil Loldrup Fosbøl er det dog personer fremfor resultater, der betyder noget. Det gælder både patienter, kollegaer, de mange studerende, han prioriterer at vejlede, og i høj grad hans familie. 

Han er meget bevidst om, at de mange timer, han lægger på hjerteafdelingen og i sin forskning, ikke var mulige uden et stærkt familiesammenhold. Derfor går han all in på familielivet i fritiden. Så er han en nærværende og sjov far for sine tre børn og nyder lange ture med sin kone og familiens sanktbernhardshund Birger på 80 kg.  

Blå bog:

Navn: Emil Loldrup Fosbøl

Titel: Overlæge ved Hjertecentret på Rigshospitalet, hvor han leder afsnittet for hjerteklapsygdomme

Fagområde: Kardiologi, forsker særligt i hjerteklapsygdomme

Internationale erfaringer: Postdoc på Duke University Medical Center i North Carolina 2010-2012

Fødested og bopæl: Født 27. maj 1982 på Frederiksberg. Bor i Virum nord for København

Kontaktoplysninger: Telefon: 3545 6340, e-mail:

Senest opdateret 05. maj 2021