Signe Normand

Foto: Søren Kjeldgaard
Tekst: Susan Grønbech Kongpetsak

Naturen er presset af århundreders menneskelig aktivitet og de klimaforandringer, som følger med. Både ude i verden og i Danmark uddør plante- og dyrearter i disse år i historisk voldsomt tempo.    

”Vi mangler viden om, hvad sammensuriet af historiske og igangværende miljøpåvirkninger og klimaforandringerne kommer til at betyde for biodiversiteten – og for vores muligheder for at bevare den. Vi har ikke set konsekvenserne af alle ændringerne endnu. Det står sandsynligvis værre til, end vi tror,” siger Signe Normand, professor i biologi fra Aarhus Universitet.

Alligevel spirer optimismen hos Signe Normand, for hun kan bidrage med banebrydende viden om, hvordan planterne påvirkes af klima- og miljøændringer. Og nu ser hun faktisk vilje til at gøre noget ved biodiversitetskrisen.

Usynlige processer frem i lyset

Signe Normand har kombineret og udviklet innovative metoder til at forstå og forudsige, hvordan klimaændringer påvirker arter både i fortiden, nutiden og fremtiden – og på tværs af landskaber.

Hendes metoder gør ellers usynlige processer i naturen synlige for os. Det gælder både usynlige historiske effekter, der påvirker nutidens og fremtidens biodiversitet, og mønstre i naturen – som er usynlige for menneskeøjne – men kan opfanges af sensorer på droner og satellitter.

Det giver langt dybere viden om, hvor komplekst planterne reagerer på forskellige ændringer, og det kan bruges til at give naturen en tiltrængt hjælpende hånd.  

De seneste år har hendes forskning fokuseret på det foranderlige Arktis. Siden 2013 har hun med sin forskningsgruppe samlet buske og træer 20 forskellige steder fra syd til nord i det arktiske landskab. Årringene i pil, dværgbirk og anden typisk grønlandsk vegetation fortæller detaljeret om den enkelte plantes alder og vækst hvert år.

Fantastisk at se det hele fra oven

Når Signe Normand kombinerer feltstudierne med optagelser af den grønlandske vegetation set fra droner og satellitter, får vi indblik i ændringernes kompleksitet. Ud fra dem udvikler Normand og hendes forskningsgruppe langt mere realistiske modeller for, hvordan planterne vil påvirkes af klimaændringer og miljøpåvirkninger i fremtiden.

Remote sensing-metoderne har været lidt af en aha-oplevelse for Signe Normand, der oprindeligt blev biolog for at komme ud i de grønne gummistøvler og gøre en forskel for dansk natur. 

”Det er fantastisk at se det hele fra oven, landskabet åbner sig for én. Det gør det nemmere at forstå, hvordan arterne påvirkes forskelligt fra sted til sted. Sensorerne opfanger også variation, struktur og forandringer, der er usynlige for vores øjne. Vi får indblik i en usynlig verden – og over store områder på én gang,” fortæller hun.

Signe Normand er blandt verdens førende, når det kommer til at integrere data fra feltstudier og ’remote’ dronebaseret overvågning af geografiske områder. Derudover har hun etableret et ’drone-økologisk’ laboratorium og leder en del af den nationale infrastruktur for anvendelse af droner i forskning.

Med sin originale tilgang er hun allerede nået langt i sit arbejde med at finde svar på, hvordan økosystemer hænger sammen, og hvor komplekst klimaændringerne påvirker planterne. Og nu glæder hun sig til at bruge sine metoder i den danske natur.

Genskaber naturen med data

I foråret 2021 åbner Signe Normand et nyt Centre for Sustainable Landscapes under Global Change, hvor hun og hendes kollegaer skal kortlægge, hvordan jordbunden og biodiversiteten i Danmark har forandret sig siden 1850’erne.

”De historiske data viser os, hvordan landskabet har ændret sig markant. Vores kollektive hukommelse om, hvor naturen havde plads til at udfolde sig, er forsvundet. Den viden skal vi have frem og ud til lokalområderne i Danmark,” forklarer Signe Normand om projektet.

Ud fra kortlægningen udvikler forskerne modeller, der kan bidrage til både at nytænke landbruget og genskabe naturen. Modellerne kan nemlig give svar på, hvilke danske områder der har størst potentiale for henholdsvis landbrugsproduktion og naturgenoprettelse i fremtiden. 

“Vi mangler at sammentænke løsningerne på de udfordringer, som vi står over for. Med centret kan vi både gøre noget for klimaet, biodiversiteten og samtidig sikre, at der er mad nok til os i fremtiden.”

Hendes dybe fascination af naturen begyndte i barndommen, hvor hun med kikkert og forstørrelsesglas nærstuderede alt levende i naturen sammen med sin farfar, der var biologilærer.

I dag er Signe Normands fritid lige så fyldt med planter og natur som hendes forskerkarriere. Hun elsker at rejse og få indblik i flora og faunas forskellighed rundt omkring i verden. Hun har flere gange haft sin schweiziske mand og deres tre børn med i Grønland. Hjemme i Aarhus passer hun godt på sin vilde byhave og rammes hvert forår af gensynets glæder, når hendes planter kommer igen og minder om naturens store variation.