Tanja Charlotte Frederiksen

Populærvidenskabelig titel på dansk på dit projekt

Risiko for udvikling af forkammerflimren – samspillet mellem arvelighed og livsstil

Hvad handler dit ph.d.-projekt om? 

Jeg undersøger sammenhængen mellem livstilsfaktorer og arvelighed i risikoen for udvikling af hjerterytmeforstyrrelsen forkammerflimren. Forkammerflimren rammer op mod 10 procent af mennesker over 80 år og er årsag til ca. 25 procent af tilfælde af blodpropper i hjernen. Desuden kan forkammerflimren medføre hjertesvigt og er også forbundet med blodpropper i hjertet samt tidligere død. Undersøgelser har vist, at livsstil er et vigtigt element i udviklingen af sygdommen, men at arvelighed også̊ har en betydning. Det er derfor vigtigt at forstå, hvordan livsstil og arvelighed spiller sammen. På den måde kan vi bedre identificere patienter i særlig høj risiko for forkammerflimren og de fatale konsekvenser, sygdommen kan medføre.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt? Og hvad motiverer dig?

Under medicinstudiet havde jeg et års orlov, hvor jeg forskede i sammenhængen mellem hjerterytmeforstyrrelser og spiseforstyrrelser. Her opstod min akademiske interesse for hjertesygdomme, i særdeleshed for hjerterytmeforstyrrelser. Da jeg blev færdig med min kliniske basisuddannelse (turnus) havde jeg en etårig uddannelsesstilling på Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital. Her fandt jeg ud af, at jeg vil dedikere mit arbejdsliv til patienter med hjertesygdomme, hvilket også motiverer mig til at forske inden for området. Selv om der er sket enorme forbedringer i diagnosticering og behandlingen af hjertekarsygdomme de sidste årtier, er det vigtigt, at vi fortsat bliver bedre til at forebygge, tidligt diagnosticere og behandle hjertekarsygdomme.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt? 

Mit forskningsprojekt er baseret på en stor befolkningsundersøgelse, ’Kost, Kræft og Helbred’, hvor deltagerne har udfyldt spørgeskemaer om livsstil, herunder kost, rygning, fysisk aktivitet og alkoholforbrug. En af udfordringerne med befolkningsundersøgelser er, at deltagerne oftest er forholdsvis raske og har en sundere livsstil end den generelle baggrundsbefolkning. Når man tolker resultaterne af sådanne undersøgelser, skal man altså huske, at deltagerne oftest repræsenterer en sundere del af befolkningen. Til gengæld er der også stort potentiale i denne befolkningsundersøgelse, da vi har meget detaljerede informationer om deltagernes livsstil. Desuden kan vi koble informationerne til de danske sundhedsregistre flere år efter, at deltagerne har indgået i befolkningsundersøgelsen. De danske sundhedsregistre er nogle af de mest omfattende i verden og giver derfor unikke forskningsmuligheder.

Hvad betyder et EliteForsk-rejsestipendium for dine fremtidige muligheder? Og hvilke(t) studieophold skal det bruges til?

Jeg har planlagt et ophold på Boston University School of Medicine, hvor jeg samarbejder med forskere fra Framingham Heart Study. Studiet er en løbende befolkningsundersøgelse, der siden 1948 har undersøgt forekomsten af hjertekarsygdom blandt beboere i byen Framingham, Massachusetts. Forskningsgruppen er blandt de førende i verden indenfor forskning i hjertekarsygdom og risikofaktorer. EliteForsk-rejsestipendiet giver mig mulighed for at besøge forsknings-gruppen og udvikle samarbejdet.

Lidt om mennesket bag forskeren?

Jeg er født og opvokset i Nordjylland. For 11 år siden flyttede jeg til Aarhus for at studere medicin. Både før, under og efter mit studie har jeg rejst meget, i særdeleshed i Asien. Der er stadig mange lande og destinationer, jeg drømmer om at rejse til, og jeg håber også en dag at kunne kombinere min rejselyst med mit virke som læge, for eksempel på Grønland eller med Læger uden Grænser.