Sune Lehmann

Din mobiltelefon er en sladrehank, der kan fortælle alle mulige ting om dig, dit liv og dine vaner. Vi ved det egentlig godt. Alligevel er mobilen med os overalt, og vi tjekker den utallige gange i løbet af døgnet.

Hvor meget man rent faktisk kan lære om mennesker ud fra deres mobildata, ved professor Sune Lehmann mere om end de fleste. Han forsker i kvantitative forståelser og matematisk modellering af netværk og sociale systemer på baggrund af data fra blandt andet mobiler og sociale medier.

Bedre indblik i tech-selskaber

Hans forskning kan give nye forståelser af mennesker og samfund og klæder os på til at debattere de udfordringer, som omfattende dataindsamling kan skabe.

”Det er vildt, hvor meget man kan lære om mennesker ud fra deres data. Derfor skal vi have rigtig meget fokus på, hvad der sker med vores data, og hvad alle mulige kan gøre ved os gennem data. Forskning er den eneste måde, vi som samfund kan få bedre indblik i de store tech-selskaber, så vi kan navigere i en mere databaseret fremtid,” siger Sune Lehmann, der er professor på Danmarks Tekniske Universitets Institut for Matematik og Computer Science og og Københavns Universitets Center for Social Data Science.

Data fra 1.000 mobiltelefoner

Efter inspirerende og lærerige år som postdoc i USA, blandt andet på Harvard University, etablerede Sune Lehmann sig som internationalt anerkendt social data scientist, da han i et fireårigt forsøg udstyrede 1.000 DTU-studerende med mobiltelefoner og fulgte dem gennem smartphone-data. Studiet gav en række svar på, hvilke naturlige mønstre der tegner sig i dynamiske netværk mellem mennesker.

Han har også anvendt sine kvantitative metoder under corona-pandemien, hvor han har bidraget med modellering af mobilitet og spredningsprocesser og har deltaget i ekspertgruppen for modellering på Statens Serum Institut.

Sune Lehmanns forskning publiceres i de absolut førende internationale tidsskrifter. Senest har hans forskningsgruppe fundet banebrydende nye mønstre i menneskers mobilitet. Resultater, som blev publiceret i Nature.

Omvejen til fysikken

At data skulle blive Sune Lehmanns karrierevej, virkede ikke oplagt, da han voksede op i Hjørring. Han var mere optaget af at løse mysterier ligesom heltene i tv-serien Miami Vice, og han havde et skilt på døren til børneværelset, hvor han møjsommeligt havde skrevet ”Sunes detektivbureau”.

De mysterier, som optog ham mest, var dog livets store spørgsmål, så han blev snart en flittig gæst på Hjørring Børnebibliotek. Så flittig, at børnebiblioteket løb tør for bøger til ham, da han var 13-14 år. I gymnasiet kredsede hans interesserer om filosofi, dansk og historie, men da han læste filosofi og fysik på Københavns Universitet blev det klart, at fysikken var vildt meget federe end alt andet.

”I fysikken finder man langt dybere svar end inden for andre områder, fordi man kan bygge de kæmpestore teorier – kvantemekanik, klassisk mekanik, relativitetsteori – der kan påvise dybe, komplekse og stabile systemer, fordi verden er så ordnet. Det er dybt fascinerende,” siger han.

Vejledning er en luksus

I dag ser han sit humanistiske udgangspunkt som en fordel i rollen som forskningsleder, og han er også flere gange blevet indstillet som årets ph.d.-vejleder og underviser på DTU.

”Jeg har virkelig fundet min rette hylde som leder for andre. Mit brede udsyn og interesse for mennesker og filosofi gør gavn nu. Det giver mig meget energi at vejlede andre. Det en stor luksus at kunne bruge timevis på at snakke om spændende videnskabelige problemer med superdygtige unge mennesker,” siger Sune Lehmann.    

Hvad har han og hans aktive forskningsgruppe så lært om mennesker af data?

”Vi er ekstremt forudsigelige på næsten alle punkter. Vi tror, vi er enormt individuelle – og det er vi også i vores oplevelser. Men i vores adfærd er det de samme små mønstre; vi er hjemme, på arbejde, hjemme igen og tager ud og køber ind. Det virker enormt kedeligt, men den verden, vi lever i, og de mennesker, vi snakker med til hverdag, er bestemt ikke kedelige.”

Kedsomhed som naturkraft

Netop kedsomhed er et tema, som Sune Lehmann er begyndt at interessere sig for på det seneste. Især fordi mobiltelefoner stort set har fjernet kedsomhed fra menneskelivet. Det er ikke en fordel.

”Kedsomhed er en vild naturkraft. Jeg ser den som nysgerrighedens ying og det, der får os ud over rampen. Det farlige ved, at kedsomheden forsvinder, er, at vi får lavet meget færre fede ting – fordi kedsomheden ikke driver os til det – og vi har langt mindre introspektion, fordi vi sidder på telefonen i stedet for at tænke over vores eget liv,” siger han.

Kedsomhed fylder – trods sine kvaliteter – ikke meget i Sune Lehmanns fritid. Når han ikke forsker, prioriterer han familielivet med din dansk-amerikanske kone og deres børn, og så skal der selvfølgelig stadig læses skønlitteratur, især moderne amerikanske romaner er hans favoritlitteratur.