Alexander Kai Büll

Proteiner er de mest komplicerede molekyler, vi kender til i hele universet.

De er kroppens byggesten og fuldstændig afgørende for, at kroppen fungerer. Men nogle proteiner forårsager også alvorlige hjernesygdomme som Parkinsons og Alzheimers, når de begynder at klumpe sig sammen på uhensigtsmæssige måder.

Trods en stor forskningsindsats ved man endnu ikke, hvad der forårsager de proteinsammenklumpninger, som spiller en rolle i udviklingen af flere hjernesygdomme.

Men Alexander Kai Büll har sat sig for at komme mystikken til livs. Med sin forskning vil han finde robuste og kvantitative svar på, hvorfor proteinet alfa-synuclein begynder at klumpe sig sammen i ellers sunde celler og forårsager Parkinsons sygdom.

Det er afgørende viden for at kunne udvikle nye behandlinger af sygdommen i fremtiden, der lige nu står på tærsklen til et gennembrud.

Impact er vigtigt

Alexander Kai Büll er 41 år og professor i protein-biofysik ved Danmarks Tekniske Universitet. Han er født i Stuttgart i Tyskland og begyndte sin proteinforskning som ph.d. og postdoc ved Cambridge University’s verdensførende center for proteinforskning.

- Jeg har altid været dybt fascineret af molekyler og at forstå på et helt detaljeret niveau, hvordan de finder sammen og laver nye molekyler. Men i mit første forskningsprojekt – som nørdede helt ned i den slags – blev det klart, at jeg allerhelst ville forske i noget, som kan gøre en forskel ude i den virkelige verden. Her viste proteiner sig at være helt oplagte, fortæller han og uddyber:

- Det var en kæmpe aha-oplevelse at begynde at forske i proteiner. Tænk sig både at kunne nærstudere et fantastisk kompliceret molekyle, som hele tiden byder på intellektuelle overraskelser, og samtidig bidrage til at finde løsninger på hjernesygdomme som Parkinsons og Alzheimers.

En af de mest citerede

Alexander Kai Bülls forskning i proteinsammenklumpninger har bragt afgørende ny viden til feltet og er placeret i den absolutte internationale top.

Han var for eksempel den første til at identificere og beskrive en såkaldt autokatalytisk proces. Den får proteinsammenklumpningerne, der er afgørende i Parkinsons, til at vokse eksponentielt.

En opdagelse, der er et af de mest citerede værker inden for feltet. Hans resultater publiceres i prestigefyldte internationale tidsskrifter inden for fysik, kemi og protein-videnskab, og han har modtaget en række internationale priser for sin forskning.

- Det blev hurtigt klart for mig, at jeg virkelig kunne bidrage til feltet ved at finde svar på, hvorfor proteinerne pludselig begynder at klumpe sig sammen hos folk med Parkinsons. Det gør jeg ud fra et meget præcist kemisk udgangspunkt. Derfor har jeg specialiseret mig i at bruge eksisterende metoder og udvikle nye metoder til at følge sammenklumpningerne meget detaljeret, forklarer han og uddyber:

- Det har vist sig, at det, der foregår, er langt mere kompliceret end sammenklumpning. Der sker en hel kaskade af ting, som får proteinerne til at samle sig i krystalagtige kæder.

Resultater gør en forskel

Alexander Kai Bülls nyskabende metoder har gjort ham og hans forskningsgruppe til en eftertragtet samarbejdspartner for både store fonde og biotek-virksomheder som Lundbeck og Novozymes.

For eksempel er gruppen en del af et stort internationalt projekt, som arbejder på at udvikle metoder til at kunne stille Parkinsons-diagnosen langt tidligere end i dag.   

”Miljøet på Danmarks Tekniske Universitet giver utroligt gode muligheder for samarbejder, som kan bringe vores resultater og indsigter ud at gøre en forskel i virkeligheden.”

Fantastisk at være i Danmark

Alexander Kai Büll og hans franske kone Céline Galvagnion-Büll, som mødtes på Cambridge University, flyttede til Danmark for snart fire år siden, da der viste sig at være et drømmejob til dem hver i hovedstaden.

Det er fantastisk at være i Danmark og ret unikt, at det er lykkedes for os begge at få så gode faglige muligheder inden for proteinforskningen. Det er ikke alle, som er så heldige. På medicin- og biotek-området er der virkelig gode muligheder her i landet

Videnskab er et kald for Alexander Kai Büll. Derfor er det for ham værd at arbejde meget hårdt for at lykkes med at skubbe grænsen for den menneskelige viden.

Han kalder også sig selv lidt af en videnskabs-groupie og hans hang til videnskab afspejler sig da også i, at hans sønner er opkaldt efter henholdsvis Niels Bohr og Charles Darwin. I fritiden bliver der selvfølgelig også tid til familiehygge og fuglekiggeri med børnene på et og tre år.