Sebastian Ørtoft Rasmussen

Fagområde

Litteraturhistorie

Populærvidenskabelig titel på dansk på dit projekt

Nye natursansninger: geologisk sensibilitet i antropocæn litteratur

Hvilket fokus har dit ph.d.-projekt?

Mit projekt undersøger, hvordan måden vi sanser vores omverden på, har forandret sig i løbet af de seneste 200 år. Det gør jeg ved at se på, hvordan særligt den geologiske natur – altså sten, bjerge, krystaller og is – beskrives i litteraturen. Gennem komparative nærlæsninger af forfattere fra to vigtige perioder i klimaets historie – perioden omkring århundredeskiftet mellem det attende og det nittende århundrede og vores samtid – undersøger jeg, hvordan en ny måde at erfare naturen på gennem en slags geologisk fortolkningsramme opstår i tandem med modernitetens klimaforandrende samfundsudviklinger.

Hvad er det mest spændende ved dit forskningsfelt?

Mit projekt placerer sig mellem flere forskellige vidensfelter, hvilket hele tiden tvinger mig til at opsøge ny viden. Det er både et traditionelt litteraturhistorisk periodestudie og en noget mere vovet sammenskrivning af historiske og samtidige litterære værker, hvorfor det er i konstant samtale med forskningsfeltets metodiske yderpunkter. Projektet er fortrinsvist litteraturvidenskabeligt, men da geologien fylder så meget, har jeg også måttet læse op på stratigrafi, pladeteknotik, klimamodeller og tale med geologer fra ind- og udland. Projektet er tænkt beskrivende og kortlæggende – men da det også i høj grad er motiveret af et ønske om reel klimapolitisk forandring, bevæger jeg mig i grænselandet mellem litteraturvidenskab, politik og aktivisme. 

Hvad bidrager dit projekt med til forskningsfeltet og samfundet?

Som flere af mine dygtige kollegaer over de seneste par år har argumenteret for, så har litteraturen – og studiet af den – en vigtig rolle at spille i en historisk situation præget af en klimakatastrofe med enorme økologiske, sociale og politiske konsekvenser. Tanken bag mange af disse projekter er, at studiet af samtidslitteraturens måder at erfare og beskrive verden på bidrager med vigtige perspektiver på det højst aktuelle forhold mellem os mennesker og vores omverden. På mange måder ligger mit projekt i forlængelse af disse indsigter, men samtidig insisterer det på, at vejen frem for denne forskning går gennem en interdisciplinært historiserende praksis, da samtidens økologiske litteratur er vævet så godt og grundigt ind i litteratur-, natur-, og videnskabshistoriske forhold. På denne måde bidrager projektet altså til et klimapolitisk vigtigt forskningsfelt ved først og fremmest at uddybe forståelsen af det empiriske materiale i feltet. 

Hvad betyder et EliteForsk-rejsestipendium for dine fremtidige muligheder?

EliteForsk-rejsestipendiet giver mig mulighed for både et længevarende ophold ved Cornell University og for at besøge forskere, kunstnere og aktivister på den amerikanske østkyst i foråret 2024. På Cornell glæder jeg mig både til at besøge nogle af de mest betydningsfulde ældre forskere, der for nylig er begyndt at rette deres blik imod den klimapolitiske dagsorden, og andre yngre forskere, der beskæftiger sig med samme emne. På østkysten mere generelt er jeg rigtigt glad for at have fået muligheden for at besøge forskere og kunstnere ved velrenommerede institutioner som New School, New York University og Washington University. 

Lidt om mennesket bag forskeren

Når jeg ikke sidder på kontoret i Aarhus, bor jeg sammen med min kæreste Nina på Rødding Højskole, hvor Nina underviser i linjefaget politik. Således pendlende mellem to forskellige institutioner bruger jeg det meste af min tid sammen med enten højskolens lærere og elever eller mine kollegaer i universitetets ph.d.-forskerhus. Ellers holder jeg af at spille klaver, klatre, sove i shelter og tage på vandre- eller cykelferier med mine venner.