Hanne Christine Bertram, professor, Aarhus Universitet, forsker i fødevarer, 41 år, Gråsten.
Jeg forsker i levnedsmidler. Mad. Jeg arbejder med en teknik, der hedder metabolomics, hvor man forsøger at være så bred i sine målinger som overhovedet muligt i forsøget på at forstå, hvordan kroppen reagerer på en bestemt fødevarekomponent.
Jeg har været med til at gøre en forskel i at få etableret selve teknikken indenfor fødevareforskning. I starten kritiserede mere konservative forskere os for at prøve at fiske efter effekter. Men jeg er stolt over, at når jeg nu læser i international videnskabelig litteratur, kan jeg se, at metabolomics er en etableret metode, man ikke sætter spørgsmålstegn ved.
Metabolomics er et ekstra spændende værktøj, hvis vi for eksempel opdager en reduktion i kolesterol som effekt af en bestemt fødevarekomponent. Eller hvis nogen slanker sig. For eksempel har vi set på proteinfraktioner i mælk – baseret på musestudier – hvor musene tog mindre på, hvis de fik valleprotein frem for det andet mælkeprotein, kasein. Vi har kunnet se, præcist hvor i kroppens forbrænding, det sker. Det er spændende.
Jeg er vokset op på landet. Jeg havde en pony, som jeg gik meget op i. Og jeg læste tidligt. Min storesøster og storebror kunne læse teksterne på fjernsynet, og det irriterede mig grænseløst, at jeg ikke kunne det. Min far var ingeniør. Vi boede på et nedlagt landbrug og havde heste, hunde og katte. Han havde altid haft en drøm om at blive landmand. Lige inden han gik på pension, købte han en gård og gik i gang.
Jeg er nørdet og introvert. Jeg har affundet mig med, at det er en del af min personlighed at være sådan. Jeg kan godt ønske ved visse lejligheder, at jeg var mere ekstrovert. Small talk og social omgang er ikke min stærkeste side. Til gengæld har jeg et godt temperament til at sidde og fordybe mig.
Mit speciale og min ph.d. handlede om teknikker til at måle kødkvalitet. Der var meget fokus på kvalitet af fødevarer for tyve år siden. Nu fokuserer vi mere og mere på sundheden.
Dansk fødevareforskning er i superligaen. En del af grunden er samarbejdet med fødevareindustrien. Det klinger måske underligt, men på et højt videnskabeligt plan kan vi knytte vores forskning sammen med tiltag i industrien og sikre, at vi får effekt hurtigt.
Min forskning kan bidrage i forhold til at sikre forbrugeren sunde fødevarer.
Jeg brænder så meget for det, jeg laver. Men efter afslag på afslag på projektansøgninger, kan jeg godt forstå, nogle forskere mister modet. Det er hårdt at forske, og jeg tænker ofte om flere unge forskere, at de burde have bedre mulighed for at gro og spire. Men alle skal ikke være forskere. Vi skal også uddanne studerende til at gå ud i industrien.
For at nå helt til tops, skal det også være ens egen interesse. Der skal være noget, der brænder i en.
I starten af min karriere, nød jeg at få lov at nørde og sidde og skrive artikler om mine resultater. I dag nyder jeg at kunne se, at jeg kan give noget videre til studerende omkring mig.
Min partner er landmand og kommer også her fra det sønderjyske. Jeg kan godt lide hans afslappethed. Han tager tingene, som de kommer. Vi bruger begge to enormt meget tid på vores arbejde. Der er han fantastisk. Han har utroligt stor forståelse for, at det er det, der gør mig glad. Han har stort set aldrig beklaget sig over, at jeg skulle noget med mit arbejde.
Vi har to drenge på 5 og 7. Og min partner har en svinebesætning. Så vi interesserer os for det samme, men han har en anden vinkel. Han er ikke så optaget af det sundhedsmæssige, som jeg er. Men udfordringer, kødproduktionen står overfor, optager os begge.
Min mor har arbejdet som bogholder, inden hun gik på pension. Hun bor på den gård, min far og hun købte sammen for 25 år siden. Min bror driver landbruget for hende. Og hun er uden tvivl en stor hjælp med børnene. Jeg har jo langt til arbejde og må ofte trække på hjælp til at få dem hentet.
Jeg synes på mange måder, animalske fødevarer er spændende. I Kina synes de, vi er verdensmestre i at producere svinekød, og det er jeg stolt af. Vi har en tradition i Danmark for at producere de her fødevarer, og vi er på mange måder førende på de områder. Så hvis jeg via min forskning kan styrke det, er jeg glad. Jeg arbejder lige nu med en kinesisk gæsteforsker, og for ham er det en kæmpe ære at komme hertil og opleve, hvordan vi arbejder.
Jeg føler mig meget heldig med de vejledere, jeg har haft gennem tiden. De har skubbet mig fremad og styrket mig. De har formået at gøre mig opmærksom på, at det gælder om at gøre en forskel. Og det kræver, at man går ud og viser flaget, præsenterer sin forskning, skriver projektansøgninger og publicerer sine resultater.
Jeg har egentlig bare fulgt min interesse. Det er så banalt, det er. Jeg synes ikke selv, jeg har haft en drøm om, at det var her, jeg skulle lande. Derfor er det også meget stort at få EliteForsk-prisen. Hold da op.
Jeg er ikke i tvivl om, at min familie er meget stolte, og det er dejligt at mærke. Jeg mistede min far for tre år siden, og jeg ville meget gerne have haft, at han havde oplevet det. Jeg har haft meget fællesskab med ham om det faglige. Han ville være stolt.
Tekst: Helene Navne, journalist
Fødested og nuværende bopælskommune
Sønderborg
Fagområde
Fødevarevidenskab
Institution
Aarhus Universitet, Institut for Fødevarer
Kontaktoplysninger
Telefon: 6168 7389, e-mail: Hannec.bertram@food.au.dk.