Gå til indhold

Faldende BNP kan få store konsekvenser for dansk forskning

Udsigten til et betydeligt fald i BNP kan sætte dansk FoU under pres. DFiR sætter i dette brief fokus på, hvad det kan komme til at betyde for dansk forskning

Det forventede fald i BNP og Coronakrisen sætter dansk FoU under pres på tre fronter:

  • Universiteterne har været lukkede, og megen forskning blev sat i stå, da forskerne blev sendt hjem. Samtidig kendes de økonomiske konsekvenser af krisen endnu ikke
  • Erhvervslivets investeringer i FoU forventes at falde som følge af en generel afmatning forårsaget af krisen og nedgang i eksporten
  • En række af de private fonde, der investerer i offentlig forskning, baserer deres uddelinger på virksomheder, som er ramt af krisen.

Samlet set er dansk FoU ekstraordinært presset lige nu. Samtidig er der en forventning om, at forskning og innovation leverer løsninger, der kan bringe os ud af krisen.