Gå til indhold

Tag et billede af nymånen for DMI’s Huginn forsøg - Earthshine

Den danske ESA astronaut Andreas Mogensen skal tage billeder af nymånen for at hjælpe DMI’s klimaforskere med at blive klogere på klodens klima. Billeder af nymånen taget fra jorden skal også bidrage til projektet - og her kan du komme på banen med et #NewMoonSnap

Earthshine er et af de 10 danske forsøg som Andreas Mogensen har med i bagagen på Huginn missionen.

Earthshine går ud på, at Andreas Mogensen skal fotografere nymånen fra rummet. Disse billeder skal efterfølgende bruges af DMI’s klimaforskere så de kan blive til at blive klogere på jordens klima og forfine klimamodeller. Billeder af månen kan nemlig afsløre, hvor meget sollys, der reflekteres på Jordens overflade, og oplyser månen indirekte – det såkaldte Jordskin eller Earthshine.

Earthshine og #NewMoonSnap er er blevet til i samarbejde mellem DMI og European Space Agency (ESA), der nu inviterer amatørfotografer verden over til at tage billeder af månen, og lægge dem op på sociale medier under tagget #NewMoonSnap og #Huginn. Er du ikke på sociale medier, kan du sende det til presse@dmi.dk

På den måde kan projektleder Peter Thejll og hans kolleger udvælge billeder, som kan bruges til at sammenligne med de billeder Andreas tager fra rummet.

Foto: DMI

Kontakt

Cecilie Tornøe
Specialkonsulent
Tlf.: 72318284
Email: ct@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024