ISEF2 - International Space Exploration Forum var organiseret af den japanske regering og den japanske rumorganisation JAXA og samlede en række højtstående repræsentanter som ministre og ambassadører. Formålet var at drøfte visioner for bemandede og ubemandede missioner i rummet omkring år 2030.
Deltagerne kom fra lande så forskellige som USA, Kina, Rusland, Indonesien, Nigeria og de Forenede Emirater. Fra Danmark deltog den danske ambassadør i Japan, Freddy Svane, DTU-Space samt Uddannelses- og Forskningsministeriets rumkontor.
I dag samarbejder 15 lande om driften og udnyttelsen af den internationale rumstation ISS, og ISS kan senere i år fejre 20 års jubilæum for opsendelsen af det første modul. Siden er rumstationen blevet udbygget og for 10 år siden, ankom det europæiske forskningslaboratorium Columbus. I 2010 var ISS bygget færdig og i dag udnytter forskere og virksomheder fra op mod 90 lande ISS.
Privatisering
NASA står for ca. halvdelen af ISS og European Space Agency, ESA lejer sig ind på 8 % heraf. Den anden halvdel står russiske Roscosmos, JAXA og Canada for. NASA planlægger nu, at ophøre med at finansiere sin del af ISS i 2025. Det er målet, at kommercielle aktører fremover skal overtager drift og udnyttelse af ISS.
NASA pensionerede rumfærgerne i 2011 og har siden overladt sin del af transporten til ISS til private aktører som SpaceX og Boeing. Rumbaseret telekommunikation blev tidligt privatiseret, og i dag udgør små satellitter et stadigt stigende kommercielt marked.
NASA synes nu, at tiden også er kommet til at privatisere ISS. Allerede i dag har Boeing udbygget ISS med et oppusteligt modul, og med ESA’s kommercielle platforme ICE cubes og Bartolomeo, bliver det endnu lettere for private aktører i Europa at få testet udstyr, materialer og medicin i rummet. Læs mere om ICE cubes og Bartolomeo på linkene nedenfor.
Global Exploration Roadmap
De fem partnere bag ISS finder det globale ISS samarbejde yderst værdifuldt og har et ønske om at bevare og udbygge det, så flere lande kan deles om udgifter og gevinster ved bemandede og ubemandede missioner. Allerede for 10 år siden gik 14 rumorganisationer - heriblandt ESA - sammen i et internationalt samarbejde (ISECG), og forud for ISEF2 udgav ISECG tredje version af deres visioner: Global Exploration Roadmap.
Roadmappen forsøger at synliggøre gevinsterne ved Exploration, og visionen er kort fortalt, at Exploration giver anledning til innovation, viden, globalt samarbejde og inspiration. Nøjagtig som excellent rumforskning og spydspidsteknologi til ISS har gjort det de seneste 20 år.
Viden og innovation
Mulighederne omfatter blandt andet NASA’s planer om en såkaldt Deep Space Gateway i nærheden af månen og en månelandsby, som alle kan komme med ideer til udformningen af. På sigt kan der blive tale om en kolonisering af Mars, som naturligt nok ikke er planlagt i detaljer, men som vi allerede i dag øver os på med missioner som ESA’s ExoMars mission.
Til alle missioner skal der bruges ny teknologi og udvikles nye måder at overleve på. Det kræver kloge hoveder og masser af samarbejde at finde den bedste måde at gøre det på.
I tilknytning til ISEF2 var unge talenter inviteret til at komme med nye ideer. Vinderholdet foreslog, at dyrke proteinrig mad fra svampe, der kan vokse i mørke. Ideen var at produktet MycoMeat, udover at blive brugt på rumrejser, også kunne bruges på jorden til gavn for klimaet, der lider under for ekstensiv kvægproduktion.
The Global Exploration Roadmap peger blandt andet på økonomiske gevinster fra ny viden og involveringen af langt flere private aktører, der ikke traditionelt arbejder med rummet. MycoMeat ville kunne leve op til begge dele.
Globalt samarbejde
På ISEF2 blev der også talt om behovet for standardisering og for at regulere de mange nye aktører i rummet. En opgave som påhviler regeringer og FN i fællesskab, og som omfatter revision af FN traktaterne fra 1960'erne, der slet ikke tager højde for private aktører, men stadig er de eneste traktater der regulerer området.
Vi må ikke eksportere stridigheder fra jorden til rummet, og en fredelig og sikker udnyttelse af rummet er forudsætningen for at opnå gevinsterne, hed det på ISEF2.
Inspiration
Når der tales om bemandet og ubemandet udforskning af rummet, drejer det sig jo faktisk om missioner med astronauter og robotter. Begge dele har vi et godt kendskab til i Danmark.
På ISEF2 lagde flere af talerne vægt på astronauter og deres helt uovertrufne evne til at engagere børn og deres forældre samt at øge interessen for naturvidenskab og teknik. UK og Canada berettede om, hvordan tilstrømningen til disse fagområder især kunne ses blandt piger.
Andre af talerne pegede på, at så mange mennesker som muligt burde en tur i rummet, fordi det øger forståelsen for at passe på vores fælles jord.
Hvor står Danmark?
Danmark har deltaget i ISS siden begyndelsen, og spørgsmålet er nu om eller måske hvordan Danmark skal være med i samarbejdet fremover. Svaret på disse spørgsmål er langt fra givet, men et af initiativerne i rumstrategien fra 2016 er netop en analyse af de danske kompetencer og interesser i bemandet og ubemandet rumfart.
Danske forskere og virksomheder samarbejder i dag med især ESA og NASA, men også med JAXA og det tyske DLR. Analysen skal kortlægge omfanget og nytten heraf. Den skal være klar i juni 2018 og bruges som udgangspunkt for en politisk drøftelse.
ISEF2 gjorde det klart, at flere og flere helt nye lande søger at indgå i det globale samarbejde om Exploration. Spørgsmålet er derfor også, hvilken rolle Danmark skal spille fremover for at udnytte fordelene ved at have deltaget i blandt andet ISS i 20 år.
Exploration vil som sagt i højere og højere grad komme til at omfatte private aktører enten alene eller i samarbejde med offentlige institutioner. Det står dog ikke klart hvilken forretningsmodel, der vil virke, når offentlige institutioner trækker sig, men også på dette område vil det globale samarbejde synliggøre nye modeller.
ISEF2 blev afsluttet med vedtagelsen af en fælles udtalelse. ISEF3 afholdes i 2021 i Europa.