Gå til indhold

Rumdelegation til Californien maj 2024 skal styrke dansk-amerikansk rumsamarbejde

Innovation Center Denmark Silicon Valley arrangerer i samarbejde med Uddannelses- og Forskningsstyrelsen en rumdelegationstur til Californien, der nu er fastsat til at finde sted i maj 2024. Turen skal styrke dansk-amerikansk rumsamarbejde og har netop fået tilknyttet Michael Lumholdt konsulent.

Delegationsturens fokus er på at styrke samarbejdet med amerikanske aktører om, at maksimere udnyttelsen af ruminfrastruktur til at opfylde strategiske mål om grøn omstilling og større sikkerhed. Delegationsturen vil have tre ben: Et forskningsmæssigt, et myndighedsmæssigt og et kommercielt.

Delegationsturen går til Californien, da staten er verdensførende inden for udviklingen af rumteknologi og anvendelse af rumdata, ligesom Californien og Danmark deler de samme grønne ambitioner og har et stort fokus på digitalisering og brugen af rumbaseret infrastruktur.

Senest er aftalepartierne bag forskningsreserveaftalen for 2024 blevet enige om en styrket dansk deltagelse i Den Europæiske Rumorganisation (ESA). 125 mio. kr. skal understøtte erhvervsrettet teknologiudvikling med fokus på grøn omstilling, klimaovervågning, civil sikkerhed, sikkerhed for samfundsinfrastruktur og kommunikation.

Michael Lumholt, tidligere mangeårig administrerende direktør i TICRA, er blevet tilkoblet som konsulent. Hans ekspertise vil bidrage til at sikre det bedst mulige match mellem delegationsturens indhold og danske interesser.

Hvis I er interesserede i at deltage i rumdelegationsturen, er I velkomne til at kontakte Christian Agger Autzen.

Eventuelle input vedrørende turens indhold kan sendes til både Michael Lumholt ( lumholt@mail.dk ) og Christian Agger Autzen.

Kontakt

Christian Agger Autzen
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 95 27
Email: cagg@ufm.dk