Om Danmarks nationale rumstrategi
Danmarks nationale strategi for rummet indfangede allerede i 2016 satellitters betydning for en række aspekter af vores samfundsudvikling. I 2021 var tiden moden til igen at se nærmere på strategiens målsætninger i lyset af ikke mindst Danmarks ambitiøse klimamål og ønsket om at beskytte vores natur, miljø og biodiversitet. Med de nye opdaterede målsætninger er hensigten at øge integrationen af rumområdet i den grønne forskning, innovation, udvikling og demonstration, der skal medvirke til at accelerere udviklingen af nye grønne løsninger og teknologiske spring.
Mængden af data af høj kvalitet fra stadig flere satellitter er stigende i disse år og har potentialet til at blive en væsentlig del af den digitale infrastruktur, som skal realisere den grønne omstilling. Satellitter har længe understøttet vores evne til nationalt som internationalt at observere vejr, klima og klimaforandringer, kommunikere over store afstande og navigere sikkert til vands, til lands og i luften. Potentialet er imidlertid større. Som den opdaterede 2021-strategi viser, så kan satellitter i kombination med den grønne forskning og innovation spille en central rolle i f.eks. at reducere emissioner i transportsektoren, identificere og måle emissionskilder fra rummet, udpege egnede lavbundsjorde til udtagning i landbruget, beskytte vores natur, miljø og biodiversitet gennem en både bedre og hurtigere overvågningsindsats, udpege optimale placeringer af varige energikilder eller føre effektiv og brugervenlig kontrol og tilsyn med fiskeri, landbrug, skovbrug og samtidig håndhæve den bæredygtige anvendelse af naturressourcer.
Regeringen sætter samtidig fokus på den voksende betydning af rumområdet for Danmarks muligheder for at håndhæve Danmarks suverænitet og udvikle et effektivt beredskab i særligt Arktis.
De fem nye målsætninger i den opdaterede 2021-strategi
Med fem nye målsætninger i Danmarks nationale strategi for rummet sætter regeringen en klar grøn retning for Danmarks brug af rummet og peger samtidig på den store betydning af satellitter for vores fremtidige sikkerhed og beredskab særligt i Arktis.
Målsætningerne er opdateret i regi af Det Tværministerielle Rumudvalg (DTR), som i forbindelse med arbejdet har gennemført en offentlig høring og indsamlet bidrag fra forskningsmiljøer, rumerhverv og myndigheder. De samlede bidrag er samlet i 8 høringsnotater
Opfølgning
Hver målsætning bliver fulgt op af en række indsatsområder, som vil skabe mulighed for en konkret, men over tid også fleksibel opfølgning og handlingsplan. Det Tværministerielle Rumudvalg vil i sine årsrapporter følge op på målsætninger, indsatsområder, afledte initiativer, samt løbende evaluere på disse.
Fælles for alle målsætningerne er, at de kun vil blive realiseret ved en fortsat udviklings-, forsknings- og innovationsindsats på området. Målsætningerne skal derfor læses og forstås som supplement til f.eks. regeringens grønne forskningsstrategi, en national strategi for bevægelsesdata baseret på satellit-navigation, klimamålsætninger samt øvrige sektorspecifikke strategier, handlingsplaner m.m.
Baggrund
Med regeringens nationale rumstrategi fra 2016 blev rumområdet for første gang udpeget som et strategisk forsknings- og innovationspolitisk indsatsområde af en dansk regering. Det blev i rumstrategien slået fast, at rumområdet er en uundværlig og grundlæggende del af vores samfundsbærende infrastruktur og økonomiske udvikling, bl.a. i kraft af rumbaseret infrastrukturs bidrag til forskning, kommunikation, jordobservation samt satellitbaseret navigation og nøjagtig tidsangivelse.
Uddannelses- og Forskningsministeriet vurderede sammen med ministerierne i Det tværministerielle rumudvalg (DTR) i 2020, at der var grundlag for, at den nationale rumstrategis målsætninger i langt højere grad afspejlede rumområdets store potentiale og bidrag til den grønne omstilling og til løsning af andre væsentlige samfundsudfordringer såsom overvågning og sejladssikkerhed i Arktis.