Gå til indhold

ACTRIS-DK - Research Infrastructure for Observation of Aerosol, Clouds and Trace gasses

Klima, luftkvalitet og afledte helbredseffekter er vigtige temaer. ACTRIS-DK monitorerer udviklingen af luftkvalitet, og infrastrukturen kan være med til at give indblik i de effekter, klimaforandringer har for den generelle folkesundhed.

Formål:

Formålet med ACTRIS-DK er at skabe en bedre forståelse for sammenhængen mellem atmosfærens sammensætning og de observerede effekter på klimaforandringer, luftkvalitet, menneskers sundhed og økosystemer. Den indsamlede data fra ACTRIS-DK kan hjælpe med at forudse fremadrettede konsekvenser af forandringer i luftkvaliteten.



Værtsinstitution: Aarhus Universitet

Øvrige deltagere: Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet

Adgang: For ikke-kommerciel brug tilgås data gratis fra ACTRIS-DK’s portal. Fra hjemmesiden er det også muligt at anmode om adgang til infrastrukturens faciliteter, som blandt andet består af to observationsplatforme og to udforskningsplatforme.

Brugerbetaling: Ja. 

Primære målgruppe: Forskere, studerende, danske GTS institutter og industrien.

Udbudte services: Online platform og bemanding ved faciliteterne.

Øvrige informationer:

  • Bevillingsår: 2021
  • Bevillingsbeløb fra UFM: 16.713.027 kr.
  • Første år i fuld drift: 2023
  • Fagområde: Energi, Klima og Miljø
  • Type: Distribueret

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 14. februar 2023