Gå til indhold

CSSR - Centre for Survey/Register data (infrastrukturen er afviklet)

CSSR er et forskerbaseret netværk til støtte af kvantitativ forskning i samfunds- og sundhedsvidenskaberne. Målet med CSSR er at fremme tilgængelighed, kvalitet og sammenlignelighed af danske og internationale surveys.

Formål

Formålet med infrastrukturen var todelt. For det første var der et formål om at dele data mellem flere institutioner, som producerer surveys. For det andet var der en ambition om at koble surveydata til Danmarks Statistiks registerdata på en standardiseret måde, så alle deltagere kunne benytte hinandens surveys og samtidig koble dem til Danmarks Statistiks data.

Alle surveydata var frit tilgængelige på infrastrukturens hjemmeside. Hvis brugerne havde brug for både survey- og registerdata, havde infrastrukturen udviklet en funktion til standardiseret databestilling. 

Infrastrukturen blev ledet af en bestyrelse bestående af en repræsentant for hver af medlemsinstitutionerne. SFI's forskningsdirektør var formand for bestyrelsen og leder af den organisatoriske forankring af infrastrukturen på SFI. Konkret dækkede denne forankring over ca. 1 årsværk til at udarbejde de skræddersyede databestillinger til brugerne, herunder Danmarks Statistiks registerdata, som dette årsværk havde beføjelser til at disponere over.

Værtsinstitution: Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Øvrige deltagere: Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet, Copenhagen Business School, Det Nationale Forskningscenter for arbejdsmiljø

Adgang: Infrastrukturen er afviklet

Brugerbetaling: Ja, på dele af infrastrukturens faciliteter for alle målgrupper

Primære målgruppe: Værtsinstitutionernes egne og eksterne forskere fra Danmark

Udbudte services: Bemandet vejledning og kurser i brug af infrastrukturen

Øvrige informationer

  • Bevillingsår: 2008
  • Bevillingsbeløb fra UFM: 9.000.000 kr. 
  • Første år i fuld drift: 2010
  • Fagområde: HUmaniora & Samfundsvidenskab
  • Type: Virtuel

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 02. december 2021