Gå til indhold

Evaluatorerne skal bedømme vores ”operational capacity”. Hvad betyder det?

”Operational capacity” bedømmes under evalueringskriteriet ‘Quality and efficiency of the implementation’. Begrebet henviser til ansøgernes evne til at føre det foreslåede projekt ud i livet baseret på de individuelle deltageres kompetencer og erfaringer.

Der skal derfor indsendes følgende for at dokumentere, at man har kompetencerne:

  • Et CV for de personer, som vil være hovedansvarlige for at føre projektforslaget ud i livet
  • En liste på op til fem relevante publikationer, produkter, eller andet som er relevante for projektindholdet
  • En liste på op til fem tidligere projektet eller aktiviteter, som er relevante for projektindholdet
  • En beskrivelse af vigtig infrastruktur eller tekniske faciliteter, som er relevant for arbejdet med projektet
  • En beskrivelse af tredje parter, som ikke er præsenteret som projektdeltagere men ikke desto mindre vil bidrage til projektarbejdet (f.eks. ved at give adgang til faciliteter)

Hvis evaluatorerne ikke mener, at en partner har den fornødne kompetence, skal ansøgningen bedømmes, som om partneren ikke var der.