Tænk på impact som forandring
Et af Christoph Köllers hovedbudskaber på mødet var, at impact typisk handler om at skabe forandring uden for den akademiske verden, og at man skal være opmærksom på forandringsaspektet, når man skriver impact afsnittet i Horizon 2020-ansøgningen.
Ønsket om at demonstrere forskningens impact ses i stigende grad over hele verden og er ikke begrænset til de eksakte videnskaber. ”Forskere fra samfundsvidenskab, humaniora og kunst bliver til stadighed tvunget til at demonstrere den impact, som deres forskning har på samfundet og på økonomien”, understreger Christoph og fortsætter: ”Tilsvarende må videns- og tech-trans kontorer finde løsninger på, hvordan de kan supportere dem på en systematisk og effektiv måde.”
Tænk i tid, målgrupper og målbare indikatorer
Med en baggrund inden for markedsføring slog Christoph Köller på mødet til lyd for, at impact-afsnittet organiseres efter målgrupper f.eks. virksomheder, politikere eller patientgrupper. Hans pointe er, at det er vigtigt, at man definerer og beskriver sine målgrupper, så ansøgningen tydeligt viser kendskab til de målgrupper, der får gavn af forskningen efterfølgende. Derudover skal ansøgningen beskrive, hvordan de forskellige grupper på kort og langt sigt påvirkes af projektets forventede resultater. Angiv også eventuelle barrierer indenfor de respektive målgrupper for at opnå den ønskede effekt, samt hvordan de håndteres i projektet. Sidst men ikke mindst er det ifølge Christoph også nødvendigt at udvikle og opstille kvalitative og kvantitative impact-indikatorer.
Impact i forskellige videnskaber
Mens antallet af patentansøgninger, licenser og etablering af spin-off virksomheder er typiske målbare impact-indikatorer i naturvidenskabelige projekter, er forskere inden for samfundsvidenskab og humaniora ifølge Christoph Köller mere udfordret på at måle impact af deres forskning.
”Humanistisk eller samfundsvidenskabelig forskning resulterer sjældent i at tage patenter men typisk i viden, bogproduktion eller udgivelse af monografier. Impact i SSH-projekt er ofte et spørgsmål om at producere ny viden til den politiske verden, ændre forbrugernes adfærd eller øge interkulturel videnoverførsel,” siger Christoph. Tidens nye tendens om at værdisætte SSH-forskningens impact har givet næring til Christophs vision om, at vi i 2025 betragter videnoverførsel fra SSH-projekter som lige så naturligt som videnoverførsel fra det naturvidenskabelige felt.
For organisationer, der vil forbedre deres impact indenfor SSH-forskning, lyder rådet fra Christoph: ”Tænk på, om der er marked for din viden. Præsentér dine forskningsresultater på en måde, der gør, at de er så nemme at plukke som muligt for andre f.eks. virksomheder, myndigheder og NGO’er.”
Planlæg dit impact-afsnit i god tid
Ifølge Christoph Köller er en systematisk tilgang til impact nødvendig for at kunne skrive et afsnit, der kan overbevise evaluatorerne. ”Tænk over, og strukturér dit projektspecifikke impact-afsnit, inden du skriver det. Forvent at bruge mere tid og flere kræfter på impact, end du umiddelbart forestiller dig. For at udvikle dit specifikke impact-afsnit, tænk i målgrupper og brugere og i, hvordan de potentielt kan drage fordel af dine resultater,” slutter konsulenten.
Tjek din ansøgnings impact afsnit
Christoph Köller har udviklet en impact tjekliste, som kan bruges til at vurdere ansøgningens impact afsnit.