Podcast 1: ’EU-kampen om de kloge milliarder’

Christian Ingemann:
Velkommen til denne podcast, som dykker ned i centrale temaer og udviklingsmuligheder, der knytter sig til det nye Horizon Europe – EU’s store rammeprogram for forskning og innovation, der er afløseren for Horizon 2020.

Formålet med podcasten er dels at introducere til centrale komponenter i Horizon Europe-programmet, og især tydeliggøre hvilke muligheder, der ligges for danske forskningsinstitutioner og virksomheder, når de skal videreudvikle og eskalere deres innovationer.

I denne specifikke podcast vil vi stille skarpt på det forskningspolitiske ’content’ for Horizon Europe-programmet. Der er ro på forskningspolitikken, både når det kommer til folketinget og til EU-samarbejdet. Forskningspolitik er kendt som et konsensusområde - altså et af de få politik-områder, hvor folketinget normalt er ret enige. Forskning er godt og vigtigt at bruge penge på. Sådan er det også i EU. Både EU-kommissionen, EU-parlamentet og medlemslandene er enige om at bruge en meget stor del af det fælles EU-budget på forskning. Eller sådan ser det i hvert fald ud på overfladen, men er det nu også sådan det forholder sig? Nej ikke helt. Der er i hvert fald et emne, der meget nemt får sindene i politisk kog, når der forhandles om forskning i EU. Det handler om noget helt fundamentalt. Nemlig hvilket kriterie, de mere end 700 milliarder kroner i kassen skal fordeles efter over de næste syv år.

Det spørgsmål blev helt som forventet den helt store politiske knast i forhandlingerne af det næste store EU-rammeprogram for forskning og innovation, der er lanceret i 2021 under navnet Horizon Europe. Fordi fordelingen af pengene til forskningens projekter kan ske på flere måder. Skal EU’s store forskningsprogram fordeles til de bedste forskere uanset hvor i Europa, de befinder sig, eller skal fordelingen ske, så alle får lige meget.

Det fortæller vi om i denne podcast. Du kommer til at høre fra to danske top-embedsmænd, der har siddet helt tæt på forhandlingerne over de sidste år. Men vi starter med at høre fra Ane Halsboe-Jørgensen, Danmarks uddannelses og forskningsminister.

Ane Halsboe-Jørgensen:
Igen så er det lykkes Europa at nå til enighed om et kæmpe og meget ambitiøst program, og et stort flot budget. Et program der skal være med til at løse vores største fælles udfordringer, og fremtidssikre vores jobs og vores velfærd. Jeg er især glad for, at den grønne omstilling og klimaforandringerne er blevet prioriteret meget højt. Det er nøgleord både i en dansk kontekst og i Horizon Europe.

I det nye rammeprogram, Horizon Europe, bygger vi videre på en struktur, vi kender fra i dag, og vi bygger videre på de gode erfaringer, vi har gjort os. Excellence og samarbejde blandt Europas bedste om både grundforskning og udfordringsbaseret forskning, og en mere tydelig vinkel på innovation, så Europa også her bliver endnu stærkere.

Christian Ingemann: 

Ane Halsboe-Jørgensen:
We share your hope and your expectation that Horizon Europe will be a great success because these are trying times. European collaboration is ever more important. We must build upon your excellent foundation in order to solve our shared problems and reach our shared goals. Horizon Europe will facilitate thousands of projects by Europe’s best researchers and innovators.

Christian Ingemann:
Som I kunne høre, lagde Ministeren vægt på, at EU’s forskningsprogram er nødt til at bygge på Europas ’excellence’, så Europas bedste forskere og innovatører kan nå i mål med de projekter, der skal være med til at løse fremtidens udfordringer. Der lød da også en ret klar åbenhed for dansk side. Vi skal samarbejde bredt, fordi vores udfordringer er brede. Det lyder umiddelbart som noget, der kan være svært at være uenig i, men så enkelt er det selvfølgelig sjældent og heller ikke i denne sammenhæng.

Jeg har inviteret kontorchef Maria Ulff-Møller fra Uddannelses- og Forskningsministeriets departement med i studiet for at få lidt hjælp til at forstå, hvorfor Ministeren formulerer sig, som hun gjorde her.

Det andet er lidt sværere, og det har virkelig fyldt meget i de politiske forhandlinger. Fra dansk side vil vi have, at det nye program, ligesom det forrige rammeprogram, er baseret på det, der hedder excellence-princippet. Det betyder, at pengene i EU’s forskningsprojekt skal gå til de bedste af de bedste forskningsprojekter, og man skal ikke skele til, hvor projektdeltagerne kommer fra. Så det er sådan set det, hun siger her.

Christian Ingemann:
Måske skal vi uddybe, eller måske kan du sætte lidt flere ord på hvorfor det er, at det såkaldte excellence-princip, er noget, vi virkelig skal værne om i denne her sammenhæng?

Maria Ulff-Møller:
Vi mener, fra dansk side, at det er en forudsætning for, at Horizon kan levere på det, det er sat i verden for - nemlig at fastholde Europa som en forskningsstormagt, som leverer forskningsresultater i verdensklasse, og finder innovative løsninger på globale udfordringer. Det er helt centralt for Europas fremtidige konkurrenceevne og vækst af velfærd. Det hun siger mellem linjerne er, at vi ikke må pille ved excellence som det fundamentale fordelingskriterium, og det er der ellers en del medlemslande som i praksis arbejder for, også selvom de måske siger noget andet.

Christian Ingemann:
Okay - hvad kunne det så være, som var et alternativ, eller hvad er det, andre medlemslande er interesseret i, hvis det ikke skal basere sig på excellence-princippet?

Maria Ulff-Møller:
De vil gerne have indført et geografisk kriterie, så der sker en mere ligelig fordeling af forskningsmidlerne til medlemslandene. Men vores minister lagde altså afstand til her. Pengene skal gå til de bedste. Det er en forudsætning for et succesfuldt program, i hvert fald set med danske øjne. Europas samlede konkurrenceevne forudsætter et konkurrencedygtigt forsknings- og innovationsprogram, og det lykkes heldigvis også at opnå et politisk kompromis, så excellence-princippet er fastholdt i den kommende syv-årige programperiode.

Christian Ingemann:
Så til mit næste spørgsmål, Maria. Hvordan sikrer vi, at excellence-princippet ikke blot bliver en fordel for Europas samlede konkurrenceevne, men også Danmarks?

Maria Ulff-Møller:
Danmark er en stærk forskningsnation, og derfor er danske forskere og virksomheder meget stærkt repræsenteret i Horizon-projekter, fordi de er excellente. Vi får også flere midler tilbage til Danmark, end vi betaler til budgettet. Men jeg vil faktisk sige, at det ikke er det, der gør, at vi insisterer på excellence-princippet, fordi hvis der ikke er danskere blandt de bedste, så skal de heller ikke have midler. Det er indiskutabelt en fordel for Danmark, at nye innovative løsninger og teknologier bliver udviklet i Europa også selvom, Danmark ikke nødvendigvis er med, og det skal være de bedste forskere, som bidrager til udviklingen af de løsninger.

Christian Ingemann:
Hvis du ser fremad, Maria, hvilke udfordringer er det, vi skal overkomme? – og her kan det jo både være på den korte bane og på lidt længere sigt.

Maria Ulff-Møller:
Jeg vil nok fremhæve tre punkter, som særligt centrale, og det er måske egentligt både på den korte og på den lidt længere bane. For det første så skal Europa være lige så stærk inden for innovation, som vi er inden for forskning. Europa er en forskningsstormagt, som ikke i tilstrækkelig grad formår at omsætte den excellente forskning til innovative løsninger på markedet, og få start-ups til at vokse sig store. Det er en udfordring, som Europa skal tackle fremadrettet.

For det andet så skal medlemslandene ’oppe sig’. Altså medlemslandene har et ansvar for at opbygge effektive nationale forsknings- og innovationssystemer, og de skal investere nationalt også i forskning og innovation. Så selvom vi har et stærkt rammeprogram, så har medlemslandene også et ansvar for at investere nationalt. Vi har i EU samlet set committet os til at investere 3 % af BNP i forskning og innovation, og vi er meget langt fra, så det er det andet punkt.

Det tredje hænger sådan set sammen med det, da vi også skal have udlignet den store forskel, der er mellem medlemslandenes forsknings- og innovationskapacitet i EU, fordi det går ikke, at der er nogen, der klarer sig dårligt. Det svækker EU’s samlede konkurrenceevne.
Det der så her er vigtigt at understrege, for nu at vende tilbage til det første, er at det bare ikke er inden for Horizons formål, formålsbeskrivelse, at opbygge kompetence og kapacitet. Det er der andre EU-instrumenter, der skal bidrage til, og så er det også et nationalt ansvar.

Christian Ingemann:
Hvis vi lytter til Ministerens åbningstale på Horizon Europe-kickoffkonferencen, her i november i København, så det meget tydeligt, at hun også ligger vægt på denne her betoning eller kobling af de nye forsknings- og innovationsprogrammer og så den grønne omstilling. Altså at det mere direkte og måske mere ambitiøst end tidligere skal være med til at accelere eller drive den grønne omstilling. Så hvad er din vurdering angående, hvad vi skal ligge mærke til i den sammenhæng?

Maria Ulff-Møller:
Kommissionen har været meget opsat på, at hele EU-budgettet skal bidrage til den grønne omstilling og bidrage til at realisere EU’s samlede målsætninger inden for det grønne område frem mod 2030, og det betyder, at 25% af det samlede budget, samlede EU-budget, skal gå til grøn omstilling. Der har man jo så også i forskningsregi forhandlet, hvor stor en del af Horizon-budgettet, der skal gå til grøn omstilling. Her er man blevet enige om, at 35% af det samlede Horizon-budget skal bidrage til EU’s overordnede klimamål. Det er ambitiøst, og det er noget, vi i høj grad har arbejdet for fra danske side af og noget, som ministeren er meget optaget af, nemlig at forskningsbudgettet direkte går ind og bidrager til at finde de løsninger, som skal bidrage til at realisere grøn omstilling og de overordnede klimamålsætninger. Vi har jo selvfølgelig nogle meget ambitiøse klimamålsætninger i Danmark, og det er der også i EU-regi.

Christian Ingenmann:
For bedre at forstå, hvordan denne forskningspolitiske diskussion eller sågar kamp betragtes fra og påvirker EU’s arbejde i Bruxelles, har vi inviteret endnu en gæst med i udseendelsen. Vi har bedt en af Danmarks mest erfarne embedsmænd på EU-området fortælle om baggrunden for, at en hel del medlemslande ikke er enige i det danske synspunkt. Jacob Just Madsen er til daglig leder af Uddannelses- og Forskningsministeriets EU-kontor i Bruxelles, og han har været helt nede i maskinrummet på de lange forhandlinger om Horizon Europe, ligesom han har været det på de forrige EU-programmer.

Jacob Just Madsen:
Helt simpelt sagt så er det fordi, de nye lande, ’widening-landene’, udgør ca. samlet set 30 % af EU’s befolkning, 8 % af EU’s bruttoindlandsprodukt, men deres andel af de midler, der bliver uddelt har ligget på mellem 4-5 %. Det bliver derfor opfattet som en meget stor ubalance, der er i systemet, for politisk er det svært at sælge i de lande, der er berørt af det. Man kan så sige, at de har deltaget i 10 % af projekterne, så deres projektdeltagelse er væsentlig større end deres hjemtag, og hvis du ser på hvor mange projekter, de deltager i, i forhold til hvor mange forskere de har, så er de egentlig meget godt repræsenteret. Der er egentlig ikke så mange forskere i de lande, som der er i EU i gennemsnit, så potentialet er måske heller ikke så stort, men tilbage står det her tal: 20% af befolkningen, 8 % af GDPI, hiver 4-5% af pengene hjem. Det er svært at sælge.

Christian Ingemann:
Det får mig til at overveje, hvad er så alternativet til, for eksempel, geografiske kriterier altså udover nationale reformer f.eks.?

Jacob Just Madsen:

Christian Ingemann:

Jacob Just Madsen:

En anden mulighed er, at vi har et såkaldt mobilitetsprogram, Marie Curie-program, hvor gode forskere kan komme, for en periode, til et andet land, lave deres forskning og komme hjem igen. Så hvis de har rigtige dygtige forskere, men som mangler muligheden for at udforske deres forskning, så har de mulighed for at komme til os i nogle år, lave deres forskning og få nogen erfaringer. Så kommer de hjem med dem og arbejde videre på det, og løfter dermed niveauet i deres hjemland. Eller man kan invitere dygtige forskere fra os til at komme til de lande, hvor de så kan være med til at opbygge. Så på den måde kan man lave nogle ting uden, at man går på kompromis med excellence, og det er virkelig stadigvæk kvaliteten af den forskning, der bliver lavet, der er førende. Det er det, der i bund og grund kommer til at give den største effekt i længden ud over de nationale reformer, som er grundlaget for det hele.

Christian Ingemann:

Jacob Just Madsen:

På den lange bane bliver det selvfølgelig at ændre den her narrativ, så vi kommer væk fra, at nogen er excellente, og nogen er ikke, men at få det etableret, som, dér hvor det har været, som det grundlæggende princip og sådan, så alle kan se en fordel i det. Det er sådan mere den lange bane. Så vi kan komme ud af den her dikotomi, vi befinder os i i øjeblikket.

Christian Ingemann:
Tilbage i studiet kan vi opsummere, at den forskningspolitiske situation, som danner baggrund for udformningen af Horizon Europes rammeprogrammer, ikke er en entydig konsensusfortælling. I stedet baserer den sig snarere på nogle principielle politiske uenigheder. Men i sidste ende er det excellence-princippet, ønsket om den højest muligt forskningsfaglige kvalitet, og at denne skal honoreres, der er givet definitivt forrang. Om end det langt fra udelukker interessante og idéskabende partnerskaber på tværs af lande og regioner i Europa.

Mit navn er Christian Ingemann, og denne podcast er udgivet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Tak fordi du lyttede med.