Christian Ingemann:
Velkommen til denne podcast som dykker ned i centrale temaer og udviklingsmuligheder, der knytter sig til det nye Horizon Europe – EU’s store rammeprogram for forskning og innovation, der er afløseren for Horizon 2020.
Formålet med podcasten er at introducere til centrale komponenter i Horizon Europe-programmet og især tydeliggøre hvilke muligheder, der ligger for danske forskningsinstitutioner og virksomheder, når de skal videreudvikle og skalere deres innovationer.
Så hvis du og dit team eller din virksomhed står med et interessant og innovativt produkt eller et forskningsprojekt, og du vil vide mere om, hvilke finansierings- og støttemuligheder der knytter sig til Horizon Europe-programmet – så lyt med her.
Mit navn er Christian Ingemann. Og jeg er vært for denne podcast, der udgives af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
I denne specifikke podcast vil vi stille skarpt på et særligt tema under Horizon Europe paraplyen – nemlig grøn forskning og innovation. Om 30 år skal Europas udledning af drivhusgasser gå i nul. De vigtigste forudsætninger for at nå 2050-målsætningen for klimaneutralitet er større udbredelse og udvikling af grønne teknologier og viden, en markant reduktion af udledninger og et særligt fokus på klimatilpasning. Denne dagsorden gennemsyrer EU’s rammeprogram Horizon Europe. Men også de danske målsætninger og initiativer på forskningsområdet.
Du skal høre denne podcast, fordi du her får en generel forståelse for, hvilke grønne EU-initiativer der styrker grøn forskning. Primært den europæiske klimapagt, altså det der også kaldes ’European green deal’, samt den vigtige rolle EU’s rammeprogram spiller for, at EU og Danmark når de ambitiøse mål på klima- og miljøområdet.
For at uddybe og perspektivere det felt yderligere har vi inviteret to gæster til at hjælpe os med at forstå, hvad det hele handler om, og hvordan man som dansk forsker og rådgiver kan udforske de muligheder, der ligger her.
For indledningsvis at give os en introduktion til rammerne for Horizon Europes grønne program har vi inviteret Jacob Just Madsen, til dagligt leder af Uddannelses- og Forskningsministeriets EU-kontor i Bruxelles, med i udsendelsen. Vi siger velkommen til Jacob Just Madsen.
Jacob Just Madsen:
Horizon Europe er opbygget efter FN’s Millennium mål – de såkaldte ’Sustainable Development Goals’ – altså målene for at udvikle verden i en vedvarende fase. Så det er egentlig et meget globalt udsyn fra EU. Og så har man så konkret, konkretiserer EU det nu ved det, de kalder ’Green deal’. Det er det konkrete tiltag, man skal lave for at opnå det. Man er blevet enige om politisk, at 35% af alle midler, der bliver uddelt fra Horizon Europe, skal gå til klima og det grønne område.
Christian Ingemann:
Hvis vi nu kigger lidt ind i Horizon Europe-programmet her på det grønne område – hvad er det særligt nye i denne her sammenhæng – om man så må sige, det der adskiller sig fra tidligere EU- programmer?
Jacob Just Madsen:
Det er et program, der har udviklet sig – sådan organisk kan man sige. Man bygger på den erfaring, man har haft før. Det, man virkelig satser meget stort på nu, er, at man skal bringe alle kræfterne sammen. Man skal have en meget målrettet indsats, hvor man har nogen klare mål for øje – hvor er det, vi skal hen, og så bruger man alle de instrumenter, man skal bruge til det. Så det er ikke mere kun, er det grønne er biologen, der sidder alene, men det er noget, der går på tværs af alle programmer, alle steder hvor der er et relevant bidrag – skal det bidrag ydes til det. Så det er på alle niveauer og på tværs af det hele, men også et meget stærkt fokus på at det skal flytte noget i virkeligheden.
Christian Ingemann:
Her er du måske allerede lidt inde på noget af det, jeg vil høre lidt mere om i de opfølgende spørgsmål – så hvad er det, man fra EU’s side har været særligt eller specielt optaget af at adressere med det nye program?
Jacob Just Madsen:
En af de væsentlige udgangspunkter er jo simpelthen Paris-aftalen – hvor Europa gerne ser sig selv som det førende kontinent og drivkraften i det her. Vi er nød til at sætte et godt eksempel, men vi har også selv et meget langt stykke vej at gå. Så det er simpelthen overlevelses vigtigt for hele EU, at vi når denne her dagsorden. Så det er baggrunden for det. Det er noget, der er ønsket på EU- plan. Men det er også noget, som alle medlemslandene ønsker – selvfølgelig i varierende grad – men alle har en prioritet omkring det her. Så det er en af de største dagordener, der er overhovedet i EU i øjeblikket.
Christian Ingemann:
Jacob Just Madsen, set fra din stol, hvad er da det særlige policy tiltag eller er der særlige policy tiltag, som man skal bemærke og som sætter en retning for f.eks. grøn forskning fremadrettet?
Jacob Just Madsen:
Nu er Horizon Europe jo et kæmpe program. Det er det største forsknings- og innovationsprogram i verden. Så der er flere tiltag, men hvis vi sådan skal nævne de aller, allerstørste, så har vi - for det første lavet i de her såkaldte klynger, hvor vi har prøvet at tage flere fagområder og sætte dem sammen for at få sammenspil fremover, når der gives støtte til forsknings- og udviklingsprojekter, så er der et fælles program, der adresserer klima, energi og transport. Fordi du kan ikke tage det ene uden, at det påvirker det andet, og du kan ikke lave noget på energi uden, at man skal tænke klima med ind osv. Så vi har lavet den her meget holistiske tilgang.
Det næste store tiltag det er, at man har sagt, at vi søsætter et antal missioner, som er meget store ambitiøse projekter, der skal opnå et helt konkret mål. Udgangspunktet var sådan lidt koncept fra Kennedys ’Man on a Moon’ – man havde en ide – hvis man sætter alle gode kræfter ind, så kan vi sætte en mand på månen, vi ved ikke, hvordan man gør det, men vi ved, at det vil kunne lade sig gøre. Og så må vi finde ud af, hvad der skal til og gøre det, der skal til. Det er sådan set lidt det, vi prøver at gøre på europæisk plan nu på det grønne område – på klimaområdet. Med to missioner på klimaområdet og en, der tangerer den lidt. Og så har vi endelig det nyoprettede europæiske innovationsråd, som giver støtte til virksomheder til at tage ny teknologi og få den udviklet og få den gjort markedsnært. Der kan man søge penge, hvis man har et godt projekt, der kan bidrage til denne her grønne dagsorden – til at få opskaleret, til at få denne her nye teknologi der er banebrydende, få den gjort gangbar til at kunne blive til et produkt, som kan have en effekt i forhold til miljøet og klimaet. Så det er sådan de helt store. Men det er et kæmpe program, så der er masser af forskellige tiltag rundt omkring.
Christian Ingemann:
Når jeg har siddet og læst mig ind på nogen af de beskrivelser og den information, der indtil videre er produceret omkring nye Horizon Europe-programmer, så ligger jeg i hvert fald mærke til, at der er en tendens til, at man måske i højere grad end tidligere, vægter projekter og løsninger, som man anser for, at de i hvert fald potentielt set kan skabe positive effekter – eller det der også betegnes som impact på den kortere bane. Hvordan skinner den tendens igennem i forhold til henholdsvis forskning og innovation, når det skal bidrage til den grønne omstilling?
Jacob Just Madsen:
Det er rigtigt, at man har et stort fokus, eller hvad skal man sige, det er det ene ben – enden af det ene ben - som man står på, der kigger på impact i forhold til det kortere sigt, hvor vi især kigger på innovation – hvad har vi af viden, mens hvor man skal bringe forskellige ting sammen, for at få det omsat i virkeligheden. Det er vigtigt at gøre her og nu, for det er jo det, der giver os denne her CO2 reduktion, vi kan høste gavn af hvert år frem til 2030, som er det første delmål.
Men der er så også alligevel – skal man nævne – det andet ben, der står på netop det mere langsigtet, fordi der er også en tid efter 2030, hvor vi forhåbentlig har nået – vi skal have nået de her mål, vi har sat os – men de næste mål, de bliver ikke nemmere. Så derfor er det nødvenligt også at lave en meget grundlæggende forskning nu for at skabe den nye viden, der vil være behov for – for at komme videre til næste skridt. Så der er både et fokus på impact på det korte sigt, men også på at muliggøre det man ville kalde impact på lang sigt.
Christian Ingemann:
Så det er sådan set både en vægtning af det kortere og det længere perspektiv, når vi taler om det her ønske af impact. En anden ting, der måske også knytter sig til potentialet for at skabe impact, og en anden ting, som jeg bemærker i beskrivelserne af EU-programmerne her, det er vægtningen af den såkaldte ’muliti actor approach’. Kan du uddybe, hvad det er man først og fremmest skal ligge i denne her multiaktør tilgang, når det kommer til det grønne på forsknings- og innovationsområdet?
Jacob Just Madsen:
Ja, det er igen det, jeg nævnte før med, at det er en meget mere holistisk tilgang. Det her er ikke en kliche, at den ensomme forsker i sin hvide kittel med brilleglas så tykke som bunden af en cola flaske, der arbejder alene i sit laboratorie. Det her det skal indbefatte slutbruger. Men det er også noget, der er, der, hvor det er relevant, kan inddrage borgere, man kan inddrage NGO’er, man kan inddrage alle gode kræfter, der kan bidrage til det, som har en viden. Enten direkte i hvordan man løser det eller en viden om, hvad det er, der rent faktisk er behov for, og hvad kan lade sig gøre. Sådan så der bliver skabt nogle gode løsninger, men også nogle løsninger som rent faktisk vil blive brugt i virkeligheden bagefter. Så det er det, der er ’multi actor’ – at man tager alle gode kræfter og får dem til at spille sammen.
Christian Ingemann:
Som en integreret del af Horizon Europe-programmerne finder vi de såkaldte EU-missioner, der fungerer som retningsgivende fælles forpligtelser til at løse de største og ofte mest komplekse problemer og udfordringer, vi står over for her på planeten. Og det er jo lige fra sygdomsbekæmpelse til forbedring af maritime økosystemer til klimatilpasning. Og i forlængelse af det kunne jeg godt tænke mig at spørge dig, hvilken rolle spiller missioner og partnerskaber, når det kommer til at styrke den grønne omstilling?
Jacob Just Madsen:
Nu er der, som jeg sagde – to missioner især på det grønne område og plus én, der tangerer det. Men hvis vi kigger konkret på, hvad missionerne i Horizon Europe er. Er det er jo et forsøg på at bringe mange kræfter sammen. Så det er ikke noget, der går meget ud over rammeprogrammet selv.
Rammeprogrammet er toppen af isbjerget. Rammeprogrammet har 8 % af de offentlige midler til forskning og udvikling i Europa. De 92 % –det er ligesom den store isklump, der er under vandoverfladen. Det er det, der foregår i medlemslandene, i virksomhederne, på universiteterne, i de private fonde osv. Det, man prøver med missionerne, er også at få de forskellige aktører til at byde ind på denne her mission og være en del af det. Sådan så vi ikke kun har de 8 %, som EU har i spil, men så man også kan få en lille bid af den der store isklump, der ligger neden under, og som virkelig kan flytte noget – som enhver skibsfare ville vide – få det i spil. Men det gør jo så også det, at hvis f.eks. nationale aktører engagerer sig her, så får de også en merværdi, fordi de penge, de ligger i det og laver forskning, får de et meget større udbytte af, fordi der er mange andre, der laver noget, der supplerer den forskning, vi selv laver. Så missionerne er noget, der virkelig kan bringe forskningen sammen på tværs af lande. Det er noget, der kan gøre noget i forhold til, at det bliver bragt ud i virkeligheden og omsat bagefter.
Og så har vi jo så to eksempler her på det grønne område. Hvor den ene er en mission, der går på at prøve at lave en demonstrator, der viser, at vi kan få hundrede byer i Europa gjort klimaneutrale inden for en kortere årrække. Det er et meget ambitiøst mål, men det er et, man tror på, at det rent faktisk kan lade sig gøre. Og så få det som startskud til at mange andre byer, så kan følge efter med de erfaringer, man har gjort sig. Den anden går på at udvikle teknikker, metoder, viden til at tilpasse sig de klimaforandringer, som nu engang kommer til at ramme os. Så det er to missioner, der er på det her område.
Så er der den tredje, der drejer sig om fødevarer, jord, kvalitet osv. Det har selvfølgelig også en klimapåvirkning.
Christian Ingemann:
Så en af de ting som man – jeg i hvert fald ligger mærke til, når jeg læser om det inde på de relevante hjemmesider – det er, at flere af missionerne, hvis ikke dem alle sammen, har været kvalificeret gennem en form for borgerinddragelse, forskellige former for høringer. Kan du sige lidt om, hvorfor det har været en prioritet at gennemføre denne form for involvering?
Jacob Just Madsen:
Det vigtige er jo her, at det igen ikke bare er noget forskning, der bliver lavet, og som så ligger på hylden i et forskningsbibliotek men, at det er noget, som rent faktisk bliver brugt. Men det skal også være nogen løsninger, der kan blive accepteret af samfundet – for at man kan få den maksimale effekt ud af det. Samtidig kan man også se, at hvis man faktisk inddrager virksomheder, hvis man inddrager de forskellige aktører, der ville være berørt af det, så er der mange, der måske har nogen andre løsninger, nogen andre idéer, som man ellers ikke havde tænkt på – men som kan være enorm værdifulde. Så derfor ønsker man at inddrage det.
Tilblivelsesprocessen har selvfølgelig været lidt vanskelig gjort af COVID, at man ikke har kunne komme helt så meget ud og mødes så meget, som man ellers havde haft tænkt sig at gøre. Men det grundlæggende i det er netop, at det skal være for samfundet, relevant for samfundet – samfundet skal være med til at bære den på den lange sigt.
Christian Ingemann:
Hvis man nu er interesseret i at følge med fremadrettet i forhold til de her missioner og de konkrete målsætninger osv. – som bliver udviklet – hvor kan man gå hen for at få mere information?
Jacob Just Madsen:
Hvis man gerne vil have mere information i forhold til, hvordan man deltager, så vil jeg anbefale, at man kontakter EuroCenter i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Men ellers så vil en meget stor del af konceptet jo også ligge på naturligt – at når man når ud, og man kommunikerer omkring det, man laver meget mere offensivt end det, man har set fra projekter tidligere. Hvordan det præcist bliver, kan jeg ikke sige endnu, fordi det stadigvæk er et koncept, der er ved at blive udarbejdet. Man er helt i opstartsfasen af det. Men det er et kerneelement i det også, at man netop når ud, og man har den samfundsmæssige accept af det. Så det kan I godt regne med, at I kommer både til at se og høre om i de kommende år.
Christian Ingemann:
I Danmark har vi en ny grøn forskningsstrategi, som skal understøtte, at vi når i mål med det ambitiøse mål om en 70% CO2 reduktion i 2030. I hvor høj grad har vi indtænkt EU’s rammeprogram som en vigtigt medspiller i at opnå den nødvendige viden og udvikle de teknologier, som skal få os i mål. I rammeprogrammet er der partnerskaber og missioner på det grønne område. I Danmark har vi også taget de samme koncepter til os – ikke mindst med det kommende grønne klimapartnerskaber. Har man tænkt på en synergi mellem dem og de europæiske?
For at hjælpe os med at svare mere konkret på de spørgsmål har vi inviteret chefkonsulent Christian Kjær Monsson fra Uddannelses- og Forskningsministeriets departement, med i studiet, for at få lidt hjælp til at forstå, hvordan den grønne dagsorden i Horizon Europes programmer kobler sig til dansk forskningsstrategi på det grønne felt.
Christian Kjær Monsson – hvis du skulle fremhæve den mest direkte eller primære kobling, hvad skal vi så starte med at tale om her?
Christian Kjær Monsson:
Så tror jeg, at vi skal starte med at tale om, at både Danmark og resten af Europa jo står over for nogen af de samme udfordringer. Så det er meget udfordringsbilledet, der går på tværs. Det betyder, at vi har nogen store udfordringer – helt sikkert på klimaområdet men også på miljø- og naturområdet, hvor vi har brug for at finde nogen nye løsninger. Det gælder både i Danmark, og det gælder i resten af Europa. Der er der behov for, at vi alle forsørger at løfte i flok og sørger et samarbejde om at løse de her udfordringer.
Christian Ingemann:
Når man læser sig ind på Horizon Europe-programmet, og især den nye ramme for tildelingen af midlerne, så bemærker man – det har jeg i hvert fald lagt mærke til – at der er en tendens til, at man nu i højere grad måske end tidligere vægter projekter og løsninger, som kan skabe positive effekter eller impact, som det også benævnes, på den kortere bane. Er det også en tendens, vi ser præge den aktuelle udvikling i dansk forskningsstrategi, når det kommer til det grønne område?
Christian Kjær Monsson:
Nej, det mener jeg ikke, man kan sige som noget generelt. Der er både nogen mål på den korte bane i Danmark – nogen ting vi skal gøre på den korte bane – for at nå klimamålsætningerne. Og for at nå at gøre noget for vores miljø og vores natur, hvor vi har brug for at sætte nogen løsninger i spil, der allerede er udviklet til et vis niveau. Men der er også behov for, at vi på en række områder kigger længere ud i fremtiden og siger: Hvad har vi behov for, når vi kigger 30 år ud i fremtiden? Det er den danske grønne forskningsstrategi også opbygget om. Sådan at vi også kigger på, om der er nogen områder, hvor vi har nogen mere grundlæggende udfordringer, hvor vi har behov for at opdyrke nogen helt nye forskningsområder.
Christian Ingemann:
Godt at du nævner, at der også kan være forskningsområder, hvor der – eller områder i det hele taget – hvor vi skal arbejde med at udvikle nogen helt nye løsninger og måske nogen helt nye forskningsområder. Kan du give et eksempel på det Christian?
Christian Kjær Monsson:
Jeg tror, at der er to oplagte eksempler, hvor jeg tror, man kan tale om, at her er der behov for at opdyrke en mere grundlæggende forskningskapacitet. Det ene er på, når vi taler om fangst og lagring af CO2, hvor man direkte indsamler udledt CO2 fra enten atmosfæren eller fra punktkilder. Det er noget, nogen har arbejdet med i en række år, og der er allerede nogen løsninger på vej. Der er stadigvæk grundlæggende mulighed for – eller behov for – at vi opbygger nogen kompetencer på det her område. Og det kan godt tage nogen år, inden det bliver opbygget.
Et andet sted er landbrug og fødevarer området, hvor det kan være svært at pege på én eller to konkrete løsninger, der kan sættes i spil på den korte bane, hvis vi skal reducere udledninger af CO2. Så der er der også behov for, at vi kigger mere bredt og ser på, om der er mere grundlæggende forskningsmæssige kompetencer, som vi skal opbygge på det her område. Så vi kan finde nogen løsninger på det problemer, vi står midt i – i den danske sektor.
Christian Ingemann:
Hvis de europæiske partnerskaber og de nationale partnerskaber og ikke mindst de respektive finansieringskilder står på skulderne af hinanden – og det hører man jo tit i denne her sammenhæng – hvordan sikrer vi så, at dansk grøn forskning og innovation på effektiv vis kan indgå og bidrage til større tværeuropæiske værdikæder på det grønne område?
Christian Kjær Monsson:
Det er jeg ikke helt sikker på, at jeg har et helt klart svar på. Det, der er klart, er, at det bliver svært for Danmark og de danske forskere at løse nogen af de her udfordringer alene. Vi har simpelthen brug for det europæiske fællesskab, hvis vi for alvor skal kunne gøre en forskel og kunne få nået nogen af de mål, som regeringen har sat. Så derfor er det helt afgørende, at de forskningsgrupper og –konsortier, der bliver i gang sat med den grønne forskningsstrategi, også får indgået i europæiske alliancer og får kigget på, om man kan hente f.eks. midler fra de forskellige europæiske fonde og programmer som Horizon, men også andre kan være i spil som innovationsfonden. Vi kigger på det i ministeriet: Hvordan kan vi bedre organisere det arbejde? Og hvordan kan vi bedre indgå i de europæiske partnerskaber? Men der er både en opgave for os i ministeriet her, men også de udførende aktører i at få de her samarbejder til at fungere.
Christian Ingemann:
Hvis du sådan ser på det brede billede: Er der så noget, vi historisk set har været dygtige til i Danmark? Og er der så omvendt noget, vi så stadig kan blive endnu bedre til?
Christian Kjær Monsson:
Jeg tror, at den helt store danske succeshistorie har jo været inden for vindmøllebranchen, hvor der er i flere årtier, nu har været et tæt samarbejde mellem de danske forskningsinstitutioner og vindmølleindustrien. De danske forskningsinstitutioner har øget et væsentlig bidrag til, at den danske vindindustri er blevet udviklet, som den er og i dag, har så stort globalt impact, hvis man skal bruge det ord. Det, jeg tror, vi kan blive bedre til, er, at tage de læringer, der har været fra det erhvervseventyr og det samarbejde, og udbrede dem til andre områder sådan, at danske forskere og erhvervsledere industrien i andre områder får et lige så godt samarbejde op og køre. Det er en af nøglerne til, at vi kommer videre med det grønne forskningsmål og den grønne forskningsstrategi.
Christian Ingemann:
Som det også fremgår af de interviews, vi har hørt, så er der fremadrettet en større forventning til samarbejde på tværs og internationalt i forskningsprojekter. Det gælder også på det grønne område eller rettere, det gælder især på det grønne område.
For mere information, så følg med på hjemmesiden ufm.dk/horizon-eu, hvor beskrivelser af grønne indsatser og støttemuligheder løbende uddybes og forklares.
Mit navn er Christian Ingemann. Og denne podcast er udgivet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Tak fordi du lyttede med.