Gå til indhold

Informationsmøde om mulighederne i Det Europæiske Forskningsråd for hospitalsbaserede forskere (Engelsk)

Er du eliteforsker på et hospital og bedriver du grundforskning, transnational forskning eller klinisk forskning? Så er dette informationsmøde om støttemuligheder fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC) sandsynligvis relevant for dig. Mødet finder sted mandag den 11. september, kl. 13:00-15:00.
  • Tid og sted
  • Hvornår 11. september 2023 fra 13:00 til 15:00
  • Hvor Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, opgang 44, 2100 København Ø, Auditorium 1

Indhold

Formålet med informationsmødet er at rette fokus på de gode muligheder, som ERC tilbyder eliteforskere, der forsker på hospitaler. ERC tilbyder bevillinger på fem år til projekter, som forskerne selv definerer - altså frie midler. ERC er en del af EU's rammeprogram for forskning og innovation, Horizon Europe.

På mødet vil forskellige talere komme rundt om flere aspekter af ERC og de fordelagtige bevillinger, som ERC tilbyder. Indledningsvist vil der være introducerende oplæg fra to medlemmer af ERCs Videnskabelige Råd samt vicedirektør for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Dette efterfølges af et oplæg fra ERCs Agentur om hospitalsbaseret forskning.

Afslutningsvis vil der være en inspirerende case med oplæg fra en klinisk forsker, der har haft god succes med at søge og få bevillinger fra ERC og er modtager af to ERC-bevillinger.

Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne.

Målgruppe

Hospitalsbaserede forskere fra danske hospitaler samt rådgivere og ledelser, der vil lære mere om ERC og de muligheder, der er tilgængelige for hospitalsbaserede forskere.

Program

Tidspunkt
13.00-13.15 Velkomst og åbning af mødet
Liselotte Højgaard og Jesper Svejstrup, medlemmer af ERCs Videnskabelige Råd
13.15-13.30 ERC og Danmark
Annemarie Falktoft, vicedirektør Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
13.30-14.05

ERC og hospitalsbaseret forskning
+ Tid til spørgsmål
Philippe Cupers, enhedschef, ERCs Agentur

14.05-14.15 Kort pause
14.15-14.50

Erfaring fra en ERC-modtager
+ Tid til spørgsmål
Olle Melander, professor, læge, Lund Universitet

14.50-15.00 Afrunding af mødet
Liselotte Højgaard og Jesper Svejstrup

Sprog

Engelsk

Arrangør

EuroCenter i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i samarbejde med Rigshospitalet.

Læs mere

Kontakt

Lea Louise Motzfeldt
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 86 19
Email: lmot@ufm.dk
Sebastian Lehmann Cadieux
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 82 14
Email: slca@ufm.dk