Gå til indhold

Bevillinger fra RTI: Eurostars 2009

Godkendte Eurostars-projekter med dansk deltagelse 2009

I 2009 er der gennem Eurostars-programmet givet bevillinger til seks projekter. Nedenfor er listet fire af disse.


SB-AIS (2. ansøgningsrunde)

Den viden, der opnås igennem SB-AIS-projektet, kan bruges til at optimere sejladsen med fokus på brændstofoptimering, forbedret logistik i havnene og forøget sikkerhed for skibene.

Projektbeskrivelse
I projektet udvikles og opsendes en lille satellit på ca. 3 kg. Satellitten indeholder en radiomodtager dedikeret til modtagelse af automatiske positionsmeldinger fra skibe, det såkaldte Automatic Identification System (AIS).

Disse signaler modtages normalt af modtagestationer ved kysterne, som kun rækker 50 sømil. Den satellitbaserede løsning kan derfor øge værdien af systemet ved at give et globalt overblik over skibsfarten. Den viden, der herved opnås, kan bruges til at optimere sejladsen med fokus på brændstofoptimering, forbedret logistik i havnene og forøget sikkerhed for skibene.

Projektets altoverskyggende konkurrencefordel ligger i, at partnerne kan udvikle en meget lille og relativt billig satellit til at løse opgaven, hvorved et globalt spændende netværk af 6-12 satellitter kan etableres med en relativt lille investering i forhold til traditionelle teknologiske løsninger.

Fagområde
Branche:  Rumfart, mikrosattelitter. 

Rating
28 ud af 317  ansøgninger.

Samlet projektbudget
Samlet projektbudget  7,4 mio. kr. (1 mill. euro). Heraf udgør RTIs tilskud til  Gomspace 831.000 kr., mens resten finansieres af GomSpace og af de øvrige parter eller deltagerlande.

Projektdeltagere

  • Projektkoordinator:
    (Holland): ISIS - Innovative Solutions In Space B.V., v/ direktør Jeroen Rotteveel, Holland
  • Øvrige projektdeltagere:
    - GomSpace, v/ direktør Lars Alminde, Aalborg
    - Koninklijke Scheepsagentuur Dirkzwager B.V., v/ forskningschef Ed van Dort, Holland
    - ClydeSpace , v/ direktør Craig Clark, UK

GeneICE

Projektets formål er at udvikle en ny metode til behandling af kræft og andre sygdomme, hvor gener overudtrykkes.

Projektbeskrivelse
Metoden er en kombination af unik viden og to nyskabende teknologier og virker ved, at dæmpe dannelsen af overudtrykte gener. Det er håbet, at vi ser en specifik, langtidsholdbar nedregulering af et eller flere uønskede gener i nogle bestemte kræftceller. I projektet skal et lægemiddel udvikles og testes igennem de prækliniske faser.

Fagområde
Branche: Biotekvirksomhed
Teknologisk område: DNA teknologier
Markedsområde: Bioteknologi og molekylær teknologi.

Rating
4 ud af 317 ansøgninger.

Samlet projektbudget
Samlet projektbudget 8.695.927 kr. (1,159 mill. euro). Heraf udgør RTIs tilskud til PentaBase 823.125 kr. og PentaBases egenfinansiering 823.125 kr.

Projektdeltagere

  • Mindre virksomhed, projektkoordinator:
    - (England): ValiRx. ValiRx er et UK biotekselskab med en ny terapeutisk DNA-teknologi.
  • Mindre forskningsintensiv virksomhed
    - (Danmark): PentaBase ApS.  Mindre dansk diagnostikfirma; eksperter i design og syntese af standard og specielle DNA-oligonukleotider, ansvarlig Ulf Bech Christensen
  • Mindre virksomhed:
    - (Finland): BioSyst. Eksperter i avanceret dataanalyse af bioinformatik.

Vacuum DLC - Diamond Like Carbon (DLC) for vacuum and space applications Raman

Teknologisk Instituts Tribologicenter har sammen med Polyteknik A/S - house of coating technology, TETRA - Gesellschaft für Sensorik Robotik und Automation mbH, Tekniker og BRUGAROLAS og Falex Tribology NV fået bevilliget et EUROSTARS-projekt med titlen ”Vacuum DLC”.

Projektbeskrivelse
Projektet skal arbejde med udvikling af udstyr og deponeringsprocesser til fremstilling af lav-friktionsbelægninger til anvendelse i vakuum og space-applikationer.

Der er tale om udvikling af banebrydende teknologi, der sammentænker accelerator-teknik med en fordampningstekniker for derigennem at udvikle fremtidens lav-friktionsbelægninger, der kan fungere under vakuumbetingelser.

I første omgang skal de udviklede overflader testes i Tetras produkter bl.a. indenfor høj-præcisions positioneringssystemer under vakuumbetingelser, mens accelererede tests skal udføres hos Tekniker i Spanien og hos Falex Tribology i Belgien. De nye overfladers vekselvirkning med bio-baserede smøremidler skal undersøges af BRUGAROLAS ligeledes i Spanien.

Projektet er bevilliget under EUROSTARS programmet, hvor midlerne tildeles af de nationale instanser i de respektive lande. De aktive projektpartnere er fundet i regi af EUREKA i en af de stærkt netværkdannende paraplyorganisationer, som i dette tilfælde er ENIWEP (European Network For Wear Prevention), der har til formål at facilitere netværksdannelse mellem små og mellemstore virksomheder og forskningsinstitutioner på tværs af grænser i Europa.

Fagområde
Branche: Industrial manufacturing, material and transport

Teknologisk område: Industrial manufacturing, material and transport

Markedsområde: Industrial products/manufacturing

Rating
60 ud af 317 ansøgninger.

Samlet budget
9.225.000,00 kr. (1,230 mill. Euro), hvoraf RTI medfinansierer 2.225.000,00 kr.

Projektdeltagere

  • Mindre virksomhed, projektkoordinator:
    - Polyteknik A/S (Danmark), CEO Jens William Larsen
  • Mindre virksomhed:
    - TETRA – Gesellshaft für Sensorik, Robotik und Automation mbH (Tyskland), CEO Olaf Mollenhauer
    Brugarolas S.A (Spanien), R&D manager Leandro Montada
  • Teknologisk service:
    - Teknologisk Institut, Tribology Centre (Danmark), Manager, PhD Lars Pleth Nielsen
    - Falex Tribology (Belgien)

Lycopene Raman

At overvåge funktionelle molekyler i industrielle processer via dobbeltsleben Raman spektroskopi.

Projektbeskrivelse
Projektets partnere arbejder sammen om at udvikle en on-line målemetode baseret på double slit Raman teknologi til at måle indholdet af det røde farvestof lycopen i tomatprodukter. Lycopen indholdet i tomatprodukter såsom tomat juice og pure er en vigtig kvalitetsparameter og især på det japanske marked er høj lycopen produkter meget efterspurgte. En øget kontrol af indholdet af lycopen i de fremstillede produkter vil muliggøre at producenten kan afregne med tomat-producenterne efter indholdet af lycopen og samtidigt styre produktstrømmene således at der fremstilles meget koncentrerede lycopen produkter.

Fagområde
Branche: Functional Food
Teknologisk område: Fødevareteknologi
Markedsområde: Industrielle målemetoder og måleudstyr

Rating
100 ud af 317 ansøgninger.

Samlet projektbudget
5.175.000,00 kr. (0,690 mill. Euro) hvoraf RTI medfinansierer 1.312.500,00 kr. (DTI) og RSP Systems medfinansierer med 1.298.750 kr.

Projektdeltagere

  • Mindre virksomhed, projektkoordinator
    - (Danmark): RSP Systems A/S
    - CEO, Olav Storm Kjestrup
  • Vidensinstitution
    - (Danmark): Teknologisk Institut, Konsulent Sune D. Nygaard
    - (Portugal): Universidade Técnica de Lisboa, Professor Isabel Sousa
  • Virksomhed:
    - (Portugal) FIT Ltd.
    - CEO Martin Stillwell

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 13. februar 2013