Gå til indhold

Dansk Mikrobryg

Små og mellemstore bryggeriers evne til at kontrollere mikrobiel kontaminering

Budget: 30,55 mio. kr.
Tilsagn fra Rådet for Teknologi og Innovation: 12,0 mio. kr.

Hovedtrussel for små og mellemstore bryggerier er problemer med øllets smagsstabilitet og hygiejne. Konsortiets hovedformål er, at udvikle viden og teknologiske værktøjer, der understøtter alle led i produktionskæden fra råvare til slutprodukt og sikrer udvikling af mikrobielt og smagsmæssigt stabilt øl for branchen.

Danmark er i dag et foregangsland for produktion af autentiske og gamle øltyper, hvor producenterne går helt nye veje med valg af råvarer og processer, og skaber unikke smagsoplevelser.

En udvikling, hvor upasteuriseret øl, øl brygget med bær og krydderurter, ekstremt øl med hensyn til humledosering eller alkohol, og øl, der er brygget, så det matcher bestemte retter kan tilbydes forbrugerne.

Prisen herfor er en række udfordringer, centreret omkring kontaminering af øl under brygning. Det er denne udfordring konsortiet har sat sig for at løse og samtidig sikre en platform for nye innovative specialøl.

Videnudveksling i forbindelse med en studietur til Bamberg for konsortiets deltagere. Her et besøg på bryggeriet.
Videnudveksling i forbindelse med en studietur til Bamberg for konsortiets deltagere. Her et besøg på bryggeriet.

Med udgangspunkt i ovenstående vil konsortiet fokusere på fire teknologiområder:

  • Råvarernes antimikrobielle effekt og dermed deres effekt på mikrobiologisk kontaminering i brygfasen

  • Virksomhedstilpasset praksis for opbygning og kontrol af rengøringssystemer

  • Databehandlingsværktøj - hvor data og datastyring anvendes som dynamisk produktions- og procesrapportering i et bryggerimiljø

  • Mikrobielle interaktioner i bryggerimiljøet

Konsortiets deltagere

Virksomheder:

Holvrieka Danmark A/S, Sinus ApS, Weyermann Specialitity Malting Company, Bactoforce A/S, Nordic Seed A/S, A/S Thisted Bryghus, Nørrebro Brughus A/S, Indslev Bryggeri A/S, Bryggeriet Skands A/S, Grauballegaard/Isgaard, Herslev Bryggeri, Givaudan SA

Forskningsinstitution:

KU-LIFE, Institut for Fødevarevidenskab

Rådgivnings- og videnspredningspart:

Agro Tech og DHI

Kontaktperson:

Seniorkonsulent Anders Iversen, Agro Tech

E-mail: aiv@agrotech.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024