Gå til indhold

Projektresuméer

Resuméer af projekter bevilget af Det strategiske forskningsråd - Programkomiteen for Individ, Sygdom og Samfund - December 2009

Projektleder: Henning Beck Nielsen

Projekttitel: The Danish Center for Strategic research in Type 2 Diabetes

Type 2 diabetes (T2D) rammer omkring hver 12. voksne dansker og medfører en øget risiko for blodprop i hjertet og hjernen, benamputation, nyresvigt, blindhed, fordoblet dødelighed og betydelig nedsat livskvalitet. Der er derfor behov for en forbedret diabetesomsorg. Den eksisterende viden om sygdommens opståen, vi har opbygget i løbet af de seneste år, gør det allerede nu muligt at give en bedre og mere individorienteret behandling, hvilket vi vil udnytte i dette projekt. Dette kræver en koordineret opsamling af relevante data, hvorfor vi ønsker at indlemme alle nyopdagede patienter med T2D i Danmark i en national database, at oprette en biobank samt at anvende det danske registersystem til løbende at måle kvaliteten af diabetesomsorgen og øvrige konsekvenser af den givne behandling. Herigennem kan behandlingsresultaterne løbende måles, og strategien kan tilpasses målet, nemlig normalisering af risikomarkører hos type 2 diabetikere og lavest mulige forekomst af diabetiske komplikationer. Ved karakteristik af arvelighed og registrering af mål for bugspytkirtlens funktion får vi mulighed for at afdække undergrupper med T2D og karakterisere disses forløb. Desuden vil vi igennem sundhedsøkonomisk analyse teste hypotesen, at bedre behandling og kontrol er økonomisk rentable for såvel den enkelte patient og samfundet. Vi planlægger endvidere inden for projektet to store behandlingsstudier, nemlig undersøgelse af effekten af fysisk aktivitet på specielt hjertekarsygdom hos type 2 diabetikere, hvilket ikke tidligere er beskrevet, og en test af hypotesen at en individualiseret behandling baseret på patofysiologisk viden resulterer i bedre diabetesbehandling. I dag behandles alle diabetikere ud fra antagelsen af, at det er en ensartet gruppe, hvilket ikke er tilfældet.


Projektleder: Hans Bisgaard

Projekttitel: The ABC Birth Cohort Study: A Clinical Study on Individualized Treatment and Prevention of Childhood Asthma, Eczema and Allergy

Astma og andre allergi-associerede sygdomme er de hyppigste kroniske lidelser hos børn og astmatiske symptomer den hyppigste årsag til akut hospitalsindlæggelse af børn. Vi har i dag ingen mulighed for at forebygge sygdommene, og vores behandlinger er utilstrækkelige fordi sygdommene består af undergrupper vi hidtil ikke har kunnet karakterisere, og vi mangler indsigt i de grundliggende sygdomsmekanismer. Det er vores formål at forbedre indsigt i sygdommenes undergrupper og mekanismer for at muliggøre forebyggelse og individualiseret behandling. Metoden er tvær-disciplinær kobling mellem klinisk forskning og basal molekylær forskning. Omdrejningspunktet er et klinisk interventionsstudie af høj-dosis D-vitamin og fiskeolie tilskud til 800 gravide kvinder mhp forebyggelse af astma og andre allergi-associerede sygdomme hos børnene. Børnene følges tæt i de første 3 år efter fødslen med nye diagnostiske metoder samt detaljerede undersøgelser af symptomer, genetik og mikrobiologi samt immunologisk modning. Resultater fra vores forudgående fødselskortestudie har påvist et samspil mellem bakterier i luftvejene, tidlig ernæring og udvikling af astma. Denne bakterie-kost-miljø vekselvirkning er fokus for den nye kohorte. Øget forståelse af sygdomsgrupper og -mekanismer vil tillade forbedret diagnostik og forbedret individualiseret behandling. Forebyggende effekt af kosttilskud under graviditeten vil reducere de personlige og samfundsmæssige omkostninger forbundet med astma og andre allergi-associerede sygdomme.


Projektleder: Lars V. Køber

Projekttitel: EDITORS: Eastern Denmark Initiative to improve Revascularization Strategies

Hjertesygdomme som følge af åreforkalkning er skyld i 20 mio. dødsfald årlig på verdensplan, og over halvdelen af disse skyldes akutte koronaer syndromer - blodprop i hjertet og ustabil angina pectoris. Aktuelle behandlingsstrategier opdeler patienterne i henhold til ændringer i elektrokardiografiske undersøgelser (EKG) og visse biomarkører. Nogle patienter tilbydes umiddelbar undersøgelse med genåbning af kranspulsårer, og andre tilbydes undersøgelse og eventuel genåbning efter en periode med medicinsk behandling. Gennem de seneste år er der udviklet en avanceret røntgenundersøgelse, som fremstiller meget detaljerede billeder af hjertet og karrene, der forsyner hjertet (Multislice CT-scanning). Denne undersøgelse har som potentiale helt at ændre behandlingsplanerne i hele verden, fordi den kan udføres meget hurtigt overalt. 1. Den første randomiserede undersøgelse vil inkludere 5000 patienter og afgøre om alle patienter med akutte koronaer syndromer vil have gavn af umiddelbar undersøgelse og behandling af lukkede/forsnævrede kar. 2. Selv om lukkede kar åbnes hurtigt kommer der ofte stor skade på hjertet, bl.a. i forbindelse med at blodtilstrømningen genoprettes. Den anden randomiserede undersøgelse vil inkludere 2500 patienter og afgøre om nye behandlinger kan reducere denne skade. Patienter som indgår i de nævnte studier får foretaget multislice CT-scanning af hjertet. Dette vil afgøre, om den nye røntgenundersøgelse kan benyttes til at ændre prioriteringen af behandling.


Projektleder: Erik Berg Schmidt

Projekttitel: The epidemic of atrial fibrillation - from genes and lifestyle to disease prevention and treatment

Atrieflimren (AF) optræder hos 50-100.000 danskere. Hyppigheden stiger med alderen, og i takt med ændring af befolkningens alderssammensætning må man forudse, at antallet af danskere med AF vil være kraftigt stigende. Atrieflimren giver hyppigt gener i form af hjertebanken, åndenød og træthed og er den hyppigste årsag til blodpropper i hjernen. Dette skyldes, at blodpropper dannes og løsrives fra hjertets venstre forkammer og med blodstrømmen føres til hjernen, hvor de kan give anledning til invaliderende slagtilfælde. Risikoen for slagtilfælde er således 4-5 fold øget hos personer med AF. Årsagerne til AF er delvist ukendte. Behandlingen har hidtil bestået af livslang medicinering til stabilisering (sjældent normalisering) af hjerterytmen og blodfortyndende behandling til reduktion af risikoen for slagtilfælde. I de senere år er også operativ behandling forsøgt. Formålet med projektet er at undersøge betydningen af gener, kost og livsstil, herunder specielt indtagelse af fiskeolier, for udvikling og behandling af AF. Desuden vil blodets størkningsforhold blive undersøgt med ny avanceret metodik, ligesom nye operationstyper af AF vil blive sammenlignet. Fokus vil være på patienternes symptomer og livskvalitet. Projektet er bygget op omkring 7 ph.d.-forløb, heraf flere med stærk international forankring. Håbet er at opnå en dybere forståelse af årsagerne til AF, at bedre patientbehandling og at reducere de store omkostninger for de ramte individer og for samfundet.


Projektleder: Kjeld Møller Pedersen

Projekttitel: The Hospital of the Future - Hospital Management Based on Methods from Microeconomics, Econometrics and Management Science Tested in Collaboration with Clinicians and Hospital Managers

Sammenhængende patientforløb på sygehusene har været på den sundhedspolitiske dagsorden i mindst 15 år. Det er imidlertid en betydelig udfordring at sætte handling bag ordene. Det vidner arbejdet med pakkeforløb for kræft-og hjertepatienter tydeligt om. Formålet med projektet er at bidrage til at skabe et tidssvarende og effektivt sygehusvæsen gennem nytænkning omkring sammenhængende patientforløb ved at udvikle og afprøve principper og metoder fra logistik og produktionsplanlægning. Det understøttes af forskellige former for materielle og ikke-materielle incitamenter, som vil blive studeret teoretisk og empirisk. Der vil blive arbejdet med metoder til produktivitets¬målinger og beregning af stordriftsfordele, hvor der kontrolleres for fagprofessionel kvalitet. Forskningsmæssigt er det betydelige ambitioner. Lykkes det fx at sammentænke kvalitet og måling af produktivitet, vil der være om et vigtigt gennembrud. Relevansen i forhold til sygehusdrift er åbenbar: Bedre sygehusdrift og dermed bedre udnyttelse af ressourcerne. Metoderne vil blive afprøvet i samarbejde med klinikere, hospitalsledelser og fageksperter på sygehuse for dels at dokumenterer effekten, dels finde frem til, hvilket forhold, der skal være opfyldt for at metoderne vil blive taget i brug i praksis. Projektet er et eksempel på sund¬hedstjenesteforsk¬ning, hvor sundheds¬væsenets organisering, her sygehusdelen, og følgerne heraf for patienterne er i centrum.


Projektleder: Uffe Holmskov

Projekttitel: Chronic obstructive pulmonary disease - from transgenic animal models via clinical studies to economical outcome of enhenced monitoring by novel biomarkers

På trods af en massiv indsats mhp forebyggelse af tobaksrygning er kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) et stigende problem i Danmark, og rangerer som den fjerde hyppigste dødsårsag. Der er derfor et stort behov for optimering af behandling og metoder til at følge forløbet af KOL. Biomarkører er stoffer i kroppen som objektivt kan måles, som øges eller sænkes i takt med sygdomsudviklingen, og som derved kan beskrive eller forudsige sygdomsforløbet. Udgangspunktet for projektet er måling af to protein biomarkører SP-D og MFAP4. Begge proteiner er primært dannet i lungerne og beskytter mod KOL, idet og mus som mangler proteinerne spontant udvikler sygdommen. SP-D spiller endvidere en vigtig rolle for lungernes immunforsvar ved at hindre infektioner. Enkelte studier har vist at SP-D niveauer var bedre til at følge KOL patienters helbred end de traditionelt benyttede lungefunktionsundersøgelser og kunne benyttes til at forudsige opblussen. Projektets formål er at undersøge hvordan de KOL inducerede niveauer af både SP-D og MFAP4 kan bidrage til prognosen hos patienten. Ved at klarlægge de mekanismer der medfører KOL-lignende tilstande ved SP-D og MFAP4 mangel, samt at kombinere viden fra basalforskere via klinikere til samfundsøkonomer og derved klarlægge den reelle kliniske værdi af disse biomarkører evalueres den økonomiske og behandlingsmæssige gevinst ved anvendelse af SP-D og MFAP4 biomarkører hos forskellige grupper af KOL patienter.


Projektleder: Anders Perner

Projekttitel: New Strategies for resuscitation of patients with severe sepsis

Blodforgiftning (sepsis) er karakteriseret af svigt af kredsløb og vitale organer. Tilstanden forekommer hyppigst ved lunge- eller mavetarminfektion og rammer årligt tusinder i Danmark og millioner globalt. Dødeligheden på 30-50 % gør blodforgiftning til en af de hyppigste dødsårsager på verdensplan, hvorfor det er essentielt at forbedre behandlingen. Den umiddelbare, livreddende behandling af blodforgiftning er væske, blodtransfusion og kredsløbsstimulerende lægemidler. Valget af behandling bygger ikke på kliniske afprøvninger, men mindre forsøg, fysiologisk viden og tradition. Dilemmaet er, at nogle af disse behandlinger har potentialet til at skade patienterne. Vi har dannet et tværfaglige forskningsnetværk af læger og forskere fra Skandinavien og Australien og har gennemført studier af nuværende behandlingspraksis. Vi har sammenholdt vores resultater med litteraturen og identificeret de behandlinger med størst potentiale for gavnlige og skadelige virkninger, nemlig væskebehandling og blodtransfusion. Vi vil nu videreføre projektet og gennemføre kliniske afprøvninger af væskebehandling og blodtransfusion ved blodforgiftning. Resultatet vil forbedre behandlingen og nedsætte den samlede byrde af blodforgiftning til gavn for patienter og samfund verden over. Forskningsprojektet er læge-initieret med begrænset involvering af lægemiddel-industrien, som det har været tilfældet med hovedparten af de succesfulde kliniske afprøvninger indenfor det intensivmedicinske område.


Projektleder: Jørgen H. Olsen

Projekttitel: Nordic Childhood Cancer Study: Late Effects and Their Prevention

Behandling for kræft i barne- og ungdomsår er generelt set effektiv og fulgt af høje helbredelsesprocen-ter. Men behandlingen kan desværre også resultere i en vifte af negative, til dels ukendte helbredsvirk-ninger, hvoraf nogle først viser sig årtier efter afsluttet behandling. Antallet af helbredte patienter, som nu rykker ind i aldersintervallet, hvor man stifter familie (20-39 år), og i intervallet, hvor kroniske sygdom-me gør sig gældende (40+ år), er i disse år stærkt stigende i alle de nordiske lande. I dag er 1 ud af 1000 indbyggere i Norden en person, som har været behandlet for kræft inden 20-årsalderen. En pålidelig dokumentation af arten og omfanget af helbredsmæssige senvirkninger efter behandling for kræft i barne- og ungdomsår kræver store undersøgelsesgrupper. Vi foreslår, at igangsætte en fælles, nordisk undersø-gelse af patienter, som siden 1940erne har fået konstateret kræft i barne- og ungdomsår (antal = 50.000), med det formål at sammenligne forekomsten af helbredsskader hos patienterne i voksenlivet med fore-komsten af de samme helbredsskader hos en befolkningsbaseret kontrolgruppe (antal = 100.000). De nordiske lade udgør tilsammen et område i verdenen, som giver ideelle betingelser for at gennemføre denne type af undersøgelser, fordi de fem lande har et stort antal nationale kvalitetsregistre og -databaser, som omfatter et flertal af de senvirkninger, som er på prioriteringslisten. Vi foreslår også, at igangsætte en serie af case-kontrolundersøgelser, som indlejres i gruppen af kræftpatienter, med det formål, at be-skrive risikoen for udvalgte senvirkninger i forhold til elementerne i den behandling, som den enkelte patient har modtaget i barne- og ungdomsår. Det overordnede mål er, for fremtiden at blive bedre til at tilrettelægge behandlingsprotokoller for børnekræft, som giver færre senvirkninger, at bidrage væsentlig til den viden, der skal til for at udvikle interventionsstrategier rettet mod senvirkninger, og at forbedre grundlaget for rådgivning af patienten og familien, herunder at optimere den kliniske omsorg for patienten.


Projektleder: Ulla Feldt-Rasmussen

Projekttitel: Health-related quality of life in patients with thyroid disorders; evaluation, scientific validation, internationalization, prediction and clinical intervention

Kernen i dette tværfaglige projekt er patienter med sygdomme i skjoldbruskkirtlen (thyroidea) og deres livskvalitet. Thyroideasygdomme er meget hyppige i befolkningen og giver anledning til øget morbiditet og nedsat erhvervsevne. Centralt for projektet er måling af livskvalitet af høj videnskabelig standard, inklusiv sikring af klinisk gyldighed af disse målinger og international standardisering samt metodologisk videreudvikling, med det formål at sikre et videnskabeligt gyldigt og klinisk brugbart standardiseret måleinstrument til anvendelse på en lang række sprog. Som led i dette vil patienternes livskvalitet blive grundigt belyst, inklusive detaljerede undersøgelser af, hvordan det påvirker erhvervsevnen. Målemetoderne vil blive anvendt i to investigator-initierede klinisk kontrollerede studier, hvor det undersøges, 1) om kort behandling med binyrebarkhormon kan bedre livskvaliteten hos patienter med forhøjet stofskifte, samt 2) om behandling af mild forstyrrelse af stofskiftet fører til bedre livskvalitet. Som led i disse kliniske studier undersøges genetisk sårbarhed for Graves’ sygdom ved hjælp af gen- analyser af patienter, sammenlignet med normalbefolkningen, samt om patienter der responderer på behandlingen kan identificeres på forhånd ved hjælp af gen-analyser. Projektet foregår i et allerede etableret forskningssamarbejde med brede internationale samarbejdsrelationer, der muliggør betydelig synergi mellem højprofileret klinisk, genetisk og livskvalitets- forskning.


Projektleder: Poul Frost

Projekttitel: Rehabilitation after shoulder surgery - a randomized controlled trial of systematic physiotherapy exercise and occupational case management with active stakeholders

Projektet er et tilbud til alle nyopererede skulderpatienter i Region Midt, der er usikre på, om de kan vende tilbage til deres job. Skulderopererede er sygemeldte 40% af tiden det første år, og ca.10% overføres til varig forsørgelse inden 2 år. Skulderoperationer er firedoblet siden 1996 uden at andelen, der ender på varig forsørgelse, er faldet. Det er projektets hypotese, at aktivitetsbegrænsning kan minimeres gennem integreret genoptræning og arbejdspladsrettet rådgivning. Projektets formål er at undersøge, om koordineret rehabilitering givet i forlængelse af hospitalsbehandling kan hjælpe opererede skulderpatienter tilbage i arbejde. Projektet har som yderligere formål at udarbejde branche- og jobspecifikke anbefalinger for håndtering af skulderproblemer til brug for patienter, arbejdspladser og behandlende hospitalsafdelinger, samt at udforme en model for rehabilitering, som kan integreres i et samarbejde mellem region, hospitalsafdelinger, kommuner og genoptræningscentre. I løbet af to år inkluderes ca. 400 patienter fra de 6 ortopædkirurgiske afdelinger i regionen. Ved lodtrækning allokeres deltagerne til tre indsatsgrupper: 1) arbejdsplads rettet rådgivning alene, 2) fysisk træning alene, 3) både arbejdsmedicinsk rådgivning og fysisk træning eller til kontrolgruppen (sædvanlig efterbehandling). Effekten af indsatserne vil blive vurderet efter 3, 12 og 24 måneder ud fra forskel i skuldersmerter og -funktion samt sygefravær og førtidspensionering.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 13. februar 2013