Gå til indhold

Det Strategiske Forskningsråds programkomité for bæredygtig energi og miljø - Klima og Klimatilpasning - Bevillinger 2009

I foråret 2009 modtog Det Strategiske Forskningsråds programkomité for bæredygtig energi og miljø 9 ansøgninger med et samlet ansøgt beløb på ca. 116 mio. kr. inden for klima og klimatilpasning.

Klit ved Vesterhavet

Programkomiteen har besluttet at bevilge to projekter – et klimaforskningscenter og et klimatilpasningsprojekt.

Nedenfor er der en kort beskrivelse af programkomiteens to bevillinger med et samlet tilskud på ca. 38 mio. kr.

Der tages forbehold for såvel trykfejl som eventuelle justeringer i forhold til de angivne beløb. Der kan således ske ændringer, f.eks. hvis der er opnået støtte fra anden side, ligesom der kan være knyttet særlige betingelser til den enkelte bevilling.


Klima og klimatilpasning


Projekttitel: Centre for Regional change in the Earth System (CRES)
Bevillingsmodtager: Forskningsleder, ph.d. Jens Hesselbjerg Christensen, DMI

Bevilget beløb: 29,0 mio. kr.
Samlet budget: 40,4 mio. kr. Uddannelse af mindst 6 ph.d.ere og 6 postdocs indgår i budgettet
Periode: 2009 - 2014

Projektpartnere: AU-DJF, KU-Life, KU-Niels Bohr, GEUS, DMU-AU, DTU Klimacenter, DTU Miljø, DANVA, Dansk Landbrugsrådgivning, Forsikring og Pension, Svensk Meteorologisk og Hydrologisk Institut (Sverige), Bjerknes Center (Norge), University College (UK), Basque Centre for Climate Change (ES) og danske kommuner.

Resume

CRES’ vision: Scenarier for fremtidens klima og relaterede effekter mangler sammenhængende forståelse for de involverede usikkerheder og er utilstrækkelige i regional detalje. Tilpasning til kommende ændringer afføder et stort behov for en mere præcis forståelse af, hvordan menneskelig aktivitet vekselvirker med naturlige processer. CRES vil for første gang etablere en multi-disciplinær dansk videnskabelig platform, som har dette sigte som sit primære mål og samtidig involvere interessenter med klimatilpasningsbehov.

CRES’ mission: Et bredt og åbent samarbejde også udenfor kernegruppen skaber nye synergier og minimerer overlapning mellem forskningsaktiviteter (nationale såvel som internationale) inden for dette og beslægtede forskningsområder. Herigennem etableres en relevant koordineret indsats af hensyn til det samfundsmæssige beredskab og for Danmarks position i international forskning.

CRES’ partnere repræsenterer danske forskningsmiljøer af stor forskningshøjde. Resultaterne fra aktiviteterne i CRES vil være at innovative og levere operationelle løsninger til kvantificering af usikkerheder relateret til klimaændringer og mere fuldstændige beskrivelser af effekterne på hydrologi, biologi og samfund for danske forhold. Ny viden genereres om effekterne af ekstreme hændelser og overskridelse af ’tipping points’ og deres indbyrdes vekselvirkning. Dette vil få en betydelig effekt på en revision af danske (og internationale) tilpasningsstrategier til at imødegå klimaforandringer, hvorved CRES demonstrerer sin strategiske forskningskvalitet.


Projekttitel: Danish Coasts and Climate Adaptation - flooding risk and coastal protection

Bevillingsmodtager: Chief Engineer, Ph.D. Rolf Deigaard, DHI

Bevilget beløb: 9,3 mio. kr.
Samlet budget: 10,7 mio. kr. Uddannelse af mindst 1 ph.d. og 2 post.docs indgår i budgettet
Periode: 2009 - 2013
Projektpartnere: KU-Geografi og geologi, Kystdirektoratet

Resume

Det internationale klimapanels forudsigelser (IPCC, 2007) om udviklingen med vandspejlsstigning og ændrede stormforhold vil have betydning for de danske kyster med hensyn til oversvømmelsesrisiko og kysttilbagerykning. Senere forskningsresultater indikerer, at udviklingen kan blive mere drastisk end forudsagt i IPCC 2007, hvilket vil gøre påvirkningen af kysterne endnu kraftigere.

Dette projekt vil udvikle nye metoder til beskyttelse mod oversvømmelse og erosion. I Danmark har en stor del af indsatsen mod kysterosion til formal at sikre de bagvedliggende områder mod oversvømmelse.

Arbejdet i projektet vil omfatte:

  • Studier af de relevante fysiske processer ved kysterne
  • Udvikling af et klassifikationssystem for forskellige typer af kyster
  • Udvikling af nye teknikker til beskyttelse mod oversvømmelse og erosion
  • Udvikling af forbedrede modeller til beskrivelse af forholdene på kyster, blandt andet udviklingen af havbunden omkring konstruktioner og efter fodring med sand samt de detaljerede forhold omkring gennembrud af en klitrække og oversvømmelse af baglandet
  • Der vil blive udarbejdet en ny udgave af en håndbog om planlægning og administration omkring kystlinjer. Bogen har til formal at fremme forståelsen og samarbejdet mellem teknikere og planlæggere og administratorer. Den nye udgave skal inkludere betydningen af klimaeffekter. Den seneste udgave (Shoreline Management Guidelines, Mangor 2004) har stor international udbredelse og er udgivet på engelsk og arabisk.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 15. august 2019