Komiteen har blandt andet støttet et strategisk forskningscenter inden for kvantitativ uddannelsesforskning. Derudover er givet støtte til forskning inden for skoleledelse og inden for ingeniøruddannelsen i Danmark.
En oversigt over bevillingerne inkl. en beskrivelse findes nedenfor.
Titel: Center for strategisk uddannelsesforskning
Bevillingsmodtager: Niels Egelund, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 40,5 mio. kr.
Samlet Budget: 53,0 mio. kr.
Partnere i centret: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (Aarhus Universitet), School of Economics and Management (Aarhus Universitet), Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og Anvendt KommunalForskning
Det er den danske regerings mål, at fra og med 2015 skal 95 % af en årgang gennemføre en ungdomsuddannelse, og at 50 % skal færdiggøre en videregående uddannelse. Dette kræver et sammenhængende og velfungerende uddannelsessystem, som er indrettet til at fortsætte indsatserne i førskolealderen. I særdeleshed synes elevers funktion og resultater i folkeskolen at spille en rolle for, om eleverne har succes i det videre skoleforløb. Dårlige kompetencer i dansk, matematik og naturfag og deltagelse i specialundervisning følges ofte af manglende deltagelse eller frafald i ungdomsuddannelserne. Der synes også at være særlige problemer i forbindelse med overgangen mellem uddannelsessystemets forskellige trin. Endelig spiller negativ social arv ind.
Et nyt Center for Strategisk Uddannelsesforskning skal samle og styrke forskningen på feltet, der hidtil er foregået på ét stort og en række mindre forskningsmiljøer. Det største forskningsmiljø er kendetegnet ved at det primært er kvalitativt orienteret, hvorved forskningen vanskeligt kan pege sikkert på effekter, der kan have politisk og administrativ værdi. Center for Strategisk Uddannelsesforskning skal satse særligt på en samling og styrkelse af kvantitativ uddannelsesforskning, som kan analysere de felter, der er nævnt ovenfor.
Titel: Skoleledelse, undervisning og elevpræstationer
Bevillingsmodtager: Søren Winter, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Bevilget beløb: 15 mio. kr.
Samlet Budget: 17,2 mio. kr.
Partnere i projektet: Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Uddannelsesniveauet i folke- og privatskolerne må løftes, hvis den politiske målsætning, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, skal indfris. Bedre skoleledelse og undervisning er midler hertil.
Dette forskningsprojekt belyser derfor, hvordan forskellige former for skoleledelse og undervisning påvirker elevernes resultater. Det undersøges, hvordan skolelovgivningen og kommunal skolepolitik gennemføres ude i skolerne. Hermed belyses sammenhængen mellem kommunernes skolepolitik, ledelsen af de enkelte skoler, lærernes undervisning og elevernes præstationer. Det undersøges også, hvordan der samarbejdes internt på skolen og eksternt i forhold til bl.a. skolebestyrelse og forældre, og hvordan samarbejdet påvirker undervisningen af eleverne og deres præstationer.
Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer til lederne af alle folke- og privatskoler i Danmark og til dansk- og matematiklærere i alle 9. klasser. Hermed belyses, hvordan skolerne ledes, og hvordan lærerne underviser eleverne. Spørgeskemaundersøgelserne kobles med elevernes karakterer i dansk og matematik ved 9. klasses afgangseksamen. Dette vil vise, hvordan forskellige former for skoleledelse og undervisning påvirker elevernes præstationer. Der tages højde for, at skolerne og lærerne står over for forskellige opgaver på baggrund af elevernes sociale baggrund og forudsætninger. Endelig foretages kvalitative interview og observation af ledelse og undervisning i et mindre antal skoler.
Titel: Muligheder og udfordringer for ingeniøruddannelserne i Danmark
Bevillingsmodtager: Professor Andrew Jamison, Aalborg Universitet
Bevilget beløb: 11,7 mio. kr.
Samlet Budget: 18,0 mio. kr.
Partnere i alliancen: Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet, Roskilde Universitet.
Den øgede globalisering af produktionen, debatten omkring global opvarmning og udvikling af nye ’tekno-videnskaber’ rejser seriøse udfordringer for ingeniører. Denne strategiske forskningsalliance vil søge at give svar på, hvordan uddannelsesinstitutioner kan reagere på disse udfordringer, således at ingeniører bliver i stand til at imødekomme de udfordringer, som de vil blive stillet overfor i deres profession, og hvordan de kan vende disse til nye muligheder, både kommercielt og samfundsmæssigt.
Ved at analysere udfordringerne samt at identificere eksempler på ’god praksis’ i forhold til reformering af ingeniøruddannelsen – på forskellige niveauer i forskellige lande – er det alliancens formål at tilvejebringe et solidt grundlag for forbedringer og nye initiativer, som derved kan bidrage med værdifuldt input til reformering af ingeniøruddannelsen i Danmark. Alliancen vil forbinde tre vigtige forskningsfelter, som sjældent forbindes på en meningsfuld måde. Det ene har fokus på ingeniøruddannelsen selv, det andet forskningsfelt fokuserer på ingeniør epistemologi og det tredje forskningsfelt har sin basis i videnskab, teknologi og samfundsstudier, samt i social og kulturel historie. Dette felt fokuserer på historiske transformationer i videnskaben knyttet til ingeniørfeltet i relation til en ny form for videnproduktion eller vidensamfund. Ved at danne en alliance mellem disse tre forskningsfelter, vil den forslåede forskning skabe synergi og interaktion, der vil bidrage med vigtig og relevant viden for uddannelsesreformer og institutionelle initiativer inden for ingeniørfeltet. Disse vil blive introduceret til ingeniøruddannelsernes curriculum gennem brugerorienterede metoder.