Gå til indhold

EMC-design

Optimering af elektroniske komponenters evne til at fungere tilfredsstillende sammen

Budget: 14,02 mio. kr.

Tilsagn fra Rådet for Teknologi og Innovation: 5,9 mio. kr.

Korrekt er EMC-konstruktion af nye produkter – det vil sige evnen til at konstruere produkterne, så de ikke generer andre apparater eller installationer, samtidig med produkterne selv kan tåle påvirkninger fra elektromagnetiske felter mv. fra sine omgivelser er erfarings- og forståelsesmæssigt meget vanskelig.

EMC er et akronym for ElectroMagnetic Compatibility Begrebet anvendes til at beskrive, at forskellige elektriske/elektroniske komponenter/moduler/apparater kan fungere tilfredsstillende i samme (elektromagnetiske) omgivelser uden at forstyrre hinanden.

Langt de fleste myndigheder verden over har valgt at lovgive på EMC-området for at undgå at elektriske apparater forstyrrer andre elektriske apparater – især radio-og telekommunikationsudstyr, dvs. der er opsat emissionskrav til elektriske apparater.

EU immunitetskrav

Mange lande, herunder specielt EU, har endvidere opsat immunitetskrav til elektriske apparater. Med immuni-tetsreguleringen ønsker man at opnå, at apparaterne fungerer efter hensigten, selv om der er et vist uønsket, men uundgåeligt, niveau af elektromagnetisk støj i omgivelserne.

Myndighedernes lovgivning består i specificering af målte grænseværdier for emissionens størrelse fra apparatet og målte beståelsesniveauer for apparatets immunitet. Man kan samlet definere dette som apparatets EMC-egenskaber. Markedsadgangen baseres således på test af EMC-egenskaberne for et færdigkonstrueret apparat.

Konstateres det, at apparatet ikke kan overholde myndighedernes lovgivning, er det som oftest særdeles kompliceret, dyrt og tidskrævende at skulle modificere det ellers færdigkonstruerede apparat. Det mest tabsgivende er dog, at apparatets tiltænkte lanceringstidspunkt derved ofte forsinkes.

Konsortiets projektmål

Det er konsortiets mål med dets projekt, at blive i stand til at forudsige et apparats EMC-egenskaber på baggrund af EMC-karakteristika for de benyttede moduler, ledningsforbindelser mellem modulerne og apparatets mekanik. Ingen er i dag stand til at gøre dette; men med den store udvikling indenfor elektromagnetiske simuleringer og computernes datakraft de seneste år er det nu blevet realistisk at opnå målet.

Konsortiet har mod denne baggrund sat sig nogle mål for simuleringernes kompleksitet og præcision, som med den nuværende datakraft (på konventionelle computere) ikke er muligt, men vil være muligt i løbet af et par år.

Hovedpunkterne for opnåelse af målet er: Konsortiet samler industriområder og forskningsmiljøer, som traditionelt ikke tidligere har samarbejdet, hverken i Danmark eller internationalt. Konsortiet vil indføre simuleringer i stedet for at teste på områder, hvor det er særdeles vanskeligt eller omfattende at opstille testmetoder, som er tilstrækkeligt generelle.

Specielt vil der indføres simuleringsmetoder, som forudsiger den indbyrdes vekselvirkning moduler har på hinanden og som forudsiger indflydelsen fra ledningsforbindelser og apparatmekanikken.

Konsortiets deltagere

Virksomheder: Bang & Olufsen A/S, DEIF A/S, kk-electronic a/s Forskningsinstitution: Aalborg Universitet, Institut for Elektroniske Systemer Rådgivnings- og videnspredningspart: DELTA

Kontaktperson: Teknologichef Ole Steensen, DELTA E-mail: os@delta.dk

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 19. marts 2013