Tværdisciplinære strategiske forskningscentre
Centre for research in the foundations of electronic markets
(Center for forskning i elektroniske markeder, sagsnr.: 09-067008)
Bevillingsmodtager: Professor Ivan Damgård, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 26,5 mio. kr. Bevillingen inkluderer uddannelse af 9 ph.d. og 5 postdocs
Samlet budget: 48,0 mio. kr.
Periode: 1.7.2010 – 30.6.2016
Partnere i centeret: Datalogisk Institut, Aarhus Universitet, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, Økonomisk Institut, Copenhagen Business School, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet, Alexandra Instituttet, Århus, Partisia Market Design A/S, Århus, Energinet.dk, Fredericia, Konkurrencestyrelsen, København, Trade Extensions, Uppsala, Sverige, Inno:vasion ApS, København og DONG Energy A/S, Gentofte. Desuden vil indgå samarbejde med internationalt førende forskere i USA, England og Holland.
Centerbeskrivelse: Vore måder at handle med hinanden på foregår i højere og højere grad elektronisk på Internettet. Det gælder f.eks. auktioner, offentlige og private udbud og meget andet. Samtidig opstår der helt nye markeder i den digitale verden, f.eks. udføres der en auktion, hvor der bydes på annoncepladser hver eneste gang Google viser en side med et søgeresultat. Det bliver derfor vigtigere at forstå, hvordan disse markedsmekanismer virker, og hvordan de skal designes for at fungere efter hensigten. I denne sammenhæng spiller datalogi en stor rolle i forhold til at få en digital markedsplads til at fungere effektivt nok, samtidig med at datasikkerheden er i orden. Center for Forskning i Elektroniske Markeder er et samarbejde mellem dataloger og økonomer, som skal hjælpe dansk industri med at udnytte de ny muligheder i elektroniske markeder optimalt.
Center for non-coding RNA in Technology and Health
(Center for ikke-kodende RNA i Teknologi og Sundhed, sagsnr.: 09-067036)
Bevillingsmodtager: Professor Jan Gorodkin, Sektion for Genetik og Bioinformatik/Institut for Basal Husdyr og Veterinærvidenskab, Københavns Universitet
Bevilget beløb: 29,0 mio. kr. Bevillingen inkluderer uddannelse af 7 ph.d. og 7 postdocs
Samlet budget: 54,5 mio. kr.
Periode: 1.5.2010 – 31.10.2015
Partnere i centeret: Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Wilhelm Johannsen Center for Funktionel Genom Forskning, Københavns Universitet, Hagedorn Research Institute, Gentofte, Exiqon A/S, Vedbæk, Center for Biological Sequence Analysis, Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Cellulær og Molekylær Medicin, Københavns Universitet, Institut für Informatik, Universität Leipzig, Tyskland, Fakultät für Chemie, Universität Wien, Østrig, Institut für Informatik, Albert-Ludwigs-Universität Freiburg, Tyskland, University of Washington, Seattle, USA, Faculté de biologie et de médicine, Université de Lausanne, Schweiz.
Centerbeskrivelse: Pattedyrenes (inkl. menneskets) arvemasse (genomet) består af ca. 3 milliarder baser (byggeblokke). Det er sammensætningen af baserne, der er ansvarlig for mangfoldigheden mellem arter og individer, og ændringer i denne sammensætning der kan forårsage genetiske sygdomme. I bestræbelserne på at afdække de genetiske komponenter der ligger bag specifikke egenskaber, er især gener der koder for proteiner blevet studeret intensivt. Men den andel af genomet der koder for proteinerne udgør kun ca. 1,2 %, hvorimod mindst 90 % af genomet er udtrykt som RNA. RNA er traditionelt blevet betragtet som et skridt i processen mod dannelse af proteiner, men overraskende bliver informationen fra størstedelen af RNA molekylerne ikke oversat til protein. Disse såkaldte ikke-kodende RNA (ncRNA) gener, har derfor et meget stort potentiale for at kunne udføre væsentlige funktioner, for eksempel regulering af protein-kodende gener og andre ncRNAer. I projektet er det målet:
- At udvikle teknologier til at afdække dette potentiale ved at søge efter mulige molekylære partnere i hele genomet, og
- At undersøge hvor stor en betydning disse har for inflammatoriske sygdomme med fokus på diabetes. Diabetes er en sygdom, der berører 170 millioner mennesker globalt.
Projektet vil potentielt bidrage til etablering af diagnostiske metoder til at opdage sygdommen tidligt i forløbet og til at forbedre behandlingen.
Projektet har derfor også potentialet til at afdække ncRNA geners rolle for en lang række andre egenskaber og sygdomme.
Centre for Nano-vaccines
(Center for Nano Vaccine, sagsnr.: 09-067052)
Bevillingsmodtager: Forskningsdirektør, professor Peter Andersen, Statens Serum Institut
Bevilget beløb: 24,9 mio. kr. Bevillingen inkluderer uddannelse af 6 ph.d. og 4 postdocs
Samlet budget: 36,0 mio. kr.
Periode: 1.3.2010 – 28.02.2015
Partnere i centeret: Statens Serum Institut, København, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi, Københavns Universitet, Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet, Forschungszentrum Borstel, Borstel, Tyskland, Deparment of Biophysical Chemistry, Lund University, Sverige.
Centerbeskrivelse: Formålet med projektet er at etablere et center i Øresundsregionen, der hurtigt og effektivt kan designe og udvikle nye vacciner imod nogle af verdens mest udbredte infektionssygdomme såsom influenza, tuberkulose og Type A Streptokokker. De nuværende vacciner er enten ikke effektive nok (TB og influenza) eller også eksisterer der slet ikke en vaccine (streptokokker). Infektionssygdomme bekæmpes i kroppen af forskellige immunmekanismer, men fælles for dem alle er, at smitten sker via slimhinderne i luftvejene. Centret vil anvende en række nye fremskridt indenfor nano-teknologi og bioteknologi, som gør det muligt at optimere designet af vaccinerne og skræddersy det immunsvar, der ønskes på lungens slimhinde. En helt nyudviklet scanningsteknologi vil også blive anvendt i afprøvning af de nye vacciner, som gør det muligt at følge udviklingen af sygdomme i levende organismer med stor nøjagtighed. Centers unikke arbejde vil skabe en meget effektiv og accelereret udvikling af nye vacciner imod de sygdomme, der rammer mange mennesker, og som kan have dødelig udgang. Udvikling af forebyggende vacciner imod eksisterende og eventuelle nye sygdomme er af stor samfundsmæssig betydning, og centret vil derfor udvikle viden og ny teknologi, der vil kunne bruges i vacciner mod fremtidens sygdomme.
Strategiske Forskningsprojekter
Adaptive Surveying and Early treatment of crops with a Team of Autonomous vehicles
(Adaptiv overvågning og tidlig behandling af afgrøder med et team af autonome fartøjer, sagsnr.: 09-067027)
Et strategisk forskningsprojekt inden for ”Grøn IKT” og ”Intelligente samfundsløsninger”
Bevillingsmodtager: Lektor Anders la Cour-Harbo, Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet
Bevilget beløb: 14,3 mio. kr. Bevillingen inkluderer uddannelse af 3 ph.d. og 1 postdoc
Samlet budget: 16,7 mio. kr.
Periode: 1.1.2010 – 1.5.2014
Partnere i projektet: Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet, Institut for Jordbrug og Økologi, Københavns Universitet, Green Suport Service, Københavns Universitet og Nordic Beet Research, Holeby.
Projektbeskrivelse: "Regeringens mål er klart: landbruget skal nedbringe anvendelsen af pesticider. Jeg er overbevist om, at landbruget kan reducere pesticidforbruget via intensiveret rådgivning og ny teknologi", sagde klimaminister Connie Hedegaard i 2007. Ukrudt i marker behandles normalt med pesticider, og det er helt almindeligt, at man sprøjter hele marken for at være sikker på, at alle ukrudtsplanter er blevet ramt. Men meget sprøjtegift rammer ved siden af ukrudtet, der heller ikke står lige tæt alle steder. I økologisk landbrug vil man gerne undgå sprøjtegift i det hele taget. I projektet ” Adaptiv overvågning og tidlig behandling af afgrøder med et team af autonome fartøjer” bruges små autonome helikoptere til at samle information om ukrudt i marken. Først tages en række oversigtsbilleder, og områder med ukrudt bliver derefter undersøgt nærmere. På en computer kan landmanden umiddelbart se alle de ramte områder og beslutte sig for at behandle dem. En autonom robot kører ud i marken til de udvalgte områder og sprøjter de enkelte planter eller små områder. I økologisk landbrug vil man rydde ukrudtet mekanisk eller manuelt. Projektet handler om automatisk planlægning af samarbejdet mellem helikoptere, kørende robotter, og landmandens ønsker til forvaltning af markerne, og om hvordan man sikrer at systemet er både effektivt, stabilt og sikkert. Projektet handler også om at gøre processen automatisk, så genkendelse af problematiske områder i marken, sprøjtning eller rydning sker automatisk, og registrering af behandlede og ikke behandlede områder sker på en hensigtsmæssig måde.
Processing of coded video for LED backlight dimming of LCD displays for energy savings and high contrast
(Processering af kodet video til LED backlight dimming af LCD displays til opnåelse af energi besparelse og høj kontrast, sagsnr.: 09-067034)
Et strategisk forskningsprojekt inden for ”Grøn IKT”
Bevillingsmodtager: Lektor Søren Forchhammer, DTU Fotonik
Bevilget beløb: 5,5 mio. kr. Bevillingen inkluderer uddannelse af 2 ph.d. og 1 postdoc
Samlet budget: 11,3 mio. kr.
Periode: 1.1.2010 – 31.8.2013
Partnere i projektet: DTU Fotonik, Danmarks Teknniske Universitet, Bang & Olufsen A/S, Struer, Department of Electrical & Computer Engineering, McMaster University, Hamilton, Ontario, Canada
Projektbeskrivelse: Fladskærms TV har i løbet af få år overtaget TV-markedet. LCD skærme dominerer markedet i styktal. Disse skærme kan forbedres både med hensyn til energiforbrug og billedkvalitet, fx kontrasten i billedet. Den nye LCD skærmteknologi med ’LED local backlight dimming’ har potentialet til at reducere energiforbruget betragteligt, samtidig med at billedkvaliteten forbedres. De nye skærme betyder samtidig en ny repræsentation af billedsignalet til styring af både LCD elementerne for hvert billedelement og lokalstyring af LED backlight elementer. Projektets mål er at udvikle algoritmer til processering af billedsignalet, således at både energiforbrug og billedkvalitet forbedres. For at opnå både en signifikant reduktion af energiforbrug og en reelt bedre billedkvalitet i brugernes hjem skal der foretages en nøje afstemning af processering af video signalet fra modtagelse af (MPEG) kodede videosignaler til visning på skærm. Kvaliteten og karakteristik af det modtagne signal skal matches til skærmens karakteristika og den visuelle perception af det viste billedsignal. I projektet udvikles modeller for hele signalvejen til visning på backlight display. Disse vil muliggøre samtidig optimering af energiforbrug og billedkvalitet. Projektet er et samarbejde mellem DTU Fotonik, Bang & Olufsen og McMaster University, Canada.
Sparse Signal Processing in Wireless Communications
(Effektiv Signal Behandling Indenfor Trådløs Kommunikation, sagsnr.: 09-067056)
Et strategisk forskningsprojekt inden for ”Grøn IKT”
Bevillingsmodtager: Professor Torben Larsen, Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet
Bevilget beløb: 5,5 mio. kr. Bevillingen inkluderer uddannelsen af 3 ph.d. og 1 postdoc
Samlet budget: 11,5 mio. kr.
Periode: 1.1.2010 – 30.6.2013
Partnere i projektet: Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet, Department of Electrical and Information Technology, Lund University, Sverige, Katholieke Universiteit Leuven, Belgien, Innovative RF A/S, Mariager, Texas Instruments, Dallas, USA.
Projektbeskrivelse: Alle signaler, der på en eller anden måde skal behandles elektronisk, skal igennem en enhed, der kan flytte signaler fra "den virkelige verden" til en form, som kan behandles elektronisk. Denne omformning af signaler sker inden for stort set al elektronik - fra Wii spillemaskinen over mobiltelefonen til bilen. Traditionelt sker denne omformning/konvertering ved at der med faste tidsmellemrum tages en værdi af det signal, man er ude efter (en sample). Denne gemmes og viderebearbejdes elektronisk - dette sker for alle samples. Des kortere tid der er mellem opsamling af værdier, des mere energi forbruges. Projektet præsenterer en idé til at reducere den traditionelle grænse for, hvor ofte man skal omforme/konvertere signaler, så der kan spares betydelig energi. Projektet vil bruge viden om signalernes sammensætning og karakteristika til at konvertere på nye måder. Da metoderne er helt nye, er der sat en målsætning op om, at projektet vil give anledning til mindst 50% reduktion af energiforbruget sammenlignet med dagens bedste teknikker. Projektet har fokus på udvikling af nye teoretiske metoder og ikke mindst at føre disse over i eksperimenter og prototyper, som viser den praktiske anvendelighed. To virksomheder og to universiteter er med i projektet for at støtte op om de praktiske muligheder. Det drejer sig om Texas Instruments (Dallas, USA), Innovative RF (DK), Lund Universitet (S) og Universitetet i Leuven (Belgien).
High Performance High Productivity Tools for Industrial Image Analysis
(Højhastigheds højproduktivitets-værktøj for industriel billedanalyse, sagsnr.: 09-067060)
Et strategisk forskningsprojekt inden for ”Intelligente samfundsløsninger”
Bevillingsmodtager: Professor Brian Vinter, eScience Centeret, Københavns Universitet
Bevilget beløb: 5,4 mio. kr. Bevillingen inkluderer uddannelse af 3 ph.d.
Samlet budget: 7,8 mio. kr.
Periode: 1.2.2010 – 31.8.2013
Partnere i projektet: Datalogisk Institut, Københavns Universitet og Danish Meat Research Institute, Roskilde. Desuden vil indgå samarbejde med Deformalyze og Institute of Computing Technology, Chinese Academy of Sciences
Projektbeskrivelse: Computerbaseret billedanalyse bliver stadigt mere udbredt i industrien, og mange virksomheder bruger mange resurser på at udvikle algoritmer til analyse og genkendelse af billeder i forbindelse med produktion. Udviklingen af sådanne algoritmer sker oftest i et udviklingsmiljø, der giver høj produktivitet, typisk Matlab, sådan at en udvikler efter at have gennemarbejdet en idé kan lave en prototype på nogle få dage og derefter kunne teste om ideen virker eller ej. Når et problem er løst, går udvikleren videre til næste problem, og når hele opgaven er løst, står virksomheden med en fuld prototype udviklet i et højproduktivitetsværktøj. Herefter kan udvikleren begynde at omskrive algoritmerne fra højproduktivitetsversionen til en højhastigheds version, som kan overholde de realtidskrav, man vil opleve i en produktion. Denne proces tager lang tid, oftest måneder eller endda år, og resulterer til tider i at løsningen ikke kan bruges, fordi den ikke kan gøres tilstrækkelig hurtig til formålet. Projektet sigter imod at udvikle et højproduktivitetsværktøj, der samtidigt giver meget høj ydelse, sådan at udviklerne kan eliminere det omkostningstunge skridt, det er at omskrive algoritmerne med højhastighedsværktøjer. Værktøjet udvikles direkte til næste generationsprocessorer. Projektet foregår i tæt samarbejde med Slagteriernes forskningsinstitut, som i dag sidder med problemet og er i gang med en lang og udgiftskrævende omskrivning af et større CT-billedeanalysesystem.