Gå til indhold

Det Strategiske Forskningsråds Programkomite for Strategiske Vækstteknologier, 2010

Beskrivelser af støttede projekter i 2010.

Nanoteknologi, Bioteknologi og Informations- og kommunikationsteknologi


Titel: POLYNANO – Strategic Research Center in Precision and Nano-scale Polymer Mass Replication of Biochips
Dansk titel: POLYNANO – Strategisk forskningscenter i præcisions og nano-skala masse replikation af polymer biochips
Strategisk forskningscenter
Bevillingsmodtager: Professor Anders Kristensen, DTU Nanotech
Bevilget beløb: 37,0 mio. kr
Samlet budget: 61,0 mio. kr.
Forskeruddannelse: 9 ph.d. og 6 postdocs
Periode: 1.2.2011 - 31.7.2016
Partnere: Institut for Mikro- og Nanoteknologi, DTU Nanotech; Institut for Mekanisk Teknologi, MEK DTU; Institut for Cellulær og Molekylær Medicin, Københavns Universitet; Statens Seruminstitut; Herlev Hospital; Hvidovre Hospital; Teknologisk Institut; Dansk Fundamental Metrologi; DELTA; NIL Technology ApS; Atonomics A/S; Sophion Bioscience A/S; InMold Biosystems A/S; Aquaporin A/S; ThinXXS Microtechnology AG, Tyskland ; micro resist technology GmbH, Tyskland; McGill University, Canada; Fudan University, Kina; Karlsruhe Institute of Technology, Tyskland; Princeton University, USA

Det strategiske forskningscenter PolyNano sigter mod at blive det danske kompetencecenter for produktionsmoden fabrikation af ”Laboratorier-på-en-chip” (LoC) biochips af plastic. PolyNano vil fjerne en afgørende teknologibarriere mellem laboratorie-prototyper og produktion af LoC biochips. Centret vil derved give danske bioteknologiske virksomheder en afgørende konkurrencefordel, når de skal bringe LoC produkter til markedet, og samtidig muliggøre ny bioteknologisk forskning ved at gøre LoC teknologien let tilgængelig for biologisk og medicinsk forskning. Centret vil udnytte en enestående kombination af 1: Polymer mikro- og nanofabrikations metoderne sprøjtestøbning og nanoimprint litografi, 2: Førende bioteknologisk forskning som anvender LoC teknologi til DNA sekventering, medicinaludvikling, diagnosticering og celle-dyrkning, og 3: Innovation og udvikling af nye produkter i danske, små og mellemstore bioteknologi virksomheder med stort vækstpotentiale. PolyNano produktionsteknologien vil blive udviklet i tæt samarbejde med førende danske mikroteknologi firmaer, som gennem deres kunde netværk vil sikre den videre udbredelse af teknologien. PolyNano Centrets kompetencer suppleres gennem forpligtigende samarbejde med førende tyske, kinesiske og nordamerikanske universiteter og virksomheder.


Titel: COAT - Center for Computational and Applied Transcriptomics
Dansk titel: COAT – Center for anvendt transskriptom analyse
Strategisk forskningscenter
Bevillingsmodtager: Professor Anders Stærmose Krogh, Biologisk Institut, Københavns Universitet
Bevilget beløb: 35,7 mio. kr.
Samlet budget: 58,1 mio. kr.
Forskeruddannelse: 6 ph.d.’er og 10 postdocs
Periode: 1.2.2011 - 31.07.2016
Partnere: Biologisk Institut, Københavns Universitet; BRIC (Biotech Research and Innovation Centre), Københavns Universitet; Århus Universitetshospital; Santaris Pharma A/S; Haussler group, University of California, USA; Sanford group, University of California, USA; Sander group, Memorial SloanKettering Cancer Center, USA

Der findes mange sygdomme som lægevidenskaben ikke kan behandle, fordi det har været umuligt at udvikle lægemidler mod de involverede gener, eller, at der er så få personer med sygdommen, at det ikke er kommercielt fordelagtigt. RNA målrettede lægemidler har et stort potentiale til at ændre dette, da de principielt kan rettes mod alle menneskelige gener. Center for Anvendt Transskriptom Analyse vil arbejde på at lette design af effektive RNA lægemidler med færrest mulige bivirkninger. Centeret vil kombinere moderne teknikker til DNA sekventering med avancerede computermodeller for at bestemme hvilke områder af menneskelige RNAer, der er tilgængelige for RNA lægemidler, og for at forudsige bivirkninger af dem. Resultaterne fra Center for anvendt transskriptom analyse vil udgøre en uvurderlig ressource for både den kommercielle og akademiske forskning og vil gøre det muligt for små biotek virksomheder at forske i RNA lægemidler og hermed bringe håb til patienter med alvorlige sygdomme, hvor den genetiske/molekylære årsag er kendt, men der ikke for nuværende findes en behandling. I centret indgår Santaris Pharma A/S, som udvikler RNA lægemidler, forskningsgrupper fra Københavns Universitet og Skejby Sygehus, såvel som tre verdenskendte amerikanske forskningsgrupper. Centret har base på Biologisk Institut, KU og ledes af Professor Anders Krogh.


Titel: IndiTreat - Individualized treatment of colorectal cancer patients
Dansk titel: IndiTreat – Individualiseret behandling af patienter med tyktarmskræft
Strategisk forskningsprojekt
Bevillingsmodtager: Forskningsprofessor Niels B. Larsen, DTU Nanotech
Bevilget beløb: 16,4 mio. kr.
Samlet budget: 21,0 mio. kr.
Forskeruddannelse: 4 ph.d. og 5 postdocs
Periode: 1.1.2011 – 30.6.2015
Partnere: Institut for Mikro- og Nanoteknologi, DTU Nanotech; Molekylærbiologisk Institut, Aarhus Universitet; Bispebjerg Hospital; Rigshospitalet; 2cureX ApS ; University of Colorado Cancer Center, USA

Formålet med IndiTreat projektet er at udvikle en mikro- og nanoteknologisk platform, der gør det muligt for onkologer at vælge en medicinsk behandling tilpasset den enkelte patient, i første omgang mod tyktarmskræft. Patienter med tyktarmskræft udviser stor variation med hensyn til effektiviteten af kemoterapi. Grunden til dette menes at være et komplekst samspil af genetiske, proteomiske, cellomiske og eksterne faktorer. Den udviklede nanoteknologi-platform vil kunne analyse hvilken type behandling der er mest effektiv på den enkelte patient, baseret på en analyse på patientens egne kræftceller. IndiTreat er et tværfagligt projekt, der integrerer nanoteknologisk medicinfrigivelse, polymer mikroteknologi, håndtering af kræftceller fra patienten, og klinisk onkologi. Den integrerede IndiTreat teknologi adskiller sig fra eksisterende teknologier ved at anvende meget små vævsmængder, hvilket øger testkapaciteten med mere end 100 gange. Det muliggør afprøvning af samtlige potentielle medicinske behandlingskombinationer for resistens eller effektivitet på væv (f.eks. biopsier) fra den enkelte patient. Teknologien vil blive implementeret som engangsanalyser på onkologiske og patologiske afdelinger. IndiTreat projektet støttes af aktive internationale samarbejder indenfor nanoteknologisk og klinisk forskning (The School of Electronics and Computer Science, Univ. Southampton, UK og University of Colorado Cancer Center, Denver, USA).


Intelligente samfundsløsninger


Titel: HIPERFIT - Functional High Performance Computing for Financial Information Technology
Dansk titel: HIPERFIT – Forskningscenter for high-performance finans-it
Strategisk forskningscenter
Bevillingsmodtager: Professor Fritz Henglein, Datalogisk Institut, Københavns Universitet
Bevilget beløb: 31,4 mio. kr.
Samlet budget: 43,4 mio. kr.
Forskeruddannelse: 6 ph.d. og 3 postdocs
Periode: 1.1.2011 – 31.12.2016
Partnere: Datalogisk Institut, Københavns Universitet; Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet; Danske Bank A/S; Jyske Bank A/S; Nordea Bank Danmark A/S; Nykredit Realkredit A/S; SimpCorp A/S; LexiFi, Frankrig

Finanskrisen der pt. hærger verdensøkonomien har afsløret en række svagheder i de metoder der bruges til at vurdere risiko og prissætte finansielle produkter på. Nationale og internationale myndigheder har besluttet en langt strammere regulering af finanssektoren, hvor banker skal kunne bevise risikoen ved ethvert lån. Samtidigt ønsker bankerne selv at kende deres risiko og prissætte deres produkter præcist, og de ønsker bedre at kunne rådgive kunder på et meget detaljeret niveau. Til det formål er det nødvendigt at udvikle et stort antal nye modeller og derudover kunne lave individuelle tilpasninger i disse, så man får mere fleksible værktøjer. HIPERFIT vil udforske computersystemer og softwareteknologi, der adresserer alle disse udfordringer, bl.a. ved at lave et nyt programmeringssprog, der er så udtryksfuldt at man kan eliminere behovet for en dedikeret programmør, hvor den finansielle modeludvikler selv udtrykker modellen direkte. De nye modeller vil være langt mere præcise end dagens værktøjer og vil derfor også kræve meget mere regnekraft end der i dag anvendes. Et centralt element i centerets forskning bliver at sikre, at de beskrevne modeller kan udføres på computere, der har en stor grad af parallelitet uden at udsætte modeludvikleren for kompleks parallelprogrammering. Sidst, men ikke mindst, vil de nye modeller også kræve ny indsigt i finansmatematik for at sikre at de beskriver virkeligheden. Centeret vil derfor også have en stærk aktivitet inden for næste generations finansmatematik.


Titel: NxG^GSD - Next Generation Technology for Global Software Development
Dansk titel: NxG^GSD – Næste generation af teknologier til global softwareudvik-ling
Strategisk forskningsprojekt
Bevillingsmodtager: Professor Jakob E. Bardram, IT-Universitetet i København
Bevilget beløb: 18,0 mio. kr.
Samlet budget: 34,4 mio. kr.
Forskeruddannelse: 6 ph.d.’er 2 postdocs
Periode: 1.1.2011 - 31.12.2015
Partnere: IT-Universitetet i København; Copenhagen Business School; NNIT A/S (dansk virksomhed); TEO A/S (dansk SMV-virksomhed); Indian Institute of Management; IIM Bangalore; Tata Consultancy Services TCS (stor indisk virksomhed)

IKT-virksomheder og -organisationer er globale og de fleste danske softwareudviklingsvirksomheder arbejder og agerer i stigende grad i en global kontekst. Vores konkurrenceevne indenfor software udvikling hviler derfor på, og bliver til stadighed mere afhængig af, et velfungerende globalt samarbejde. Global softwareudvikling er i dag i høj grad baseret på outsourcing, men der er i virksomhederne et udtalt behov for at etablere et tættere samarbejde på tværs af tid, sted og kultur for at smidiggøre software-udvikling. De vigtigste forudsætninger for et velfungerende globalt samarbejde er en forståelse af kulturelle og organisatoriske forskelligheder, og integrerede it-værktøjer der fremmer samarbejde og gensidig opmærksomhed. I det tværfaglige projekt NxG^GSD vil forskere og industri sammen udforske globalt samarbejde inden for softwareudvikling og udvikle teknologier der effektivt bygger bro mellem geografiske, tidslige, og kulturelle forskelle. Projektets udgangspunkt er at kulturel diversitet er en grundsten for innovation, og at fremtidens teknologi handler om at flytte fokus fra outsourcing til samarbejdsmodeller for global softwareudvikling. NxG^GSD vil føre til en dybere forståelse af globale samarbejder og udvikle ny teknologi og nye, globale samarbejdsformer. Projektet vil bibringe danske IKT virksomheder viden og værktøjer der væsentligt forbedrer deres konkurrenceevne på det globale marked.


Titel: DemTech - Trustworthy Democratic Technology
Dansk titel: Demtech – Demokratisk Teknologi
Strategisk forskningsprojekt
Bevillingsmodtager: Lektor Carsten Elmar Schürmann, IT-Universitetet i København
Bevilget beløb: 17,3 mio. kr.
Samlet budget: 34,1 mio. kr.
Forskeruddannelse: 6 ph.d.’er og 4 postdocs
Periode: 1.7.2011-1.7.2016
Partnere: IT-Universitetet i København; Simens Danmark; Aino Aps (dansk SMV-virksomhed); Frederiksberg Kommune; Århus Kommune; Københavns Kommune (tilføjet senere); Kommunernes Landsforening; ETH Zürich; University of Luxembourg

Valglokalet og papirstemmen er dybt forankret i valgloven og ivælgernes oplevelse af en legitim valghandling. Netop tilliden tilvalghandlingen er en grundlæggende præmis for opretholdelsen af voresdemokratiske samfundssystem. Det er årsagen til at nye teknologisketiltag i valghandlingen bør tilgås med stor forsigtighed. Fordele vedelektroniske valgløsninger som fx større tilgængelighed for grupperder i dag ikke er selvhjulpne og effektivisering af valgprocessenudfordres af en potentiel risiko for tab af vælgertillid gennem denanvendte teknologi. Det gælder bl.a. teknologiens kompleksitet derhæmmer transparens, risiko for programmeringsfejl og sårbarhed overfor ondsindede angreb. Uanset problemstillingerne bliver valgprocesseni stigende grad digitaliseret. Forskningsprojektets hypotese er: Det er muligt at moderniserevalgprocessen og samtidig tage højde for folkets tillid tiltroværdigheden af den anvendte teknologi. For at bevise hypotesen, vil vi designe et nyt softwareengineering-princip, kaldet "tillidsvækkende design" - en reproduktionaf de tillidsvækkende elementer fra den konventionelle valgproces i enelektronisk infrastruktur. Dernæst vil vi sammen med voresindustripartnere udvikle elektronisk valgteknologi baseret på”tillidsvækkende design”. I en full-scale test med Frederiksberg ogÅrhus kommuner, skal teknologien vurderes empirisk med henblik på atanalysere sociale, politiske og kulturelle konsekvenser.


Titel: WallViz - Improving decision making from massive data collections using wall-sized, highly interactive visualizations
Dansk titel: WallViz – Interaktive visualiseringer på store skærme til støtte for da-taanalyse og vurdering af beslutningsalternativer
Strategisk forskningsprojekt
Bevillingsmodtager: Professor, mso Kasper Hornbæk, Datalogisk Institut, Københavns Universitet
Bevilget beløb: 13,9 mio. kr.
Samlet budget: 24,4 mio. kr.
Forskeruddannelse: 4 ph.d.’er og 2 postdocs
Periode: 1.4.2011 - 1.10.2014
Partnere: Datalogisk Institut, Københavns Universitet; Datalogisk Institut, Aarhus Universitet; Microsoft Development Centre; Copenhagen ApS; Autodesk (Canadisk virksomhed); Indrigs-og Sundhedsministeriet

I mange beslutninger af betydning for ressourceudnyttelse i private og offentlige organisationer indgår analyse af komplekse datasamlinger. Fx skal partnerne i WallViz projektet (a) rådgive beslutningstagere i sundhedssystemet ud fra data om mere end 8 millioner patientforløb på danske hospitaler, (b) støtte virksomheder i at forbedre produktionsprocesser og serviceydelser ud fra hundredtusinder af poster i ERP-systemer og (c) bistå arkitekter og ingeniører med at gøre nyt byggeri mere energieffektivt ud fra resultater af op til 100 simuleringer. Eksisterende værktøjer til dataanalyse og beslutningsstøtte fungerer dårligt med så store datamængder: Analysen af data er besværlig og muligheder overses, med suboptimale beslutninger som følge. Projektet WallViz udvikler interaktive visualiseringer på store skærme til at støtte dataanalyse og vurdering af beslutningsalternativer. Disse visualiseringer tillader eksperter at udforske data samtidig, integrerer visuelle præsentationer som hurtigt kan analyseres med avancerede databaseteknikker til at strukturere data, og tillader stærkt interaktiv udforskning af alternativer, dannelser af overblik og ”what if” analyse. WallViz kombinerer internationalt anerkendt ekspertise i databaser (Aarhus Universitet) og visualisering (Københavns Universitet) med partnere fra Sundhedsministeriet, Microsoft og Autodesk for at forbedre beslutningstagning på baggrund af store datasamlinger.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 10. februar 2013