Gå til indhold

Højteknologiske og svært kopierbare materialer til udvikling af fremtidens produktion i Danmark

Konsortiet ønsker at levere et paradigmeskift inden for fremstillingen af metalmaterialer. Målet er at levere svingningsdæmpende, lette og stærke metalmaterialer.

Potentialerne er f.eks. vibrationsfrie pumper og motorer, bremser, der aldrig svigter, vibrationsresistente kuglelejer, øget præcision i satellitkommunikation og energibesparende materialer til transportsektoren.

Budget: 42,2 mio. kr.
Tilsagn fra Rådet for Teknologi og Innovation: 17,1 mio. kr.

Svingningsdæmpende, lette og stærke metalmaterialer

Konsortiet ønsker at styrke dansk industris konkurrencekraft ved at skabe teknologisk mulighed for at producere komponenter af metalmaterialer med unikke egenskaber.

F.MAT

Konsortiet vil udvikle nye materialer til brug for fremstilling af funktionsoptimerede komponenter. Fokus rettes især mod at øge materialernes svingningsdæmpende egenskaber, på materialernes evne til at absorberer ydre påvirkning og på at optimere forholdet mellem vægt og styrke, så materialerne på en gang bliver både lettere og stærkere. De tre materialeparametre er udvalgt på grund af deres store betydning for en stor del af dansk industri.

De nye typer materialer og funktionsoptimerede produkter skal fremstilles ved integration af matematisk optimering, nye materialekombinationer og avancerede fremstillingsmetoder. De højteknologiske egenskaber opnås ved indlejring af porøsiteter og cellestrukturer, som kan gradueres igennem materialet. Alle områder i det enkelte produkt får præcis de lokale egenskaber, der er optimale i forhold til den overordnede anvendelse.

Samlet set vil konsortiet levere et paradigmeskift i forhold til produktion af me-talmaterialer og komponenter. Den nye produktionsmåde skal samtidig gøre produkterne svære at kopiere for andre.

Konsortiets deltagere
Virksomheder:

Thrane & Thrane A/S, Scandinavian Brake Systems A/S, Grundfos A/S, Zenvo Automotive A/S, Orto-fon Nicrotech A/S, Ceramic Speed ABC A/S, PDC-Teknik A/S

Forskningsinstitutioner:

DTU-Mekanik og Fraunhofer (Tyskland)

Rådgivnings- og videnspredningspart:

Teknologisk Institut

Kontaktperson:

Sektionsleder Olivier Jay, Teknologisk Institut
Tlf.: 7220 1713
E-mail: oja@teknologisk.dk

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 08. marts 2013