Gå til indhold

Bevillinger fra Det Frie Forskningsråd | Samfund og Erhverv (FSE) under Ludomaniprogrammet 2012

FSE har udmøntet midlerne for Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd. Bevillingerne er udmøntet ved uddeling den 20. og 21. september 2012.

Nedenfor angives de bevillinger, som FSE har givet under Ludomaniprogrammet i 2012.
Der tages forbehold for såvel trykfejl som eventuelle justeringer i forhold til de angivne beløb. Der kan også være knyttet særlige betingelser til den enkelte bevilling.

Det Frie Forskningsråds sekretariat, Enheden for samfundsvidenskab vil sende bevillingsbreve og afslag med e-mail til alle ansøgere hurtigst muligt.


Projekttitel: Prospective testing of the Cognitive Bias Model in online poker: who develops gambling problems and who does not?

Bevillingsmodtager: Jakob Linnet
Institution: Aarhus Universitetshospital
Bevilget beløb: kr 2.163.139

Projektbeskrivelse: Undersøgelsen tester kognitiv bias modellen i et datasæt med mere end 17.000 online poker spillere. Projektet er et samarbejde mellem Forskningsklinikken for Ludomani, Aarhus Universitetshospital, samt Neuroinformatik ved Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab, Aarhus Universitet og the Division on Addiction, Cambridge Health Alliance, a teaching affiliate of Harvard Medical School. Kognitiv bias modellen viser at pokerspillere med ludomani overvurderer gevinstsandsynligheden og spiller flere h nder med lav gevinstsandsynlighed. Modellen er udviklet i en klinisk population baseret på en poker test, men er ikke testet i virkelige spillesituationer. en klinisk population baseret på en poker test, men er ikke testet i virkelige spillesituationer. Undersøgelsen afprøver en modificeret version af kognitiv bias modellen på online poker data fra spiludbyderen bwin.com. Undersøgelsen tester hvor god kognitiv bias modellen er til at forudsige hvilke spillere, der senere udviklede spilleproblemer. Modellen sammenholdes med informationer om, hvem der i virkeligheden udviklede spilleproblemer. Hypotesen er at kognitiv bias modellen kan identificere, hvem der i virkeligheden udviklede spilleproblemer. Hypotesen er at kognitiv bias modellen kan identificere personer, der senere udviklede spilleproblemer, på baggrund af deres spilleadfærd. Andre faktorer, så som impulsive handlinger (hvor hurtigt man spiller), kan tænkes at bidrage til modellens faktorer, så som impulsive handlinger (hvor hurtigt man spiller), kan tænkes at bidrage til modellens forudsigelser. Projektet har videnskabelige og praktiske implikationer for ludomani. Dels øges vores viden om kognitive bias i poker, dels kan resultaterne bruges til at identificere tidlige advarselstegn på ludomani i online spillemiljøer.


Projekttitel: The Role of Awareness and Sense of Agency in Gambling

Bevillingsmodtager: Thomas Zoëga Ramsøy
Institution: Copenhagen Business School
Bevilget beløb: kr 2.875.454

Projektbeskrivelse: Ludomani er betegnelsen på en sygelig lidenskab efter at spille hasardspil, ofte med en destruktiv indvirkning på arbejdsliv, familieliv og personlige relationer. En væsentlig komponent i lidelsen skyldes en manglende evne til at hæmme impulserne til at spille, kombineret med en paradoksal følelse af at have kontrol over egne valg og enddog spillets udfald. Der vides i dag meget lidt om årsagerne til dette misforhold, og indeværende projekt har til formål at studere de neuropsykologiske mekanismer som ligger til grund for netop dette aspekt ved ludomani. Forskergruppen ønsker at gøre dette ved to tværfaglige delprojekter, som kombinerer psykologi, neurologi og matematisk modellering: Delprojekt 1 vil teste i hvilken grad ludomane reagerer kraftigere (adfærdsmæssigt og hjernemæssigt) på ubevidst information om spillets udfald, og i hvilken grad konflikten mellem ubevidst og bevidst information indvirker på det endelige valg, og graden af konflikt-relateret hjerneaktivitet. Delprojekt 2 søger at bedre forstå i hvilken grad ludomane bliver påvirket af belønning og straf når de rapporterer graden af kontrol over egne valg og spillets udfald. I begge studier vil anvendes funktionel billeddannelse af hjernen, for bedre at kunne studere de neuropsykologiske mekanismer som ligger til grund for bevidsthedens rolle i ludomani. Udfaldet af projektet vil have stor betydning for vor forståelse af ludomaniens årsager, og give anledning til nye interventioner overfor lidelsen.


Projekttitel: The Behavioral Identification and Preferences of Pathological Gamblers

Bevillingsmodtager: Morten Igel Lau
Institution: Copenhagen Business School
Bevilget beløb: kr 3.020.400

Projektbeskrivelse: Gambling kan drive folk mod den finansielle afgrund. Vi vil benytte moderne metoder i adfærds økonomi til at identificere patologiske gamblere og undersøge, om kontrollerede forhold i et eksperimentelt laboratorie kan benyttes til at modificere deres adfærd. Undersøgelsen har tre komponenter: (i) en deskriptiv identificering af patologiske gamblere i den bredere befolkning, (ii) en analytisk karakterisering af patologiske gamblere, og (iii) en modificering af adfærd ved hjælp af kontrollerede eksperimenter med økonomiske konsekvenser. Første og andet trin er at udvikle metoder, som kan hjælpe os med at identificere og karakterisere patologiske gamblere. Denne del af undersøgelsen svarer til at bruge eksperimenter ligesom kanariefugle i miner. Kanariefugle blev placeret i miner for at spore giftige gasser før de dræbte mennesker, og vores eksperimenter vil forhåbentlig hjælpe os med at identificere patologiske gamblere. Tredje trin er at benytte eksperimenter som et redskab til at modificere adfærd og vise patologiske gamblere konsekvenserne af deres handlinger i et relativt sikkert miljø. Den første policy implikation er at udvikle et instrument til at afsløre patologiske gamblere, som vil supplere eksisterende metoder til screening og øge muligheden for at afsløre problematisk gambling på et tidligt stadie. Den anden policy implikation er at udvikle økonomiske metoder til at modificere adfærd i kontrollerede omgivelser, som supplerer traditionelle psykologiske procedurer.