Nedenfor angives de bevillinger, som FSE har givet i perioden 22. september til 9. november 2012. Oversigten inkluderer de bevillinger, som rådet har givet ved sin uddeling den 8. og 9. november 2012.
Der tages forbehold for såvel trykfejl som eventuelle justeringer i forhold til de angivne beløb. Der kan også være knyttet særlige betingelser til den enkelte bevilling.
Det Frie Forskningsråds sekretariat, Enheden for samfundsvidenskab, vil sende bevillingsbreve og afslag med e-mail til alle ansøgere hurtigst muligt.
Postdocstipendier
Projekttitel:
Fra mad til affald. Fødevarers vej gennem husholdningen
Bevillingsmodtager: Anne Holst Korsbæk Andersen
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: kr 1.555.338
Projektbeskrivelse: Mens stigende offentlig opmærksomhed er rettet mod madspild i private husholdninger som et miljø og ressourcemæssigt problem, er mængden af forskning, der undersøger hvordan og hvorfor det opstår, meget begrænset. Dette projekt vil afdække fødevarers vej gennem husholdninger og deres forvandling fra mad til affald undervejs, herunder hvordan fødevarernes gængse ruter opstår og forandres over tid. Projektet følger konkrete fødevarer fra indkøbskurven over skabe, potter og pander til spisebordet og evt. affaldsspanden – med fokus både på husstandsmedlemmernes praktiske håndtering af fødevarerne og deres vurdering af fødevarerne undervejs. Særligt sættes fokus på de kompetencer og redskaber/hjælpemidler, som husstandsmedlemmerne bruger til håndtering og vurdering af fødevarerne, og hvordan de har udviklet sig over tid i takt med bredere teknologiske, infrastrukturelle og institutionelle forandringer. Målet er at bidrage til forståelsen af madspild som socialt fænomen, og mere generelt til teoretiske og metodiske diskussioner af (mad) forbrugets sociale og materielle dynamikker, og hvordan de kan undersøges empirisk.
Projekttitel:
Are Disasters Really Managed for Voter Approval? The Crucial Case of Pandemic Mass Vaccination
Bevillingsmodtager: Erik Bækkeskov
Institution: Roskilde Universitet
Bevilget beløb: kr 1.502.796
Projektbeskrivelse: Hvad styrer regeringers håndtering af katastrofer med global rækkevidde og opmærksomhed? En følge af globalisering er, at katastrofer nu kan have betydning og følges på store afstande. Der er dog kun lidt akademisk viden om, hvad der egentlig styrer offentlig politik på området. Nyere politologiske studier af naturkatastrofehåndtering finder, at folkevalgte politikkere handler efter, hvad der er populært fremfor effektivt. Men i globale smittekatastrofer, såsom svineinfluenzapandemien i 2009, virker dette svar usandsynligt. Pandemihåndtering tilfalder folkesundhedsinstitutioner, læger og andre beslutningstagere med stærk kompetence og videnskabeligt belæg for at bestemme. Desuden er der stærke aktører på banen, såsom læge- og sygeplejerskeforeninger, farmaceutiske virksomheder og patientgrupper, som med stor sandsynlighed vil blande sig. Hvis der alligevel er konkurrencer om vælgeres gunst, der giver os bedst forståelse af pandemihåndtering, så vil det tyde på, at disse faktisk er den bedste forklaring på katastrofehåndtering mere generelt. I denne undersøgelse indsamles og sammenlignes data og erfaringer fra 2009s nationale pandemivaccinationskampagner, idet disse var det mest omfattende og centrale indgreb imod svineinfluenzaen på tværs af alle udviklede demokratier. Særligt ses på Danmark, Holland og Sverige, som på trods af deres mange samfundsmæssige ligheder benyttede helt forskellige fordelinger af vaccinationer til deres befolkninger.
Projekttitel:
Do hospitals affect general practitioners¿ prescribing habits? Investigating knowledge and recourse spill overs from the hospital to the primary pharmaceutical sector
Bevillingsmodtager: Gisela Hostenkamp
Institution: Syddansk Universitet
Bevilget beløb: kr 1.800.835
Projektbeskrivelse: Påvirker sygehuse valget af medicin ordineret af praktiserende læger? - En undersøgelse af afsmitningseffekter fra hospitaler til den primære sundhedssektor med perspektivering til konsekvenser for offentlige og private sundhedsudgifter. Den teknologiske udvikling og brugen af ny medicin er væsentlig for sundhedsudgifter og patienternes sundhedsmæssige gevinst. Derfor har det stor betydning, når adskillige studier viser, at de første medicinske valg ofte går igen i senere behandlingsforløb. Projektet undersøger interaktionen i valg af medicin mellem hospitalssektoren og praktiserende læger. Patienter og de praktiserende lægers (indirekte efterspørgere) valg af medicin kan være påvirket af sygehusets valg ved behandlingsopstart. Dette giver anledning til at medicinalindustrien indirekte kan påvirke markedet for receptpligtigt medicin ved at give rabatter til sygehussektoren, velvidende at det vil medvirke til at øge salget som følge af yderligere ordineringer blandt praktiserende læger. Relationens betydning og dynamik undersøges i dette projekt for at belyse spredningen af teknologi i sundhedssektoren. Projektet bruger registerdata på patientniveau over i perioden 2000-2011 til at identificere hospitalers betydning for lægers ordineringsvaner i almen praksis. Samtidig undersøges det, hvilken rolle hospitaler spiller for såvel adoptering som spredning af nye medicinske teknologier. Hermed kortlægges også potentialet for bedre behandling og lavere offentlige udgifter.
Projekttitel:
Selvbestemmelsesret hos voksne uden selvbestemmelsesevne
Bevillingsmodtager: Eva Naur Jensen
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: kr 1.813.878
Projektbeskrivelse: Sundheds-, pleje- og omsorgsopgaver indebærer særlige udfordringer, hvis den person, der skal modtage behandlingen eller plejen, er dement, hjerneskadet eller udviklingshæmmet, idet vedkommende kan nægte at modtage hjælpen uden at kende konsekvenserne. Eksempelvis nægter at modtage hjælp på skadestuen efter at have brækket en arm eller nægter at tage livsvigtig medicin. Det kan også betyde utilsigtet overdosering af medicin. Eksemplerne er alle centreret om den problemstilling, at der bag tildelingen af frihedsrettigheder til enkeltpersoner ligger en forventning om, at individet evner at forvalte disse rettigheder på en meningsfuld måde. I dansk ret har der i en årrække været et stærkt fokus på at øge selvbestemmelsesretten, og det er sket uden hensyntagen til, om den enkelte har reel selvbestemmelsesevne. Projektet ligger i forlængelse af mit ph.d.-projekt, der fokuserer på muligheden for at gennemføre pleje- og omsorgsopgaver med magt over for voksne. I det projekt vil jeg fokusere på de retlige konsekvenser, som afskaffelsen af institutionsbegrebet og ændringerne i værgemålsinstituttet tilsammen har haft i form af øgede krav til faktisk selvbestemmelse, uanset om der er tale om personer uden evne til at forvalte denne selvbestemmelse. Jeg vil desuden se på, om sundhedsloven tager højde for de problemer, der kan opstå, når man ikke i institutionsbegrebet eller værgemålsinstituttet kan løse problemet med gennemførelse af sundhedsopgaver med magt.
Projekttitel:
Efficient provision of organisational incentives in public procurement and regulation: Exploring reference-dependence and risk
Bevillingsmodtager: Søren Rud Kristensen
Institution: University of Manchester
Bevilget beløb: kr 1.000.120
Projektbeskrivelse: I den offentlige sektor knyttes organisationers afregning hyppigt til præstationsmål, fx antal publikationer og studenterårsværk på universiteter, kontanthjælpsmodtagere i aktivering i kommunerne og patienter behandlet på sygehusene. Sammenhængen mellem præstation og afregning kan tage form af enten straf eller belønning. På det seneste er økonomisk straf international set begyndt at afløse belønningssystemer som styringsparadigme. Det ses bl.a. på sundhedsområdet, hvor engelske og amerikanske sygehuse ikke længere betales for visse genindlæggelser, der sker indenfor 30 dage efter udskrivelse. Vi ved, hvordan individer reagerer forskelligt på straf- og belønningssystemer, men organisationers reaktion på det samme er ukendt. Organisationer er ikke mennesker, og de psykologiske forklaringsmodeller, der former vores forventninger om individer, kan ikke uden videre overføres til organisationer. Projektets formål er at udvikle en teoretisk model for organisationers reaktion på straf og belønningssystemer. Herudfra opstilles 3 hypoteser, der testes ved komparative studier af afregningsmodeller der skal fremme kvaliteten af sygehusydelser i Danmark, England og USA. Projektet bringer ny viden om, hvordan incitamentssystemer giver mest værdi for de begrænsede ressourcer, den offentlige sektor har til rådighed.
Projekttitel:
Corporate governance i pengeinstitutter - regulering og tilsyn
Bevillingsmodtager: Mette Winther Løfquist
Institution: Syddansk Universitet
Bevilget beløb: kr 1.732.320
Projektbeskrivelse: Den finansielle krise (2008) manifesterede sig ved sammenbrud af pengeinstitutter globalt og nationalt. Efterfølgende har fremtrædende analytikere peget på, at svagheder i pengeinstitutternes corporate governance og de finansielle tilsynsmyndigheders sparsomme overvågning heraf var betydningsfulde parametre blandt årsagerne til krisen. Lovgivere og finansielle tilsynsmyndigheder udviser nu en massiv interesse for at implementere corporate governance principper i den finansielle lovgivning og i tilsynsmåderne. Hidtil har corporate governance været anset som et anliggende mellem et børsnoteret selskab og dens aktionærer og er udtrykt gennem principper, der er baseret på selvregulering. Principperne kan ikke sanktioneres, men vælger en virksomhed ikke at følge et princip, skal fravalget forklares. Projektets formål er i et internationalt perspektiv at undersøge, hvordan corporate governance principper influerer på reguleringen af og tilsynet med pengeinstitutter efter den finansielle krise: 1) kortlægge hvordan reguleringen af corporate governance principper i pengeinstitutsektoren i Danmark, Tyskland, England og USA er overgået fra soft law (frivillige adfærdskodeks) til hard law (egentlig lovgivning), og 2) at vurdere forudsætningen for og rækkevidden af det finansielle tilsyns hjemmel til at anvende og håndhæve corporate governance principper i tilsynet med pengeinstitutter under to forskellige reguleringssenarier a) sof law og b) hard law.
Projekttitel:
Creating Coherence: Leadership and Coordination In and Across Hospital Wards
Bevillingsmodtager: Ninna Meier
Institution: Copenhagen Business School
Bevilget beløb: kr 1.903.674
Projektbeskrivelse: At skabe sammenhæng: ledelse på tværs i hospitalsafdelinger er et forskningsprojekt, som har til formål at undersøge, hvordan man ved at udvikle og støtte ledelse på tværs i hospitalsafdelinger kan skabe mere sammenhængende patientforløb. Forskningsfeltet ledelse er karakteriseret ved en mangel på studier af det ledelsesarbejde, der udføres. Dette projekt bidrager med et komparativt case studie af betydningen af ledelse på tværs af hospitalsafdelinger for sammenhængende patientforløb: en kræftafdeling, en akut afdeling og en medicinsk afdeling med mange kroniske patienter. I disse afdelinger er sammenhængende patientforløb og ledelse på tværs afgørende, men samtidig særligt kompliceret at opnå. Fordelen ved komparative case studier er, at de giver mere nuancerede og velfunderede resultater, hvilket er vigtigt i studier af komplekse fænomener. På baggrund af kvantitative dataudtræk fra regionale og nationale registre og kvalitative data, så som observationer og interviews på afdelingsleder-, afsnitsleder-, medarbejder- og patientniveau vil projektet først undersøge, hvordan ledelse praktiseres på tværs i afdelingerne. Dernæst observeres det, hvordan lokalt udviklede og forankrede interventioner, der skal støtte ledelse på tværs, kan indvirke på mere sammenhængende patientforløb. Resultatet af dette ambitiøse design er unik, empirisk forankret forskning i ledelsesprocesser på tværs af grænser i store, komplekse organisationer.
Projekttitel:
R&D Investment, Exporting Activity and Productivity Dynamics of Danish Firms
Bevillingsmodtager: Philipp Meinen
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: kr 1.431.305
Projektbeskrivelse: Det er anerkendt, at der selv inden for snævert definerede brancher eksisterer virksomheder med forskellige produktivitetsniveauer. Forskellene i produktiviteten skyldes i sidste ende vækstforskelle, hvilket gør analyser af virksomhedernes produktivitetsdynamik et vigtigt forskningsområde. Samtidig står Danmark over for et problem med en lav produktivitetsvækst, hvorfor analyser af udviklingen i produktiviteten af danske virksomheder er af interesse både fra et akademisk og et politisk perspektiv. Investeringer i forskning og udvikling (FoU) samt i eksportaktivitet er identificeret som vigtige drivkræfter bag produktivitet. I en serie på tre papirer sigter dette projekt mod at udvikle og vurdere en model, hvor virksomhedernes produktivitetsudvikling endogent afhænger af deres valg af investeringer i FoU og eksportaktivitet. Projektet udbygger tidligere forskning på dette område på to dimensioner. Først og fremmest tillader de danske data mig at analysere spørgsmålet mere detaljeret end tidligere forskning. For det andet vil jeg udvide den underliggende teoretiske model ved at anvende nyligt udviklede estimationsalgoritmer, der afhænger af færre forudsætninger og giver mulighed for en mere præcis analyse. Projektet vil drage fordel af inputs fra forskellige forskere og især fra besøg hos den førende ekspert på dette område ved Penn State University.
Projekttitel:
Democracy and Size: Investigating How Democratic Size Affects Democratic Legitimacy
Bevillingsmodtager: Julie Hassing Nielsen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: kr 1.874.141
Projektbeskrivelse: Under hele min studietid har jeg været interesseret i at teste demokratiske teoriers antagelser empirisk. Særligt har jeg ønsket at udforske, hvorfor tidligere forskning finder, at demokratiers størrelse har betydning for demokratisk legitimitet. Det fik mig til at interessere mig for “demokratisk størrelse” som begreb, samt hvordan man opnår nærmere indsigt i kausalmekanismerne bag denne sammenhæng. I lang tid var jeg dog i metodisk vildrede, for hvordan tester man så relativt diffust definerede kausalmekanismer empirisk? Under udfærdigelsen af min ph.d. lavede jeg for første gang laboratorieeksperimenter. Her fik jeg indsigt i netop denne metodes unikke muligheder for at klarlægge kausalsammenhæng samt at teste bagvedliggende mekanismer, som ellers er svære at måle med andre metoder. Hvad jeg ønsker at gøre i dette post.doc projekt er at måle de mekanismer, som teoretisk er forstået at binde demokratisk størrelse til demokratisk legitimitet. Demokratisk størrelse er her forstået som distancen mellem beslutningstagere og befolkning målt på forskellige parameter. Jeg inkluderer Italien og Danmark for at teste sammenhængen for kulturelle mønster. Mere præcist tester jeg mekanismer som politisk agenda og politisk deltagelse, som tidligere forskning har peget på er skyld i, at forøget demokratisk størrelse giver et fald i demokratisk legitimitet. Dermed klarlægger jeg, hvordan institutionel nærhed har betydning for legitimitet, og hvordan dette udspiller sig i forskellige lande.
Projekttitel:
Proximity and Pricing
Bevillingsmodtager: Úlf Viðar Níelsson
Institution: Copenhagen Business School
Bevilget beløb: kr 1.372.560
Projektbeskrivelse: Det fremsatte forslag analyserer, hvordan virksomheders geografiske placering kan påvirke deres aktiepris. Virksomheders generelle mangel på fysisk nærhed ved investorerne kan forhindre de sidstnævnte i at få stiltiende information (ansigt-til-ansigt data) om virksomheder. Sådanne informationsbarrierer gør investering mere risikabel, og det er sandsynligt, at virksomheder reagerer med at sænke prisen på udbudte aktier for at kompensere investorerne denne risiko – som gør udstedelse af egne aktier dyrere og dermed relativt mindre attraktivt for virksomheder. Derfor foreslår projektet, at der benyttes geografiske data til at studere, hvordan informationsbarrierer påvirker prisen ved nye udbud af egne aktier.
Projekttitel:
The Unintended Effects of Performance Indicators on Citizens' Evaluation of Public Service
Bevillingsmodtager: Asmus Jakob Leth Olsen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: kr 1.773.314
Projektbeskrivelse: Resultatmålinger i form af skoleranglister, sygehusstjerner, tilfredshedsundersøgelser og andre ratingsystemer anvendes i stigende grad på alle niveauer i den offentlige sektor. I de fleste tilfælde er målingerne rettet mod, at borgerne skal anvende informationerne til at holde beslutningstagere ansvarlige, vælge servicetilbud, og i det hele taget vurdere kvaliteten af den offentlige service. Spørgsmålet er, om resultatmålinger også kan tænkes at have negative utilsigtede effekter på borgernes vurdering af den offentlige service? Forskningen er rig på eksempler på negative effekter for opfattelserne og adfærden blandt medarbejdere og ledere i den offentlige sektor, men har i vidt omfang set bort fra borgerne. Projektet undersøger, hvordan kognitive begrænsninger og begrænset rationalitet kan medføre, at resultatmålinger har utilsigtede effekter på borgernes evaluering af den offentlige service. Bl.a. undersøges det, hvordan resultatmålinger fortrænger andre uformelle kilder til information om den offentlige service. Projektet tester også, om borgerne har tendens til at fokusere ensidigt på negative resultater og ser bort fra positive resultater. Metodisk anvender projektet en række naturlige eksperimenter, der udnytter institutionelle forandringer til at belyse årsagssammenhænge mellem resultatmålinger og borgernes opfattelser.
Projekttitel:
Politics of Property: Territoriality, governance and citizenship in highland Peru
Bevillingsmodtager: Mattias Borg Rasmussen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: kr 1.902.190
Projektbeskrivelse: Dette projekt undersøger forholdet mellem ejendomsret og statsborgerskab gennem en belysning af dynamikken mellem styreformer, territoriel kontrol og tilhørsforhold i Catac, som er et af de kollektivt ejede territorier i det peruanske højland kendt som comunidades campesinas. Her vil projektet fokusere på, hvad der sker, når territorialitet forstået som forvaltning og tilknytning til jorden bevæger sig ud over selve territoriet. Med andre ord søger projektet at forstå, hvordan territoriet som et udtryk for social identitet og tilhørsforhold samt en juridisk konstruktion kan bruges til at udtrykke krav om statsborgerskab. Ideen om statsborgerskab i socialvidenskaberne bliver udfordret af kollektive ejerskabsforhold, og ved at fokusere på denne spænding sigter projektet mod en større forståelse af hvordan statsborgerskab udtrykkes og udøves. Det sker på et særligt tidspunkt, hvor de kollektive jordejerskaber i det peruanske højland viser stadig større kapacitet til at mobilisere sociale protester, samtidig med at de internt synes at være under stadig større pres som følge af en fragmentering af territoriet. Der foreslås samlet 32 ugers etnografisk feltarbejde inkluderende interviews, livshistorier, spørgeskemaundersøgelse, gps kortlægning, lokale arkivundersøgelser og deltagerobservation. Teoretisk går projektet ind i debatter vedrørende statsborgerskab, neoliberal regeringsførelse og territorialitet.
Projekttitel:
Investigating risk cultures among Danish youth. A qualitative study of risk-taking as habituated action
Bevillingsmodtager: Signe Hove Ravn
Institution: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Bevilget beløb: kr 1.716.015
Projektbeskrivelse: Forskningsprojektet har til formål at undersøge risikokulturer blandt ‘almindelige’ danske unge både i forhold til, hvordan sådanne risikokulturer skabes og i forhold til at beskrive forskellige måder at indgå i disse på. Mens store dele af risikoforskningen fokuserer på marginaliserede eller sårbare unge og forklarer deres risikoadfærd ved enten at henvise til psykologiske faktorer (risiko-villig personlighed etc.) eller social baggrund (skrøbelige familier, udsatte boligområder etc.), overses den store gruppe af ’almindelige’ unge ofte. Nogle af disse unge tager imidlertid også stoffer, kører for stærkt på knallert/i bil, tager anabolske steroider eller kommer i slåskamp i nattelivet. Men når vi skal forklare hvorfor, kommer den sociologiske forskning ofte til kort. Forskningsprojektet vil derfor forsøge at udvikle en ny teoretisk tilgang til risikotagning. Denne tilgang anskuer risikotagning som en kropslig praksis, som man har tillært sig og derfor ikke reflekterer over. Videre ses normerne for denne praksis som nogle, der skabes lokalt i det miljø, man færdes i, og som dermed er forbundet til ens samfundsmæssige position. Metodisk vil projektet bygge på 16 fokusgruppeinterviews med unge fra erhvervsskoler og gymnasier, da disse skoler er et oplagt sted at rekruttere ’almindelige’ unge. Projektet vil bidrage til videreudvikling af den sociologiske forskning i ’almindelige’ unges risiko-adfærd og søge at belyse forskelle inden for denne gruppe af unge.
Projekttitel:
Do Party Leaders Respond to the Party, the Electorate or to Coalition Partners?
Bevillingsmodtager: Gijs Schumacher
Institution: Syddansk Universitet
Bevilget beløb: kr 1.761.663
Projektbeskrivelse: Demokrati betyder ”folkestyre”, men styrer folket? Hvis det er tilfældet, bør politiske partier repræsentere den fælles politiske holdning blandt (dele af) vælgerne og skifte spor, hvis vælger også skifter spor. Men gør partierne det? Dette projekt forklarer, hvornår og hvorfor partier skifter holdning ved for eksempel at skifte mening om en sag eller ved at fokusere på nye sager og forkaste andre. For at forklare dette udvikler jeg en teori, som er baseret på interaktion mellem partiet og dets leder. I nogle partier vælger og styrer medlemmerne partilederen. Derfor er partilederen tvunget til at repræsentere medlemmernes holdninger. I andre partier vælges og styres partilederen af nogle få medlemmer. Lederen fastholder deres støtte gennem politiske engagementer eller ministerudnævnelser, som kræver deltagelse af regeringen. For at opnå dette indtager lederen holdninger, som ligger tæt på potentielle koalitionspartier for at fremme dannelsen af en koalitionsregering. I den tredje partitype vælges lederen af nogle få medlemmer, men styrer udnævnelsen af disse medlemmer og er derfor uafhængig af partiet. I disse tilfælde forsøger lederne at udvide deres vælgerpotentiale enten gennem implementeringen af specifikke politikker eller for at opnå magt. Denne teori testes ved at forklare de politiske partiers fokus på og holdninger til sager i 23 demokratier i perioden 1970-2010. Resultaterne vil give et væsentligt indblik i, hvor meget ”folket” egentlig ”styrer”.
Projekttitel:
Religious Militancy in Pakistan - Understanding Sacred Dimensions of Violence
Bevillingsmodtager: Mona Kanwal Sheikh
Institution: DIIS - Dansk Institut for Internationale Studier
Bevilget beløb: kr 1.983.002
Projektbeskrivelse: Dette projekt beskæftiger sig med sammenhængen mellem religion og vold. Empirisk er det et forsøg på at tilvejebringe en dybere forståelse af, hvilken rolle religion spiller for forskellige militante islamistiske bevægelser i Pakistan. Studiet vil især se på legitimeringen af vold på tværs af bevægelser med forskellige politiske dagsordner, herunder det pakistanske Taliban, Lashkare Tayba, Jaishe Muhammad, Lashkare Jhangvi, og Sipahe Sahaba. Samtidig lægger projektet op til teoretisk nytænkning og har til formål at udvikle en interdiciplinær ’socioteologisk’ tilgang, der indenfor International Politik disciplinen (IP) kan vise sig mere sensitiv overfor betydningen af religiøse verdensbilleder, og samtidig er opmærksom på den sociale/politiske kontekst, de er indlejret i. De overordnede forskningsspørgsmål, der binder projektet sammen er: Hvad kan en socioteologisk analysetilgang tilføre IP studier af 'religiøs vold' og, hvordan kan den bidrage til en dybere forståelse af militant islamisme i Pakistan. Projektet baserer sig på en analyse af originalt rekrutteringsmateriale indsamlet fra Pakistan, herunder løbesedler,hymner om jihad, DVD’er og optagelser af taler.
Projekttitel:
African Anthropocene: Environmental Expertise in the Mau Forest Complex, Kenya
Bevillingsmodtager: Martin Christian Hugo Skrydstrup
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: kr 1.712.330
Projektbeskrivelse: Hvorfor forsvinder "vandtårnene" i Mau Forest Complex (MFC) i Kenya; Østafrikas største sammenhængende skovområde? Den nationale regering hævder, at de globale klimaforandringer bærer skylden, mens lokalt forankrede miljøorganisationer påstår, at det skyldes en ikke-bæredygtig national forvaltning af naturressourcer. Eksperterne strides her om årsagssammenhænge, hvilket rejser spørgsmålet om, hvad miljøekspertise egentlig er for en størrelse. Det overordnede formål med dette projekt er derfor at undersøge, hvilke vidensformer - naturvidenskabelige, retlige, økonomiske, traditionelle, erfaringsnære, etc. - der produceres og autoriseres i de ekspertregimer, der regerer i MFC, samt hvordan disse på en og samme gang skaber den postkoloniale stat og naturen.
Projekttitel:
What Explains the Gender Gap in Educational and Occupational Choices Among Young People in Denmark?
Bevillingsmodtager: Herdís Steingrímsdóttir
Institution: Copenhagen Business School
Bevilget beløb: kr 1.500.045
Projektbeskrivelse: Although the labor force participation rate among Danish women is one of the highest in OECD countries, Danish college and university students tend to segregate by gender when they choose their field of study. As gender segregation in the field of study may be linked to wage gaps and other gender disparities in the labor market, studying the underlying factors that lead men and women to choose different types of education can inform policies aimed at improving gender equality. This project seeks to deepen our understanding of why men and women differ in their educational and occupational choices with a particular focus on the role that family background and sex role socialization play. I will focus on the effect of exogenous change in mothers' relative bargaining power, as well as the effect of the gender composition of one's siblings, on the sex typicality of people's educational and occupational choices.
Forskningsophold i udlandet
Projekttitel:
Dialogue and Collaboration in Participatory Approaches to Environmental Governance: a Study of Initiatives for Sustainable Development in New Zealand
Bevillingsmodtager: Louise Jane Philips
Institution: Roskilde Universitet
Bevilget beløb: kr 159.768
Projektbeskrivelse: Projektet tager udgangspunkt i den dialogiske vending inden for vidensproduktion og -kommunikation. I den dialogiske vending forstås kommunikation som dialog, hvor viden samproduceres kollaborativt igennem deltagelsen af forskellige sociale aktører. "Dialog" og "samarbejde" er blevet til buzzwords, der lover demokratiske participatoriske processer. Dette projekt går bag om buzzwords'ene for at udvikle en kritisk-refleksiv teoretisk ramme til analyse af dialog, som tager højde for de spændinger, der opstår i dialogisk kommunikation i mødet mellem forskellige vidensformer og -interesser. Denne ramme bygger på ansøgerens "Integrated Framework for Analysing Dialogic Knowledge Production and Communication", som kombinerer dialogisk kommunikationsteori, STS og aktionsforskning, og som er blevet udviklet igennem samspillet mellem teori og empirisk materiale i danske casestudier. Projektets formål er at videreudvikle rammen som en kontekst-sensitiv ramme igennem et empirisk studie af, hvordan dialog og samarbejde udspiller sig i en case uden for Danmark. Den udvalgte case er participatoriske tilgange til bæredygtig udvikling i lokalsamfund i New Zealand, hvor borgere/beboere inddrages som aktive deltagere i processer, der sigter mod at samproducere viden og bæredygtige løsninger. New Zealand er blevet valgt, fordi den nationale regering og kommunerne i New Zealand har været særdeles aktive og har igangsat en lang række participatoriske tiltag, der har bæredygtig udvikling som mål.