Ved ansøgningsfristen den 8. marts 2012 modtog FSS 75 ansøgninger til virkemidlet Skolarstipendier med et samlet ansøgt beløb på ca. 12,3 mio. kr. Nedenfor angives de 20 ansøgninger, som FSS på sit møde d. 26. april 2012 besluttede at yde støtte til.
Bevillingsbreve vil blive udsendt i løbet af maj måned 2012, hvorimod ansøgere, som ikke er på listen, kan forvente at modtage afslagsbrev i løbet af maj og juni måned. Al korrespondance vil blive sendt til den e-mail adresse, som du har angivet i din elektroniske ansøgning.
Afslag vil indeholde en kortfattet begrundelse, der peger på de væsentlige faglige grunde til, at ansøgningen ikke opnåede bevilling, jf. i øvrigt de i opslaget meddelte betingelser og vurderingskriterier. Såfremt du har spørgsmål til afslaget, bedes du kontakte Det Frie Forskningsråds sekretariat snarest muligt efter modtagelsen af afslaget.
Der tages forbehold for såvel trykfejl samt eventuelle justeringer i forhold til de i oversigten angivne beløb. Der kan således ske ændringer, f.eks. hvis der er opnået støtte fra anden side; hvis den ansøgte overheadtakst er forkert; ligesom der kan være knyttet særlige betingelser til den enkelte bevilling.
Typiske årsager til afslag
Mange af de indsendte ansøgninger er af høj kvalitet, hvorfor konkurrencen om en bevilling er tilsvarende krævende. FSS ønsker imidlertid at pointere, at der også er ansøgninger, der er af en kvalitet, som ligger under det niveau, der påkræves for at en bevilling fra FSS kan komme på tale.
-
Læs om typiske årsager til, at FSS ikke har kunnet bevilge et skolarstipendium
Bevillinger fra Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom - Skolarstipendier – april 2012
Projekttitel:
A prospective study of ultrasound of the ulnar nerve at and below the elbow in patients with compression neuropathies- correlation with the electrophysiological measurements
Bevillingsmodtager: Anders Fuglsang-Frederiksen
Institution: Aarhus Sygehus, Klinisk Neurofysiologisk Afdeling
Bevilget beløb: kr 154.031
Projektbeskrivelse: Påvirkning af nervus ulnaris (albuenerven) omkring albuen er den anden hyppigste trykpåvirkning af perifere nerver. Diagnosen er ikke altid let at stille trods de kendte kliniske manifestationer og fund. Flere studier af n. ulnaris vha. ultralyd har vist, at patienternes påvirkede nerve har en større diameter end de raske kontrolpersoners. Desværre findes ingen korrelative undersøgelser mellem ultralyd og elektrofysiologi. Ultralyd vil smertefrit og forholdsvist billigt kunne klarlægge lokalisationen af nervepåvirkningen ved at visualisere en lokal fortykkelse af nerven og evt. finde den bagvedliggende grund hertil (fx cyste eller tumor). Desuden vil ultralyd kunne påvise underliggende anatomiske variationer, men pga. manglende sammenlignelighed mellem patienterne og de raske kontrolpersoner, er der i dag ikke klinisk signifikans herfor. Derfor er et prospektivt, dobbelt-blindet studie med et bredt spektrum af patienter med påvirkning af n. ulnaris samt en detaljeret redegørelse for det kliniske og elektrofysiologiske billede, og ligeledes referenceværdier fra en separat gruppe af raske kontrolpersoner, nødvendig. Formålet med dette studie er således at klarlægge nogle af de tilgrundliggende mekanismer ved at undersøge patienter med påvirkning af n. ulnaris vha. ultralyd og sammenligne disse fund med de elektrofysiologiske data. Samtidig ønsker vi at undersøge, hvor pålidelig ultralydsundersøgelsen er ift. diagnosticeringen og at fastsætte nogle retningsgivende data herfor."
Projekttitel:
Development of the subcortical white matter in brains of young children
Bevillingsmodtager: Bente Pakkenberg
Institution: Bispebjerg hospital, Forskningslaboratorium for Stereologi og Neurovidenskab
Bevilget beløb: kr 154.650
Projektbeskrivelse: Menneskets hjerne gennemgår en stor udvikling før fødslen, idet de fremtidige nerveceller dannes centralt i hjernen hvorefter de vandrer frem til deres endelige slutposition i hjernen. På nyfødthedstidspunktet er mange nerveceller endnu ikke på plads i hjernen og endnu ikke forbundet med hinanden. Det er barnets påvirkning fra den omgivende verden, der danner grundlag for de forbindelser og netværk, der dannes mellem nervecellerne i hjernen. Hver enkelt nervecelle kan have flere tusind forbindelser til andre nerveceller. Specielt i de første leveår vokser barnets hjerne fra en nyfødt hjernestørrelse på omkring 400 gram til næsten voksenstørrelse som 3-åring. Der eksisterer ikke valide kvantitative data for volumenændringerne i den voksende barnehjerne eller af det totale antal nerve- og støtteceller i hjernen i barnets første 3 leveår. På grund af et enestående materiale af hjernevæv fra 10 børn i alderen 0 til 3 år vil vi være i stand til at benytte de såkaldte stereologiske tælleteknikker til at bestemme de forandringer, der finder sted i barnets hjerne i denne vigtige periode af dets liv med speciel fokus på hjernens hvide substans. Det er vigtigt at vide hvad der er normalt, før man kan påvise forandringer som skyldes sygdom."
Projekttitel:
Dysregulation of tight and adherens junction proteins in nephrogenic diabetes insipidus
Bevillingsmodtager: Birgitte Mønster Christensen
Institution: Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Bevilget beløb: kr 216.000
Projektbeskrivelse: Nyrens regulering af vand- og saltmetabolisme er en af de mest fundamentale homeostatiske funktioner hos mennesket. Nefrogen diabetes insipidus (NDI) er en sygdom, hvis ætiology er renal vasopressin resistens og kan forekomme hos patienter, som modtager lithium behandling. Lithium bruges ofte i behandling af maniodepressive patienter. Lithium-induceret NDI er associeret med svær polyuri og molekylære og cellulære forandringer i nyrens samlerør. Der er påvist en meget markant nedregulering af vandkanalen AQP2, som er lokaliseret i samlerørernes hovedceller. Ligeledes har vi tidligere vist en ændring i den cellulære fordeling med en øget fraktion af indskudsceller og en nedsat fraktion af hovedceller. Vi har for nyligt lavet et proteom studie på isolerede samlerør fra rotter akut behandlet med lithium og pathway analyser har vist, at proteiner, som er involveret i celle-celle kontakter, påvirkes af lithium. Vores hypotese er at ændringer i ekspression og/eller lokalisering af tight og adherens junction proteiner er forbundet med de cellulære forandringer i samlerørerne. Formålet med dette projekt er at idenficere disse proteiner og undersøge hvordan de påvirkes. Projektet vil have stor betydning for forståelsen af de molekylære mekanismer som aktiveres af lithium og således for forståelsen af hvordan sygdommen NDI opstår. Projektet vil ydermere bidrage til at opnå en større forståelse af hvordan vand og salt balancen reguleres i nyren.
Projekttitel:
Importance of a cGMP dependent, Ca2+ activated Cl- channel and the isoform 2 of the Na,K-pump for vasomotion in vivo
Bevillingsmodtager: Christian Aalkjær
Institution: Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Bevilget beløb: kr 208.800
Projektbeskrivelse: De små blodkar i kroppen har muskler i væggen, som svinger mellem at være aktiverede og at være afslappede. De giver anledning til en svingning i blodkarrenes diameter, som kaldes vasomotion. Man ved ikke hvilken betydning vasomotion har for kroppens funktioner, men det er foreslået, at den kan have betydning for tilførsel af ilt og næringsstoffer til kroppens celler. I dette projekt vil vi arbejde henimod en testning af denne hypotese på rotter. Mere specifikt vil vi undersøge om det er muligt at hæmme vasomotionen i de små blodkar i tarmen. Hvis det forsøg lykkes vil vi få en ny måde til at teste betydningen af vasomotion. Vi vil med genetiske teknikker og med lægemidler hæmme mekanismer i blodkarrene, som vi har en formodning om er vigtige for vasomotionen. Vi vil så i bedøvede rotter filme blodkarrene og se om vasomotionen stopper. Hvis forsøget lykkes er vi kommet tættere på at definere molekyler, som er vigtige for vasomotionen, hvilket vil give os en enestående mulighed for direkte at påvise betydningen af vasomotion for kroppens funktion.
Projekttitel:
The role of Na,HCO3-cotransporter NBCn1 in development of ischemic cell damage
Bevillingsmodtager: Ebbe Bødtkjer
Institution: Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Bevilget beløb: kr 216.000
Projektbeskrivelse: Trods omfattende forbedringer i behandlingen er hjerte-kar-sygdomme stadig blandt de hyppigste årager til handikap og død. Med dette projekt søger vi en bedre forståelse af de cellulære mekanismer, der indtræder i forbindelse med aflukning af blodtilførslen til et organ, og en vurdering af nye behandlingsprincipper. Ved lokal aflukning af blodkar hæmmes ilttilførslen og affaldsprodukter ophobes. Dette resulterer i en lokalt øget koncentration af kuldioxid og mælkesyre. Som konsekvens af syre-base forstyrrelsen aktiveres en række membranproteiner, som er ansvarlige for at fjerne syre fra cellerne. Dette kan foregå ved at fjerne brint eller ved at transportere bikarbonat ind i cellerne. I begge tilfælde er transporten koblet til natrium-optag, hvilket menes at bidrage til øget calcium-optag og celleskade. Man har tidligere undersøgt betydningen af brint transporten (via proteinet NHE1). I det her foreslåede studie ønsker vi at undersøge betydningen af bikarbonat transporten. Bikarbonat transporten foregår i blodkarrenes endothelceller - som er afgørende for at sikre afslapning af blodkar og dermed bedre blodtilførslen - via proteinet NBCn1. De tidligere studier omhandlende NHE1 har vist en behandlingsmæssig effekt af at hæmme brint transporten i forbindelse med hjertesygdomme, men bivirkninger fra nervesystemet betød, at studierne blev afsluttet. Målet for dette studie er at teste, hvorvidt hæmning af NBCn1 kan beskytte mod vævsskade i forbindelse med hjerte-kar-sygdomme.
Projekttitel:
Cytotoxic effects of α‐haemolysin from E. coli in renal epithelia –the role of purinergic signalling
Bevillingsmodtager: Helle Annette Prætorius
Institution: Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Bevilget beløb: kr 216.000
Projektbeskrivelse: E.coli er en bakterie man normalt finder i tarmsystemet. Den er imidlertid også ansvarlig for størstedelen af betændelsestilstande i urinvejene, der i alvorlige tilfælde kan give varige skader på nyren. De E.coli-typer, der formår at trænge ind i organismen producerer ofte faktorer, der forværre infektionen; såkaldte virulensfaktorer. Et sådant er α-hæmolysin (HlyA), der er i stand til at sprænge bl.a. røde blodlegemer. Til vores store overraskelse har vi fundet, at det ikke er HlyA selv som forårsager denne cellesprængning. Den skyldes aktivering af receptorer for det ekstracellulære signalmolekyle ATP. Hvis disse receptorer hæmmes virker HlyA ikke længere ødelæggende påFormåletHlyA er ikke kun skadelig for røde blodlegemer, men kan også sætte sig ind i membranen af nyreceller. Vi vil nu bruge vor ny viden fra studier af de røde blodlegemer til at undersøge, hvordan man kan beskytte både nyreceller mod bakteriemedieret ødelæggelse. Undersøgelserne udføres primært på cellekulturer og friskisoleret væv, men nøgleresultaterne vil blive overført til musemodeller for E.coli-provokerede urinvejsinfektioner.Perspektiv:Projektet har klare basalvidenskabelige og kliniske perspektiver, både for banale og mere alvorlige urinvejsinfektioner. Hæmning af ATP-receptorer kan ved at reducere cellebeskadigelsen og muligvis også for immunresponset forbundet med infektionen. Dette er særligt interessant i lyset af de nye ATP-receptor-hæmmere under aktuelt klinisk afprøvning.
Projekttitel:
Use of corticosteroids during pregnancy and risk of asthma in offspring: A nationwide Danish cohort study
Bevillingsmodtager: Henrik Toft Sørensen
Institution: Aarhus Universitetshospital, Klinisk Epidemiologisk Afdeling
Bevilget beløb: kr 216.000
Projektbeskrivelse: Over en årrække er forekomsten af astma blandt danske børn steget, omend tendensen er stagneret siden årtusindskiftet. Astma er en multifaktoriel sygdom, hvor både arvelige og miljømæssige faktorer har betydning for sygdomsudviklingen. Forskningen indenfor astma-området har i miljømæssigt øjemed været fokuseret på faktorer, der ligesom astma forekomsten, har været stigende frem til år 2000, herunder er sammenhængen med en række medicinske præparater undersøgt. Formålet med projektet er at undersøge, hvorvidt forekomsten af astma er hyppigere blandt børn af mødre, som har været i behandling med corticosteroid under graviditeten end blandt andre børn. Projektet vil inkludere alle enkeltfødte børn, født i live i Danmark i perioden 1996-2009. Corticosteroider bruges i behandlingen af en række lidelser herunder hud-, gigt- og tarmsygdomme, samt i behandlingen af astma og bruges således også af gravide. Børnene samt deres mødre vil blive identificeret via Fødselsregistret. Derudover vil Lægemiddelstatistikregisteret blive anvendt til at indhente oplysninger om børnenes brug af anti-astma medicin samt mødrenes brug af corticosteroidpræparater. Landspatientregisteret vil blive anvendt til identificering af børn der får en astmadiagnose. Børnene vil blive fulgt indtil de får astma, til de dør, til de immigrerer eller til opfølgningsperiodens afslutning (31/12/10). Astma vil blive defineret som en astmadiagnose og/eller indløsninger af anti-astma medicin.
Projekttitel:
Use of antidepressants in pregnancy and risk of spontaneous abortion - An application for a pregraduate scholarship
Bevillingsmodtager: Katrine Strandberg-Larsen
Institution: Københavns Universitet, Institut for Folkesundhed
Bevilget beløb: kr 201.600
Projektbeskrivelse: Resultaterne vedrørende potentielle fosterskadende effekter af brug af antidepressiv medicin under graviditeten er modstridende, hvilket formodentligt skyldes forskelle i design og datakilder. De færreste kvinder ønsker at indgå i randomiserede kontrollerede forsøg under graviditeten, og evidensen er baseret på den risiko, vi har observeret blandt kvinder, der indtager medicin under graviditeten. Disse kvinder adskiller sig fra kvinder, der ikke indtager medicin, idet de indtager medicinen fordi de er depressive og formodentligt også adskiller sig på en langrække livsstilsfaktorer. I tidligere undersøgelser af sammenhængen mellem brug af antidepressiv under graviditeten og risiko for abort har der ikke været tilstrækkelig information om kvindernes psykiske helbred og andre livsstilsfaktorer. Dette kan muligvis forklare, at brug af antidepressiv under graviditeten er associeret med forøget risiko for spontan abort, idet depression og livsstilsfaktorer såsom alkohol forøger risikoen for spontan abort. I Danmark har vi helt unikke registerdata, til at belyse sammenhængen mellem brug af antidepressiv og spontan abort. I registrene findes der dog ikke information om livsstil og det er kun de aborter, der er behandlet på hospital, der fremgår af registrene. I den danske fødselskohorte Bedre Sundhed for Mor og Barn (BSMB) har vi informationer om livsstilsfaktorer og ligeledes flere tidlige spontane aborter. "
Projekttitel:
Interleukin-37 production during HIV- infection: Association with immune reconstitution and immune activation
Bevillingsmodtager: Martin Tolstrup
Institution: Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Bevilget beløb: kr 216.000
Projektbeskrivelse: Personer smittede med HIV behandles i forløbet af deres sygdom med en kombination af anti-retrovirale lægemidler som effektivt bekæmper infektionen, men trods dette ses hos HIV-patienter en skadelig overaktivitet i immunsystemet. Interleukin (IL)-37 er et nyligt opdaget cellesignalleringsmolekyle (cytokin), som der foreligger meget lidt viden om. På HIV-området er IL-37 komplet uudforsket. IL-37 fungerer som hæmmer af det immunrespons, der udløses ved infektioner, men hvorvidt omfanget af IL-37 produktion har betydning for den kroniske overaktivering af immunsystemet hos HIV-smittede er uvist. Vi ønsker i dette studie at fastslå niveauet af IL-37 produktion samt en række beslægtede cytokiner under HIV-infektion ved at sammenligne HIV-smittede med HIV-negative individer. Dernæst vil vi undersøge, hvorvidt IL-37 produktionen er associeret med følgende parametre, som har betydning for HIV-patienters kliniske forløb og prognose: Det immunologiske respons på anti-retroviral behandling (dvs. i hvor høj grad genskabes immunsystemets funktionsevne) Kronisk overaktivitet i immunsystemet (immunaktivering) Projektet vil øge forståelsen af, hvilken betydning IL-37 medieret hæmning – eller utilstrækkelig hæmning – har under HIV-infektionen. Dette vil bidrage til at afklare mulighederne ved evt. fremtidig behandling med IL-37 eller IL-37 hæmning." "
Projekttitel:
Health-Related Quality of Life and risk of new cardiovascular events or death in patients with first-time myocardial infarction
Bevillingsmodtager: Mogens Vestergaard
Institution: Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Bevilget beløb: kr 216.000
Projektbeskrivelse: Rigtig mange danskere oplever at få en blodprop i hjertet. Dette er en alvorlig begivenhed og der er efterfølgende øget risiko for lav livskvalitet og død. WHO definerede i 1948 sundhed som ikke blot at være fravær af sygdom eller svækkelse, men også tilstedeværelsen af fysisk, mental og social velbefindende, og efterfølgende er begrebet livskvalitet blevet et mere og mere anvendt begreb i den sundhedsvidenskabelige verden. Begrebet livskvalitet anvendes i sundhedsfaglige sammenhænge som et bredt helbredsmål, der refererer til individers fysiske, mentale og sociale trivsel. Målinger af livskvalitet bliver i stigende grad anvendt til at vurdere effekten af diverse behandlinger. Men muligvis kan måling af livskvalitet også bruges til at vurdere patienters prognose. Undersøgelser viser at patienters vurdering af deres livskvalitet ikke nødvendigvis stemmer overens med deres lægers vurdering, og at læger tenderer til at undervurdere eller slet ikke opdager nedsat livskvalitet hos deres patienter. Patienters egen vurdering af deres livskvalitet har efterhånden opnået bred anerkendelse som en ligeså vigtigt faktor som kliniske og biologiske faktorer, til at forudsige hjertesvigt og sygdom i kranspulsårene. Det er dog endnu uklart om dette også gælder for patienter der har haft blodprop i hjertet. Formålet med vores studie er at undersøge om livskvalitet har betydning for prognosen hos patienter der har haft blodprop i hjertet." "
Projekttitel:
Association between subclinical hypercortisolism and arterial stiffness in patients with newly diagnosed type 2 diabetes
Bevillingsmodtager: Per Løgstrup Poulsen
Institution: Aarhus Universitetshospital, Medicinsk Endokrinologisk Afdeling
Bevilget beløb: kr 123.720
Projektbeskrivelse: Det er kendt at sukkersygepatienter har stivere blodkar sammenlignet med en population uden sukkersyge. Det er også kendt at stivere kar giver øget blodtryk og forhøjet blodtryk blandt andet resulterer i øget dødelighed. Det er velkendt, at sukkersygepatienter har højere incidens af hjertekar-sygdom sammenlignet med patienter uden sukkersyge. Men hvor er sammenhængen mellem sukkersyge og karstivhed? Kunne der være en endnu ukendt, medvirkende årsag? Man har for nylig fundet, at 2-7% af patienterne med sukkersyge har forhøjet niveau af stress-hormonet kortisol. Jeg vil gerne undersøge, om kortisol er en medvirkende årsag til at blodkarrene bliver stive. Det vil jeg gøre ved at undersøge 50 sukkersygepatienter med forhøjet kortisol-niveau og 50 sukkersygepatienter med normalt kortisolniveau. Den primære undersøgelse er pulsbølgehastighed, der er en non-invasiv måling af karstivhed. Resultaterne herfra vil jeg sammenholde med de to gruppers kortisolniveau i forsøg på at finde en sammenhæng. Hypotesen er, at sukkersyge og forhøjet kortisol resulterer i endnu stivere kar og endnu højere blodtryk end sukkersyge alene. Perspektivet er derfor fremtidige behandlingsmuligheder, der sigter mod sænkning af kortisolniveauet hos denne patientgruppe."
Projekttitel:
SorLAs rolle i den trofiske stimulation af GABA interneuroner
Bevillingsmodtager: Simon Glerup
Institution: Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Bevilget beløb: kr 207.917
Projektbeskrivelse: SorLA og hukommelse. Hippocampus er et område i hjernen der er essentielt for konvertering af kortidshukommelse til langtidshukommelse. Neurotrofiske faktorer er små proteiner der spiller en afgørende rolle for udviklingen og funktionen af nervesystemet, herunder hippocampus i både fosterstadiet, den tidlige barndom, og hele det voksne liv. Nervecellers overlevelse og funktion kræver konstant stimulering med neurotrofiske faktorer og dysfunktion af disse kan derfor medføre en lang række neurodegenerative sygdomme og psykiatriske lidelser. Vi har fundet, at samspillet mellem den neurotrofiske faktor GDNF og receptoren SorLA er afgørende for bestemte nervecellers funktion, og at mangel på SorLA i en musemodel resulterer i nedsat hukommelse og indlæring. Vi ønsker i dette projekt at bestemme mekanismen for hvordan SorLA påvirker GDNFs aktivitet i hippocampus på det molekylære og cellulære plan, samt i den levende organisme ved brug af transgene mus. Vi ønsker videre at vurdere potentialet i en modulering af aktiviteten af SorLA i behandlingen af psykisk sygdom. På længere sigt forventer vi, at projektet vil bidrage til en øget forståelse af de mekanismer der styrer opretholdelsen af nervesystemet og dets funktioner.
Projekttitel:
The lectin pathway of complement and cancer
Bevillingsmodtager: SteffenThiel
Institution: Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Bevilget beløb: kr 216.000
Projektbeskrivelse: Der ansøges om et forskningsårstipendium, der vil gøre det muligt for medicinstuderende Line Storm at gennemføre et kort et års forskningsprojekt. Projektet omhandler associationer mellem proteiner i det medfødte immunforsvar og sygdomsudviklingen hos kolon cancer patienter. Projektet udføres i som en del af et samarbejde mellem Steffen Thiel, Aarhus Universitet og Hans Nielsen, Hvidovre Sygehus. Studierne vil indeholde vigtig grundforskning og kliniske spørgsmål vedrørende rollen af proteiner fra den såkaldte lektin aktiveringsvej i komplementsystemet i kræftsygdom. Projektet vil give studenten kendskab til en række teknikker i laboratoriet, samt statistiske metoder til analyse af sammenhæng med kliniske data. "
Projekttitel:
The impact of early postoperative acute kidney injury on short- and long-term outcomes among patients undergoing elective cardiac surgery
Bevillingsmodtager: Søren Paaske Johnsen
Institution: Aarhus Universitet, Klinisk Epidemiologisk Afdeling
Bevilget beløb: kr 201.565
Projektbeskrivelse: Projektet skal belyse betydningen af akut nyrepåvirkning for sygelighed og dødelighed efter hjerteoperation. Akut nyrepåvirkning optræder hyppigt hos patienter som har gennemgået en hjerteoperation. Der er dog begrænset viden om betydningen af akut nyrepåvirkning for udviklingen af komplikationer og dødelighed efter hjertekirurgi. Formålet med projektet er, at undersøge om akut nyrepåvirkning i dagene efter hjerteoperation har betydning for forekomsten af blodpropper i hjerne og hjerte, kronisk nyresvigt, samt dødelighed op til fem år efter operationen. Både kronisk nyresvigt og blodpropper er alvorlige tilstande som kan være invaliderende og i visse tilfælde dødelige. Vi vil inkludere 1.000 patienter, som i perioden 2005 til 2007 gennemgik en planlagt hjerteoperation på Aarhus Universitetshospital Skejby. Ved sammenkobling af databaser og registre, vil vi indhente oplysninger om nyrefunktionen vurderet ved blodprøver, genindlæggelse med blodprop i hjerne eller hjerte, samt evt. dødsfald. "
Projekttitel:
Investigation of the trafficking of aquaporin-2 R254W mutant associated with nephrogenic diabetes insipidus
Bevillingsmodtager: Thomas Juhl Corydon
Institution: Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Bevilget beløb: kr 216.000
Projektbeskrivelse: Diabetes insipidus (DI) er en sygdom der medfører manglende evne til at koncentrere urinen. Patienter med DI udskiller derfor dagligt store mængder urin og må drikke store mængder væske. Væsketabet giver risiko for dehydrering, som specielt hos børn kan føre til væksthæmning og hjerneskade. Koncentrering af urinen styres af et hormon der udøver sin virkning på nyrerne ved at aktivere såkaldte vandkanaler (AQP2), hvorved urinudskillelsen falder. Vi har identificeret en ny mutation (AQP2-R254W) i en familie med nefrogen DI. Denne form er kendetegnet ved at nyrerne ikke reagerer på hormonet (komplet fænotype). Der er dog i sjældne tilfælde patienter, hvis nyrer reagerer delvist, når mængden af hormon er tilstrækkeligt høj (partiel fænotype). Disse patienter er svære at diagnosticere og fejlbehandling forekommer. Det er derfor nødvendigt at kende de cellulære mekanismer der medvirker til udvikling af komplet og partiel nefrogen DI. Til det formål vil vi udvikle unikke cellemodeller. Disse vil blive brugt til detaljerede undersøgelser af hvilken rolle mutationer har på aktivering og transport af AQP2. Resultaterne af forsøgene samt kliniske undersøgelser, vil blive brugt til at godtgøre at AQP2-R254W er sygdomsfremkaldende. Det er vores håb at den opnåede viden, ikke kun vil kunne bidrage til en større forståelse af DI og bane vejen for bedre diagnostik og behandling, men også en bedre forståelse af de generelle mekanismer, der medvirker til at opretholde vandbalancen hos mennesker.
Projekttitel:
Epidemiologisk undersøgelse af sammenhængen mellem inflammatorisk tarmsygdom og tyndtarmscancer
Bevillingsmodtager: Tine Jess
Institution: Statens Serum Institut, Afdeling for Epidemiologisk Forskning
Bevilget beløb: kr 144.000
Projektbeskrivelse: Med nærværende undersøgelse ønsker vi at opnå tiltrængt viden omkring sammenhængen mellem inflammatorisk tarmsygdom (IBD; Crohns sygdom og colitis ulcerosa) og tyndtarmscancer. En velkendt og velbeskrevet komplikation til IBD er colorectalcancer. Tyndtarmscancer, som er en sjælden sygdom med dårlig prognose, menes også at være en komplikation til IBD. Risikoen er hidtil kun undersøgt i meget få populationsstudier og med i alt 17 cases i litteraturen, hvilket i en meta-analyse resulterede i en samlet RR på 27 (95% CI, 15-49). Der findes ikke konsensus om hvilke risikofaktorer, der disponerer til tyndtarms-cancer. Vi vil i studiet estimere risikoen for tyndtarmscancer hos danske IBD patienter sammenlignet med baggrundsbefolkningen (1977-2009) og beskrive patienterne detaljeret. Ved kobling af Landspatientregistret og Cancerregisteret findes der umiddelbart 52 cases af tyndtarmscancer hos IBD patienter i Danmark i nævnte periode, og vi har derfor en unik mulighed for at belyse emnet yderligere. Før risikoberegningen og med henblik på karakteristik af patienter med IBD og tyndtarmscancer, vil journaler på alle potentielle cases blive gennemgået. Risikoen for tyndtarmscancer hos IBD patienter og kliniske detaljer fra journaler vil blive publiceret som afslutning på skolaransættelsen. Endvidere vil cases, kliniske oplysninger, og tilgængeligt vævsmateriale indgå i et planlagt tværeuropæisk studie af tumorkarakteristisk og risikofaktorer for tyndtarmscancer hos patienter med IBD.
Projekttitel:
Den diagnostiske og prognostiske betydning af proliferationsmarkører i sentinel node biopsier ved malignt melanom
Bevillingsmodtager: Torben Steiniche
Institution: Aarhus Universitetshospital, Patologisk Institut
Bevilget beløb: kr 123.720
Projektbeskrivelse: Modermærkekræft er en alvorlig sygdom, der kan sprede sig til lymfeknuderne. Hvis dette sker, er patientens chance for at overleve sygdommen lavere end hvis sygdommen ikke spredes. Udover evt. kræftspredning finder man ofte også helt godartede modermærkeceller i lymfeknuderne og de kan være vanskelige at skelne fra kræftcellerne. Dette studium vil derfor undersøge nye lovende metoder til at forbedre denne adskillelse, således man kan give patienterne en mere præcis vurdering af deres prognose. Samtidig ved man, at ikke alle de patienter, der har spredning af modermærkekræft til deres lymfeknuder vil få yderligere spredning og det er derfor vigtigt at finde de patienter, der har størst risiko for yderligere spredning. Det vil dette studium forsøge at finde nye metoder til at forudsige.
Projekttitel:
Ficolins and Diabetic Kidney Damage
Bevillingsmodtager: Troels Krarup Hansen
Institution: Aarhus Universitet, Medicinsk Forskningslaboratorium, Klinisk Institut
Bevilget beløb: kr 216.000
Projektbeskrivelse: Diabetes udgør en stigende udfordring. WHO forventer en stigning på 50% i diabetes-relatede dødsfald over 10 år, blandt andet grundet diabetisk nyresygdom. Diabetisk nyresygdom er den hyppigeste årsag til dialysekrævende nyresvigt i vestlige lande inklusiv Danmark. I dag har vi ingen terapi mod diabetisk nyresygdom. Behandlingen består derfor i at forsinke fremskridningen af sygdommen samt af primær prævention. De vigtigste elementer deri er stram kontrol af blodsukker og blodtryk. Således er der et enormt behov for forskning i sygdommens årsager for at mindske både menneskelige og samfundsøkonomiske følger. Vi har opdaget, at immunsystemet virker uhensigtsmæssigt ved diabetes. Den del af immunsystemet, der kaldes komplement systemet ser ud til at fejlagtigt at angribe kroppens egne celler. Dette sker gennem den såkaldte lektinvej, som kan aktiveres af en gruppe proteiner kaldet lektiner. Vi har vist, at lektinet kaldet MBL er direkte involveret i udviklingen af diabetisk nyresygdom. Der findes tre andre lektiner, L-, H- og M-ficolin, som kan aktivere lektinvejen. Ficoliner og MBL genkender specifikke sukkermønstre på mikroorganismer. Det er vores hypotese, at der ved diabetes dannes lignende sukkermønstre på humane celler og at ficolinerne og MBL i skadelig grad angriber kroppens egne celler.Vi har mulighed for at efterprøve denne hypotese, da vi har adgang til mus, der mangler ficolin. Det er vores hypotese, at disse mus er beskyttet mod udviklingen af diabetisk nyresygdom.
Projekttitel:
The role of FIBCD1 in regulation of allergy. Oral chitin regulation of the allergic response and establishment of the ovalbumin-allergy model in mice
Bevillingsmodtager: Uffe Holmskov
Institution: Syddansk Universitet, Institut for Molekylær Medicin, Kardiovaskulær og Renal Forskning
Bevilget beløb: kr 216.000
Projektbeskrivelse: Forekomsten af allergi sygdomme er stigende i de vestlige lande, hvor de forekommer hos ca. 20% af befolkningen. Hyppigheden af allergi er langt sjældnere i udviklingslande med lav hygiejne og øget antal infektioner specielt i barndommen. En teori kaldet hygiejne-teorien, foreslår at de hyppige infektioner bl.a. med orme i tarmsystemet gør os mindre modtagelige for allergi, hvor kroppens immunforsvar reagerer uhensigtsmæssigt og i sig selv skaber den kroniske sygdom. Vi har for nyligt beskrevet et membran-molekyle, som udtrykkes i lunge- og tarmslimhinderne. Vi har vist at dette molekyle binder til kitin. Kitin indgår som en vigtig bestanddel i svampes cellevæg og udgør hovedbestanddelen af de æg indvoldsorme lægger, når de inficerer mennesker. Man ved at kitin kan påvirke den allergiske reaktion hos mus. Indtil nu har man ikke kendt det molekyle, som er ansvarlig for denne reaktion. Vi har fremstillet mus som mangler dette membran-molekyle, og de er beskyttet mod udvikling af allergi samtidigt med at de er mere modtagelige for inflammatoriske tarmsygdomme. Formålet med dette delprojekt er at klarlægge hvordan kitin i foderet kan påvirke det allergiske respons og om vores membran-molekyle er involveret i denne proces. Vi håber at vores projekt kan bidrage til øget viden om både allergi og inflammatoriske tarmsygdomme og således bane vejen for nye behandlingsmetoder.
Projekttitel:
Langtidseffekten af fraktioneret strålebehandling vs. kirurgisk behandling på glukosemetabolismen ved akromegali samt opgørelse af strålerelateret helbredelses og komplikationsrate
Bevillingsmodtager: Ulla Friis Feldt-Rasmussen
Institution: Rigshospitalet, Endokrinologisk Afdeling
Bevilget beløb: kr 154.650
Projektbeskrivelse: Akromegali er forårsaget af øget produktion af væksthormon (GH) fra en oftest godartet svulst i hypofysen. Sygdommen medfører en række komplikationer bl.a. forstyrrelser i sukkeromsætningen og ca. 25 % udvikler sukkersyge. Halvdelen af patienterne kan kureres kirurgisk. Alternativt benyttes medicinsk behandling eller stråleterapi. Ulemper ved stråleterapi er risiko for stråleskade på nærliggende områder som hypothalamus, der bl.a. er central for regulationen af sukkeromsætningen. Succesfuld kirurgisk behandling medfører oftest normalisering af sukkeromsætningen, hvilket ikke i samme grad synes gældende efter stråleterapi. Derfor fremsættes hypotesen, at bestråling af hypothalamus-hypofyse-området med destruktion af de komplekse neuro-hormonelle samspil, medfører øget forekomst af fejlreguleret sukkeromsætning. Formålet med projektet er dels at opgøre langtidseffekten af stråleterapi og kirurgisk behandling på sukkerstofskiftet ved akromegali mhp. at finde eventuelle forskelle knyttet til typen af behandling og udbredning af hypofysesvulsten. I en undergruppe bestemmes tarmhormon(inkretin)effekten hos hhv. stråle- og kirurgisk behandlede patienter sammenlignet med raske kontroller, idet inkretineffekten der hos raske er ansvarlig for 70% af insulinresponset ved fødeindtag, er afgørende for opretholdelse af normal sukkeromsætning. Projektet sigter således mod at optimere patientbehandlingen ved at kunne imødegå mulige negative virkninger af bestråling på sukkeromsætningen.