Ved ansøgningsfristen den 6. september 2012 modtog FSS 80 ansøgninger til virkemidlet Skolarstipendier med et samlet ansøgt beløb på ca. 13,2 mio. DKK.
Nedenfor angives de 27 ansøgninger, som FSS på sit møde den 15. november 2012 besluttede at yde hel eller delvis støtte til.
Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle justeringer i forhold til de i oversigten angivne beløb. Der kan således ske ændringer, f.eks. hvis der er opnået støtte fra anden side, eller hvis den ansøgte overheadtakst er forkert. Der kan også være knyttet særlige betingelser til den enkelte bevilling.
Bevillingsbreve og afslagsbreve vil blive udsendt i løbet af november og december 2012. Al korrespondance vil blive sendt til den e-mail adresse, som er angivet i den elektroniske ansøgning.
Afslag vil indeholde en kortfattet begrundelse, der peger på de væsentlige faglige grunde til, at ansøgningen ikke opnåede bevilling, jf. i øvrigt de i opslaget meddelte betingelser og vurderingskriterier. Såfremt du har spørgsmål til afslaget, bedes du kontakte Det Frie Forskningsråds sekretariat snarest muligt efter modtagelsen af afslaget.
Typiske årsager til afslag
Rådet noterer sig, at kvaliteten i ansøgningerne til Skolarstipendier er stigende, hvilket afspejler sig i en bevillingsprocent på 33,8 % (antal bevillinger).
Projekttitel:
Påvisning af Pneumocystis jirovecii i immunsupprimerede patienter. Kolonisation eller sygdom
Bevillingsmodtagere: Alex Lund Laursen
Institution: Aarhus Universitetshospital, Infektionsmedicinsk Afdeling Q
Bevilget beløb: kr 127.432
"Pneumocystis jirovecii (P. jirovecii) er en mikroorganisme tilhørende svamperiget, som er ansvarlig for svær lungebetændelse (PCP) hos immunsvækkede patienter. Særlige HIV inficerede patienter pådrager sig infektionen; men også patienter, der modtager immundæmpende behandling som led i transplantation, svære bindevævssygdomme og patienter med kroniske betændelsestilstande i tarmene har risiko for PCP. Særlig behandling med store doser binyrebarkhormon og hæmmere af tumor nekrotiserende factor (TNF-alfa) er kritisk.
Diagnostik af PCP er problematisk og involverer oftest besværlige undersøgelser med ophentning af sekret fra de dybe dele af lungen og efterfølgende mikroskopi af materialet. Ekspektorat kan ikke anvendes til dette. Med anvendelse af kvalitativ PCR teknik er dette imidlertid muligt. Den sædvanlige anvendte metode kan dog ikke skelne mellem kolonisering og egentlig sygdom. Med en kvantitativ PCR er dette i princippet muligt.
Formålet med studier er:
1) At vurdere graden af kolonisering hos immunsupprimerede patienter uden luftvejs symptomer. Følgende grupper undersøges: Danske HIV-1 patienter, HIV-1 og HIV-2 patienter fra Guinea Bissau, Vest Afrika, hjerte – og nyretransplanterede, patienter med bindevævssygdomme og patienter med kroniske tarmbetændelse. Resultaterne sammenlignes med immunraske danske og afrikanske personer.
2) At fastlægge antal P. Jirovecii kopier i mundskyllevand, som kan anvendes til at skelne mellem koloniserede og patienter med PCP.
Projekttitel:
The role of SorCS1 in diabetes and obesity
Bevillingsmodtager: Anders Nykjær
Institution: Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Bevilget beløb: kr 216.000
Projektbeskrivelse: Type 2 sukkersyge, der til dato påvirker mere end 250.000 danskere, er en epidemisk sygdom med alvorlige helbredsmæssige konsekvenser. Type 2 sukkersyge er forbundet med alvorlige følgesygdomme, såsom fodsår, amputationer, nyresvigt og blindhed og med højere dødelighed. Studier har søgt efter nye kandidat-gener, der spiller en rolle i udviklingen af sygdommen, og et af de fundne gener er SorCS1. Vi har lavet en musemodel, der mangler SorCS1, og undersøgelser af disse mus viser, at de udvikler type 2 sukkersyge som gamle. Herudover har vi fundet, at udviklingen af type 2 sukkersyge i forskellige musemodeller kan modvirkes ved at overudtrykke SorCS1 vha. genterapi. Vi fandt også at overudtryk af SorCS1 gav vægtreduktion og nedsat fødeindtag hos musene. Indtil nu har vi dog kun været i stand til at give genterapi med en virkningsvarighed på 2-3 uger. Vi har derfor udviklet en ny mus, hvor vi kan overudtrykke SorCS1 i lang tid efter aktivering af genet. Vi vil bruge denne musemodel til at undersøge langtidseffekterne af SorCS1 på udvikling af fedme og type 2 sukkersyge, og til at se om SorCS1 kan bremse denne udvikling. Dette gøres ved at inducere fedme og type 2 sukkersyge i musen med fed kost. Musene deles herefter i 2 grupper, hvor første gruppe får aktiveret SorCS1, og anden gruppe er en kontrolgruppe, som ikke får SorCS1. Herefter vil vi følge deres udvikling af fedme og sukkersyge ved hjælp af hyppige målinger af blodsukker, vægt og fødeindtag.
Projekttitel:
Does a BCG scar protect against childhood hospitalization and death in rural Guinea-Bissau
Bevillingsmodtager: Ane Bærent Fisker
Institution: Statens Serum Institut, Bandim Health Project
Bevilget beløb: kr 216.000
Projektbeskrivelse: I Guinea-Bissau i Vestafrika, hvor børnedødeligheden er blandt de højeste i verden, har Bandim Health Project (BHP) siden 1978 udført forskning med fokus på sundhedsinterventioner og deres langtidskonsekvenser. Forskningen er baseret på demografisk overvågning af børn og kvinder på landet og i hovedstaden Bissau. BHP har vist, at vaccinationer ud over de specifikke effekter påvirker den generelle modstandskraft gennem uspecifikke vaccineeffekter. For BCG-vaccinen har vi hos de yngste børn fundet udtalte, gavnlige effekter, der ikke alene kan tilskrives beskyttelse mod tuberkulose. Tilsyneladende stimulerer BCG-vaccinen immunsystemet medførende beskyttelse mod andre infektioner. Således er BCG-vaccinen et vigtigt redskab til at sænke børnedødeligheden. Optimal BCG vaccinationsteknik medfører dannelse af et BCG-ar. Studier fra byområdet har påvist en særligt øget overlevelse blandt spædbørn, der danner ar efter BCG-vaccination. På baggrund af data indsamlet af de mobile teams over hele Guinea-Bissau mellem 2009-2011 vil vi undersøge betydningen af vaccinationsar. Vi vil undersøge, om BCG-ar beskytter mod hospitalisering og død indtil 5-års alderen i landområderne. Desuden undersøges hvorvidt arstørrelse er relateret til en eventuel beskyttende effekt. Hvis resultaterne er i tråd med tidligere fund, og der findes en sammenhæng mellem vaccinationsar og lavere sygelighed og dødelighed, kan dette studie være betydningsfuldt for udarbejdelse af fremtidige vaccinationsstrategier.
Projekttitel:
Psychological Nonepileptic Seizures in children (PNES):Survey of the diagnostic practice among Danish pediatricians
Bevillingsmodtager: Charlotte Ulrikka Rask
Institution: Aarhus Universitetshospital, Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser
Bevilget beløb: kr 150.826
Projektbeskrivelse: Funktionelle non-epileptiske anfald, ofte kaldet PNES (Psychogenic Non-Epileptic Seizures), ligner epileptiske anfald, men skyldes ikke abnorm EEG-aktivitet. Hyppigheden er ukendt, men på epilepsicentre har ca. 10-20 % af henviste patienter PNES. PNES forekommer hos børn fra 5 år, dog hyppigst hos børn over 10 år. Den præcise årsag er ukendt, men psykosociale belastningsfaktorer i kombination med utilstrækkelig evne til at mestre pres synes at spille en rolle. Diagnosen stilles vha. klinik, anamnese og video-EEG. Imidlertid fejldiagnosticeres en stor procentdel, hvilket kan medføre store omkostninger for barnet med hospitalsindlæggelser og skadestuebesøg, negativ påvirkning af skolegang og familieliv og risiko for fejlbehandling med fx epilepsi medicin. Selvom PNES udgør en væsentlig klinisk problemstilling, er forskning i lidelsen sparsom. Brug af forskellige diagnosekoder hindrer større og mere repræsentative undersøgelser, da det er svært at identificere patienterne gennem journaler og diagnose registre. Undersøgelsens formål er ved en spørgeskemaundersøgelse at kortlægge diagnosepraksis af PNES på danske børneafdelinger. Alle social- og neuropædiatere (ca. 60-80 på landsplan) inviteres til deltagelse. Projektet kan danne basis for konsensus om brug af diagnosekoder samt identifikation af en repræsentativ klinisk population af børn med PNES, mhp.. fremtidige studier af eksempelvis kliniske karakteristika, prognose og behandlingseffekt.
Projekttitel:
The Danish Blood Donor Study: The association of Low-grade Inflammation with Health Related Quality of Life
Bevillingsmodtager: Christian Erikstrup
Institution: Aarhus Universitetshospital, Klinisk Immunologisk Afdeling
Bevilget beløb: kr 147.981
Projektbeskrivelse: I forbindelse med flere sygdomme f.eks. infektion med bakterier, skader på kroppens væv og kræft kan der i blodet måles høje niveauer af betændelsesmarkøren C-reaktivt protein (CRP). Det er også muligt at måle meget lave koncentrationer af denne betændelsesmarkør, og flere studier har påvist, at selv ganske let forhøjede niveauer er associeret med senere udvikling af sygdom f.eks. hjerte-karsygdom, leddegigt, tarmkræft og forhøjet blodtryk. Ved hjælp af et spørgeskema kan man få et mål for menneskers helbredsstatus, som de selv mener, den er. Dette kaldes selvrapporteret helbred og indebærer en vurdering af den psykiske og fysiske helbredsstatus. Det selvrapporterede helbred bliver dårligere ved sygdom, specielt kronisk sygdom som for eksempel sukkersyge og hjertekarsygdom. Den subjektive vurdering af helbred kan forudsige fremtidig sygdom som f.eks. hjerte-karsygdom. Jo dårligere det selvrapporterede helbred er, desto mere stiger risikoen for at få konstateret sygdom. Projektet tager udgangspunkt i en national befolkningsundersøgelse af bloddonorer, kaldet Det danske bloddonorstudie, som startede i 2010. Studiets formål er at undersøge, om der er en sammenhæng mellem lave niveauer af betændelsesmarkøren CRP og selvrapporteret helbred hos 20.000 raske mennesker. Vi vil også undersøge, om en betændelsestilstand i kroppen kan forudsige ændringer i selvrapporteret helbred over tid. Hvis en sammenhæng findes underbygger det CRP som risikofaktor for sygdom.
Projekttitel:
Inhibition of Natural Killer T cell activation by gamma-herpes viruses
Bevillingsmodtager: Christian Kanstrup Holm
Institution: Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Bevilget beløb: kr 208.800
Projektbeskrivelse: Virus, der tilhører gamma-virus familien, er vigtige sygdomsfremkaldere hos mennesker. Hos normale raske personer giver infektion med virus fra denne familie oftest udslag i symptomfri eller milde sygdomsforløb, men hos immunsupprimerede personer er infektionsforløbene ofte meget alvorlige. Epstein Barr virus (EBV) og Karposi´s Sarcoma associeret Herpes Virus (KSHV) er eksempler på gamma-herpes virus, der giver alvorlige infektion hos immunsupprimerede personer, herunder patienter med AIDS og cancer patienter, der modtager immunsupprimerende behandling. Her kan infektioner med disse virus forårsage udviklingen af kræft herunder Karposi´s Sarcoma og B celle lymphomer. Infection med virus fra denne familie giver en livslang infektion, hvor virus persisterer i et ”dvale” stadie. Herfra kan de reaktiveres f.eks. i forbindelse med immunsuppression. En vigtig faktor for, at virus fra denne familie kan inficere mennesker, er deres evne til at undvige og skjule sig fra immunforsvarets celler. Vi har netop opnået præliminære resultater fra forsøg i mus, der tyder på, at virus fra denne familie kan undvige immunforsvaret ved at ødelægge funktionen af en bestemt type af hvide blodlegemer kaldet NKT celler. I dette projekt vil vi undersøge, hvorledes dette kan lade sig gøre, og samtidig hvorvidt dette også sker ved infektion af NKT celler fra mennesker. Dette projekt kan hermed bidrage til forståelsen af, hvorledes gamma-herpes virus undviger vores immunforsvar.
Projekttitel:
Role of mTORC2 in GLUT4 translocation, Rac1 activity and glucose uptake in response to insulin stimulation in skeletal muscle
Bevillingsmodtager: Erik A. Richter
Institution: Københavns Universitet, Institut for Idræt
Bevilget beløb: kr 216.000
Projektbeskrivelse: Enzymet mTORC2 er et nyopdaget enzym, som menes at være vigtigt i insulins molekylære signalvej, men dets rolle i muskler, som er kroppens største insulinfølsomme organ, er ikke kendt. Nogle undersøgelser synes at vise, at mTORC2 er vigtigt i regulering af cellers indre skelet, men om dette er korrekt i muskler vides ikke, og i hvilken grad dette påvirker insulins evne til at øge sukkeroptagelsen i muskler vides heller ikke. mTORC2s rolle i insulins virkning på sukkeroptaglese vil blive undersøgt i muskelcellekulturer, hvor man kan måle insulins virkning på glukosetransportørernes flytning til og fra cellemembranen såvel som cellernes glukoseoptagelse. I disse celler kan man ved genetisk manipulation også ændre cellernes indhold of mTORC2 og dermed observere, hvorledes dette påvirker cellernes glukosestofskifte. Projektet er et skolarstipendie-projekt og er en afgrænset del af et større projekt, hvortil er koblet en postdoc og en Ph.d. studerende. Det er velegnet som et selvstændigt mindre projekt, som formentlig kan fuldføres på 10 måneder og som vil give skolarstipendiaten indsigt i og færdigheder inden for arbejde med cellekulturer, molekylære teknikker samt molekylær signaltransduktion. Koblingen til en postdoc og en Ph.d.-studerende sikrer, at der er sufficient praktisk vejledning til stede i det omfang, jeg (ansøgeren) ikke selv varetager denne. Den teoretiske oplæring vil primært blive varetaget af ansøgeren.
Projekttitel:
Hydreringstilstandens betydning for morbiditet og mortalitet hos patienter med hoftenær fraktur
Bevillingsmodtager: Frank Christian Pott
Institution: Bispebjerg Hospital, Anæstesiologisk Afdeling Z
Bevilget beløb: kr 123.720
Projektbeskrivelse: Hoftebrud er en væsentlig udgift for samfundet og kan få store menneskelige omkostninger for den enkelte patient, ofte med varig funktionsnedsættelse. Dødeligheden indenfor de første 3 måneder efter hoftebrud er ca. 20%, hvilket er lige så højt som for flere kræftformer. Resultater fra hoftefraktur databasen på Bispebjerg Hospital viser, at der er en næsten tredoblet dødelighed hos hoftefraktur patienter, der indlægges med forhøjede nyretal, og dette kan tyde på utilstrækkelig væskestatus. Vi vil undersøge, om patientens væskestatus har betydning for komplikationer efter hoftefraktur, indlæggelsestid og overlevelse. Flere faktorer bidrager til, at patienter indlagt med hoftefraktur ofte har væskeunderskud. Mange ældre har sparsom væskeindtag og bruger vanddrivende medicin. Patienter faster og tørster inden operationen, har blodtab grundet frakturen og mange patienter har inden indlæggelsen ligget hjælpeløse i hjemmet i timer til dage. I en 6 måneders periode bestemmes hoftefraktur-patienternes væskeunderskud lige inden bedøvelsen ved hjælp af udvidet kredsløbsmonitorering. Vores hypotese er, at det præ-operative væskeunderskud er relateret til øget morbiditet så som urinvejsinfektioner, lungebetændelse, forvirring, tryksår og problemer med mobilisering. Hvis væskemanglen er relateret til komplikationerm, kan fremtidig fokus på væsketerapi muligvis forbedre behandlingen af denne patientgruppe.
Projekttitel:
Epsin - a potential player in regulation of the water channel AQP2
Bevillingsmodtager: Hanne Bjerregaard Møller
Institution: Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Bevilget beløb: kr 216.000
Projektbeskrivelse: Kroppens væskebalance reguleres tæt via nyrens evne til at koncentrere urinen. En række kliniske tilstande medfører forstyrrelser i væskebalancen i form af væskeretention eller væsketab. Ofte skyldes væskeforstyrrelser dysregulering af vandkanalen aquaporin-2 (AQP2) i nyrens samlerør. Hormonet vasopressin (AVP) virker i nyrens hovedceller ved at fremme tilstedeværelsen af AQP2 i cellens apikale plasmamembran. Akkumulationen af AQP2 i membranen er en reguleret balance mellem exocytose og endocytose og afgørende for evnen til at koncentrere urinen og mindske væsketab. AVP inducerer posttranslationelle modifikationer bl.a. fosforylering og ubiquitinering af AQP2. AVP induceret fosforylering nedsætter endocytose af AQP2, hvorimod ubiquitinering fremmer denne proces. I dette studie vil vi afgøre, om proteinet Epsin1, der indeholder specifikke bindingssteder for ubiquitin og er involveret i clatrin-medieret endocytose, interagerer med ubiquitineret AQP2 og har en rolle i specifik rekruttering af proteinet til membranområder, hvor der foregår endocytose. Identifikation af en sådan interaktion og dens regulering via ubiquitinering, og muligvis også fosforylering, vil være afgørende for forståelsen af nyrens fysiologiske respons på AVP. Indsigt i den molekylære mekanisme for regulering af AQP2 i membranen kan dels have betydning for identifikation af nye farmakologiske mål til behandling af væskeforstyrrelser og dels bane vejen for indsigt i regulering af andre membran transportere.
Projekttitel:
Molekylær virkningsmekanisme af nye positive allosteriske modulatorer på metabotrop glutamat receptor subtype 5
Bevillingsmodtager: Hans Bräuner-Osborne
Institution: Københavns Universitet, Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi
Bevilget beløb: kr 129.600
Projektbeskrivelse: Glutamat er et vigtigt signalstof i hjernen, der signalerer via forskellige receptor proteiner. En af disse receptorer er mGluR5, der er involveret i sygdomme såsom Parkinsons sygdom og skizofreni. Stoffer virkende selektivt på mGluR5 er derfor af stor terapeutisk interesse. De metabotrope glutamat receptores orthosteriske bindingslomme, hvor glutamat binder, er relativ ens mellem subtyperne, hvilket gør det svært at udvikle tilstrækkeligt selektive stoffer til de enkelte subtyper såsom til mGluR5. Et alternativ er at udvikle stoffer, som binder andre steder end i den orthosteriske bindingslomme og modulerer receptorresponset – såkaldte allosteriske modulatorer. Allosteriske bindingslommer er mindre konserverede, hvilket muliggør en mere selektiv receptor-”targeting” og potentielt færre bivirkninger. Vi har for nyligt identificeret en helt ny klasse af positive allosteriske modulatorer på mGluR5 som viser en unik farmakologisk profil i forhold til tidligere publicerede modulatorer. I indeværende projekt vil vi karakterisere disse stoffers molekylære virkningsmekanisme ved at lave en 3D model af den aktive receptor konformation, dokke vores stoffer ned i modellen og mutere de aminosyre positioner i receptoren som er forudsagt at interagere med stofferne. Modellen vil efterfølgende blive brugt til at designe endnu bedre stoffer med terapeutisk potentiale og til at give indblik i den ellers stort set ukendte molekylære virkningsmekanisme for allosteriske modulatorer.
Projekttitel:
Is there an additive cardioprotective effect of ischemic pre- and postconditioning and mild hypothermia?
Bevillingsmodtager: Hans Erik Bøtker
Institution: Aarhus Universitetshospital, Hjertemedicinsk Afdeling B
Bevilget beløb: kr 154.650
Projektbeskrivelse: Hjertekarsygdom er stadig en af de sygdomme, som flest mennesker dør af, og derfor er der stadig brug for meget forskning i netop denne sygdom og følgerne heraf. Dette forsøg skal belyse kombinationen af to behandlingsmetoder, som bruges ved iltmangel i hjertet. Iltmangel i hjertet kan for eksempel skyldes en blodprop eller være i forbindelse med hjerteoperationer. De to behandlingsmetoder, kaldet konditionering og nedkøling, er allerede meget anerkendte metoder, men om der er en effekt af at kombinere to metoder vides ikke endnu. Ligeledes vides det ikke, hvordan de to metoder kan kombineres mest optimalt. Når hjertet mangler ilt i en periode, som det sker ved blodpropper i hjertets kar, så er det vigtigt hurtigt at få genetableret blodforsyningen. Uden ilt vil hjertets celler tage skade, men det meget paradoksale er, at ved netop at genetablere iltforsyningen bliver hjertet yderligere skadet - dette kaldes reperfusionsskade. Specielt konditionering retter sig imod reperfusionsskaden. Projektet foregår på rotter, hvor man laver undersøgelser på det isolerede hjerte, dette sker i en såkaldt Langendorff-model. I modellen laves forskellige undersøgelser på hjertets pumpefunktion, men også på stoffer frigivet fra hjertet. Målet med projektet er at opnå en større viden om, hvordan man bedst kan behandle patienter med iltmangel i hjertet.
Projekttitel:
The Effect of Antimicrobial Peptidomimetics on the Intracellular Survival of Uropathogenic Escherichia Coli
Bevillingsmodtager: Hans Jørn Kolmos
Institution: Syddansk Universitet, Klinisk Institut
Bevilget beløb: kr 216.000
Projektbeskrivelse: Urinvejsinfektioner (UVI) herunder blærebetændelse (cystitis) forårsages oftest af kolibakterier og er én af de hyppigst forekomne infektionssygdomme i Danmark. Hos mange er infektionen tilbagevendende og kan udvikle sig til en kronisk tilstand. Sidstnævnte menes at opstå pga. kolibakteriernes evne til at trænge ind i blærens egne celler og her afskærme sig for kroppens immunforsvar. De antibiotikatyper, som typisk anvendes mod cystitis, fjerner effektivt fritvoksende bakterier og dermed symptomerne, men ikke de intracellulære bakterier og dermed kilden til tilbagevendende cystitis. Herudover er det et problem, at kolibakterier i stigende grad bliver resistente mod antibiotika, da vi i fremtiden kan stå uden en egentlig symptombehandling mod cystit. En mulig afløser for konventionelle antibiotika er antimikrobielle peptider (AMP’er). Bakterier udvikler kun i ringe grad resistens overfor disse stoffer. Desuden har danske forskere for nylig udviklet undergrupper af AMP’er, som kan trænge ind i celler og potentielt ramme intracellulære bakterier. Disse egenskaber kan blive brugbare til behandling af cystit. I skolarprojektet undersøges AMP’ernes effekt mod intracellulære kolibakterier. Til dette anvendes blærecelle-infektionsmodeller sammen med fluorescensmikroskopi og kvantificering af overlevende bakterier. Projektet er planlagt som en forløber for et større projektsamarbejde mellem mikrobiologer ved Klinisk Institut, SDU og kemikere ved Det Farmaceutiske Fakultet, KU.
Projekttitel:
Mapping the neurocognitive mechanisms of flexible motor behavior in healthy subjects
Bevillingsmodtager: Hartwig Roman Siebner
Institution: Hvidovre Hospital, Danish Research Center for Magnetic Resonance (DRCMR)
Bevilget beløb: kr 84.088
Projektbeskrivelse: Mennesker besidder evnen til hurtigt at ændre deres handlingsmønstre på baggrund af skiftende omstændigheder i omgivelserne. Dette er en vigtig egenskab i stort set alle hverdagsaktiviteter. Kognitive kontrolprocesser gør mennesker i stand til at hæmme adfærd, som ikke længere er passende i situationen, samt at initiere nye og passende handlinger. I flere psykiatriske og neurologiske sygdomme er evnen til fleksibelt at opdatere og justere adfærd forstyrret, f.eks. i Parkinson’s sygdom og OCD. De kognitive kontrolprocesser, som er involveret i ændring af handlingsmønstre, er regulerede af et kompliceret samspil mellem forskellige hjerneregioner. Jeg ønsker at kombinere funktionel og strukturel Magnetisk Resonans skanning (MR-skanning) med et nyt adfærdsparadigme med fokus på regelskift. Jeg ønsker at bruge avanceret computermodellering for at relatere adfærdsmæssige aspekter ved handlingsskift til aktivitet i specifikke hjerneområder hos raske forsøgspersoner. Dette studie er det første, som benytter dette nye adfærdsparadigme i kombination med MR-skanning. Hvis dette studie er succesfuldt, er det planlagt at undersøge patientpopulationer med forstyrret handlingskontrol samt at kombinere dette adfærdsparadigme med en medicinsk intervention for at belyse serotonins rolle i disse kognitive kontrolprocesser. Forhåbentlig vil dette på længere sigt føre til nye og bedre behandlingsmuligheder for folk med forstyrret handlingskontrol.
Projekttitel:
The lectin pathway of the complement system in the course of Acute Live Failure
Bevillingsmodtager: Henning Grønbæk
Institution: Aarhus Universitetshospital, Medicinsk hepatogastroenterologisk afdeling
Bevilget beløb: kr 154.650
Projektbeskrivelse: Akut leversvigt (ALS) er en alvorlig sygdom med høj dødelighed. ALS kan skyldes mange forskellige årsager heriblandt virus, medicin, alkohol og kroppens eget immunforsvar. To mulige immunologiske mekanismer til leverskade har været overvejet: en direkte skade på levercellerne af patogener eller selve immunforsvaret, eller en mere indirekte skade forårsaget af mangel på effekt af de immunologiske mekanismer, som normalt beskytter leveren. Under leversvigt produceres proteiner, som øger eller hæmmer immunforsvaret, muligvis kan et skift mod hæmning af immunforsvaret være skadeligt for leveren. Forskning har vist, at aktivitet i komplementsystemet, som aktiverer immunsystemet, har betydning ved udviklingen af leversvigt, men det er uklart, om komplementaktivering er en fordel. Lectiner er proteiner i det medfødte immunsystem, som via binding til patogener kan aktivere komplementsystemet. Lectiners betydning for patogenesen af ALS har ikke tidligere været undersøgt, hvorfor vi i dette projekt vil måle niveauet af lectiner i blodet fra patienter med akut leversvigt, ved indlæggelsen og efter 3 dage samt undersøge disse niveauer i relation til den udløsende faktor af leversvigtet for at belyse lectiners og komplements bidrag til udvikling af ALS. Da det er svært tidligt i forløbet af ALS at forudsige patientens udfald, rummer dette projekt potentiale til at bidrage til en øget forståelse af de immunologiske mekanismer, som kan være med til at afgøre patientens udfald og behandling.
Projekttitel:
A 7-year follow-up study of occupational noise exposure and the use of antidepressant medicine: a model of long-term stress and risk of depression
Bevillingsmodtager: Henrik Albert Kolstad
Institution: Aarhus Universitetshospital, Arbejdsmedicinsk Klinik
Bevilget beløb: kr 154.650
Projektbeskrivelse: Denne undersøgelses overordnede formål er at analysere, om arbejdsstress kan forårsage depression. På trods af at der er udført mange forløbsundersøgelser, er dette stadig uafklaret. Primært fordi man overvejende har anvendt selvrapporterede oplysninger om arbejdsstress, som vil være påvirket af, om man har eller er ved at udvikle depression. Dette giver stor risiko for cirkelslutning og fejlagtige konklusioner om årsagssammenhænge. Vi foreslår arbejdsstøj som en objektiv indikator for arbejdsstress. Støj giver stigende ubehag med stigende støjniveau, aktiverer det akutte stress respons med stigende puls, blodtryk, kortisol og noradrenalin niveauer og kan måles kvantitativt uafhængigt af deltagerne. Vi vil udnytte en allerede etableret forskningsdatabase med 130.000 industri- og kontorarbejdere ansat i 725 danske virksomheder mellem 2001 og 2007. I 2001-2002 og 2009-2010 udførte vi 1140 personbårne støjmålinger i en stikprøve af virksomhederne, som vi bruger til at estimere hver enkelt deltagers løbende og kumulerede støjeksponering. Vi vil bruge udløsning af en recept på antidepressiv medicin som indikator for depression. I Lægemiddelregisteret vil vi identificere alle deltagere, som for første gang udløste en recept mellem 2001 og 2007. Vi vil analysere, om stigende eksponering for støj er forbundet med stigende risiko for at udløse en recept på antidepressiv medicin.
Projekttitel:
Evaluering af tumorspecifik immmunrespons i patienter med prostatacancer behandlet med dendritiske celler transfekteret med tumor mRNA
Bevillingsmodtager: Inge Marie Svane
Institution: Herlev Hospital, Center for Cancer Immun Terapi (CCIT)
Bevilget beløb: kr 123.720
Projektbeskrivelse: Patienter med metastaserende kræft i blærehalskirtlen (prostatacancer) har en dårlig prognose med en overlevelse på cirka 19 måneder. Standardbehandling er kemoterapi og binyrebarkhormon, men ved ophør af denne behandling findes ingen alternativer med dokumenteret effekt på overlevelsen. Der er således et stort behov for afdækning af nye behandlingsmuligheder. Cancer immunterapi, hvor man stimulerer patientens eget immunforsvar til at angribe og bekæmpe kræftcellerne, er en behandlingsform, som de seneste år har givet lovende resultater. På grund af dendritiske cellers (DC) unikke evne til at stimulere immunsystemet fremstår DC-baseret immunterapi nu som et lovende behandlingstiltag af kræft i samspil med eksisterende behandlingsmetoder. På Herlev Hospital pågår et klinisk studie, hvor patienter med metastatisk prostatacancer vaccineres med egne DC, som er molekylært manipuleret, så de udtrykker fire forskellige kræftproteiner: PSA, PAP, hTERT og survivin. Formålet med dette kliniske studie er at starte et immunrespons i patienterne imod disse kræftproteiner, der kan lede til at cancercellerne bliver slået ihjel. For at kunne vurdere effekten af vaccinen, er monitorering af patienternes immunreaktion på vaccinen et vigtigt led. Formålet med dette forskningsårsprojekt er at foretage immunanalyser på 10 patienters perifere blodceller udtaget før vaccination og til definerede tidspunkter under vaccinationsforløbet, og sammenholde disse med den observerede behandlingseffekt.
Projekttitel:
Notch signaling in smooth muscle cell recruitment to the atherosclerotic plaque
Bevillingsmodtager: Jacob Fog Bentzon
Institution: Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Bevilget beløb: kr 216.000
Projektbeskrivelse: Åreforkalkning er en alvorlig og hyppig sygdom, hvis senfølger omfatter hjerteanfald, slagtilfælde og pludselig død. Den glatte muskelcelle spiller en afgørende rolle i dens udvikling, fordi denne celletype producerer det bindevæv, som beskytter mod, at åreforkalkning pludselig går i stykker og udløser livstruende blodpropsdannelse. På trods af mange årtiers forskning er der mange aspekter af de glatte muskelcellers rolle i åreforkalkning, som ikke er undersøgt. I de seneste år har forskere identificeret en molekylær mekanisme, der spiller en stor rolle for rekruttering af glatte muskelceller til arterier i fosterudviklingen. Denne mekanisme involverer en signaleringsmekanisme, som går fra celle til celle, og som giver ophav til den lagdelte opdeling af karvæggen. I det ansøgte projekt vil vi undersøge, om den samme mekanisme spiller en rolle for rekruttering af glatte muskelceller i åreforkalkning. Projektet vil gøre brug af en musemodel for åreforkalkning og en virus-medieret teknik til at overføre gener til karvæggen. Perspektivet med forskningen er at forstå de mekanismer, som styrer mængden af glatte muskelceller i åreforkalkning. Den viden kan på sigt føre til forebyggende behandling mod dannelse af blodpropper forårsaget af åreforkalkning.
Projekttitel:
NOS1AP – QTc interval variability in lone atrial fibrillation
Bevillingsmodtager: Jesper Hastrup Svendsen
Institution: Rigshospitalet, Hjertecentret
Bevilget beløb: kr 134.030
Projektbeskrivelse: I vores laboratorium har vi i løbet af de sidste år identificeret en række genetiske årsager til hjerterytmeforstyrrelser. Vores fokus har blandt andet været at afdække den genetiske komponent af atrieflimren (AF). Atrieflimren er den mest almindelige behandlingskrævende hjerterytmeforstyrrelse, idet ca. 5 % af befolkningen over 65 år rammes af sygdommen. Generelt medfører atrieflimren øget sygelighed og en fordoblet dødelighed. Genetiske årsager til AF. Der er en relativ stor gruppe af lone AF patienter, hvor den genetiske årsag ikke har kunnet identificeres. For at finde den genetiske baggrund hos disse patienter, er det nødvendigt at undersøge andre gener. Her er genet NOS1AP en meget god kandidat, som fornyligt blev associeret med andre hjerterytmeforstyrrelser såsom hjerteflimmer, der kan medføre pludselig død. Vi forventer, at vi med dette studie vil bidrage med ny viden om forkammerflimmer af almen interesse. Perspektiver. Viden om de genetiske årsager til forkammerflimren kan bidrage til bedre diagnosticering og til udviklingen af bedre behandlingsmuligheder. Projektet udføres af medicinstuderende Laura Andreasen under vejledning af Morten Olesen Ph.D., cand.scient, professor dr. med Stig Haunsø, i samarbejde med Lektor Nicole Schmitt, Københavns Universitet, Ionkanallaboratoriet, samt professor dr.med. Jesper Hastrup Svendsen. Alle vejledere har stor erfaring med genetisk forskning.
Projekttitel:
Correlating cytochrome P450 enzyme polymorphisms and expression profiles in oral lichen planus with traditional disease characteristics
Bevillingsmodtager: Jesper Reibel
Institution: Københavns Universitet, Odontologisk Institut
Bevilget beløb: kr 216.000
Projektbeskrivelse: Cytochrom P450-enzymer (CYP) og traditionel diagnostik af oral lichen planus. Formålet er at anvende molekylærbiologiske teknikker til at undergruppere patienter med oral lichen planus (OLP) i forhold til genvariationer og enzymudtryk i vævsprøver sammenholdt med traditionel klinisk/patologisk diagnostik. Vi forventer at opnå bedre diagnostik og mulighed for målrettet behandling. Vi vil sammenligne CYP2D6*4-genvariation med udtrykket af CYP2D6- og CYP1A2-enzym i vævsprøver fra OLP-patienter. OLP er en mundslimhindelidelse som findes hos ca. 2 % af befolkningen. OLP har øget risiko for at udvikle sig til mundhulekræft. OLP er kronisk og giver ofte symptomer, der nedsætter patientens livskvalitet. Der findes ingen behandling for OLP - det er kun muligt at lindre symptomerne. Det er ofte umuligt at forudsige behandlingsforløbet og -succesen. Dette skyldes sikkert, at der er forskellige årsager til OLP. Der er lavet forsøg på at skelne mellem mulige årsagssammenhænge ud fra klinisk/patologiske forskelle men uden overbevisende succes. CYP2D6*4 er en genvariation og har en proteinstruktur, der ligner proteiner hos forkølelsessår-virus og gærsvampen Candida albicans. Vores teori er, at betændelsescellerne hos en undergruppe af OLP patienter bekæmper CYP2D6*4 som noget fremmed, hvorved OLP opstår. CYP1A2 påvirkes meget af miljøfaktorer og aktiverer bl.a. kræftfremkaldende stoffer fra tobak, hvorfor unormalt udtryk i vævsprøver hos OLP kan være medvirkende årsag til kræftudvikling.
Projekttitel:
Hjertesygdomme og funktionen af KChIP i cellekerner
Bevillingsmodtager: Morten Bækgaard Thomsen
Institution: Københavns Universitet, Biomedicinsk Institut
Bevilget beløb: kr 216.000
Projektbeskrivelse: Hjertesvigt er en sygdom med høj incidensrate verden over. Ud over de makroskopiske ændringer sker der en række molekylære ændringer i hjertemuskelcellerne, der bidrager til sygdomsbilledet. Ved hjertesvigt ses en reduktion af proteinet KChIP2, som er med til at regulere elektriske strømme i hjertemuskelcellerne under normale forhold. Det er ligeledes vist, at KChIP proteiner påvirker genudtrykkelsen i hjernen. Det er altså proteiner, der både har en funktion i cellemembranen og ved genudtrykkelsen. Vi har vist, at mængden af KChIP2 i hjertemuskelceller i cellekernen stiger ved en stigning i den intracellulære calciumkoncentration, men det er endnu ikke vist, om proteinet påvirker genudtrykkelsen. I forståelsen af hjertesvigt og udviklingen af fremtidige lægemidler til behandling af sygdommen er det vigtigt vise, om KChIP2 ligeledes påvirker genudtrykkelsen. Er det tilfældet, vil den nedregulerede KChIP2 betyde, at en række gener udtrykkes i højere grad end under normale forhold, hvilket kan have stor betydning for progressionen af hjertesvigt
Projekttitel:
Pharmacological stabilization of Hypoxia Inducible Factor 1α: Effects on survival and dopaminergic differentiation of neural stem cells
Bevillingsmodtager: Morten Meyer
Institution: Syddansk Universitet, Institut for Molekylær Medicin
Bevilget beløb: kr 216.000
Projektbeskrivelse: Parkinsons sygdom skyldes tab af dopamin-producerende nerveceller øverst i hjernestammen, hvilket primært leder til svære bevægeforstyrrelser. Disse motoriske symptomer behandles ofte med dopaminforstadiet L-dopa, men efter en årrække er effekten aftagende eller udeblivende. Man har i flere kliniske forsøg transplanteret dopaminerge nerveceller (DNC) fra aborterede fostre til hjernen hos parkinsonpatienter. Effekten på de motoriske symptomer er perspektivrig, men behandlingens udbredelse hæmmes af vævsmangel, insufficient overlevelse/funktion af de transplanterede DNC, forekomst af ufrivillige bevægelser, samt etiske overvejelser relateret til brugen af humant abortvæv. Flere af disse begrænsninger og problemer sigter man mod at få løst ved anvendelse af stamceller eller opformerede forstadier til de DNC. Nærværende forskningsprojekt har til hensigt at undersøge, hvordan den såkaldte transkriptionsfaktor ”Hypoxia Inducible Factor 1a (HIF1a)” påvirker embryonale og neurale (eksogene og endogene) stamcellers aktivering og neuronale uddifferentiering samt DNCs morfologi, overlevelse og funktion. Projektet tager afsæt i forskningsgruppens adgang til flere helt nye HIF1a stabiliserende molekyler, som i indledende forsøg har vist sig at have en særdeles positiv effekt på overlevelsen af DNC efter toksisk behandling. Viden om molekylernes egenskaber og virkningsmekanismer kan vise sig at være af såvel basalbiologisk som klinisk relevans.
Projekttitel:
Plasma prodefensin as parameter of myelopoietic activity
Bevillingsmodtager: Niels Borregaard
Institution: Rigshospitalet, Hæmatologisk Klinik
Bevilget beløb: kr 154.650
Projektbeskrivelse: Prodefensins er proteiner, der dannes i store mængder af knoglemarvens promyelocytter og myelocytter. Disse er forstadier til blodets neutrofile granulocytter. I promyelocytter processeres prodefensiner til mature defensiner, der lagres i azurofile granula og udgør ca. 50 % af den totale mængde protein her. Myelocytter danner den største mængde prodefensin, men processerer og tilbageholder ikke dette, som derfor frigøres til knoglemarvsplasma og videre til blodplasma. Vores hypotese er, at prodefensin i blodet afspejler mængden af granulocytforstadier i knoglemarven og vil kunne bruges til at bedømme knoglemarvens aktivitet.
Projekttitel:
Akut appendicit. Betydningen af CRP, leukocyttal og differential tælling på den kliniske beslutningsproces
Bevillingsmodtager: Niels Qvist
Institution: Odense Universitetshospital, Kirurgisk Afdeling A
Bevilget beløb: kr 154.650
Projektbeskrivelse: Der er ingen blodprøver eller andre undersøgelser, der entydig kan af- eller bekræfte en mistanke om akut blindtarmsbetændelse (appendicitis) hos en patient med akutte mavesmerter. Symptomerne er heller ikke entydige. Diagnosen stilles derfor primært på baggrund af resultatet af lægens almindelige undersøgelse af patienten. Det er almindelig standard, at der i forbindelse med indlæggelsen tages blodprøver til bestemmelse af betændelsestallene (CRP, leukocyttal og differentialtælling), der almindeligvis vil være forhøjede ved betændelsestilstand i kroppen. De viser imidlertid ikke hvor i kroppen, betændelsestilstanden befinder sig. Der er således en mulighed for fejlfortolkning af resultatet af blodprøvesvaret i forhold til blindtarmsbetændelse. Formålet med denne undersøgelse er at studere, om lægens håndtering af patienten vil være påvirkelig af resultatet af svar på blodprøver. Det gøres ved, at blodprøverne først tages, efter at lægen har undersøgt patienten og har vurderet, om der er mere eller mindre end 50 % sandsynlighed for, at patienten har blindtarmsbetændelse. Efterfølgende tages blodprøven, og når svaret foreligger efter kort tid, skal lægen atter vurdere sandsynligheden for blindtarmsbetændelse, hvorefter den endelige beslutning om behandling tages.
Projekttitel:
Glykolysens rolle for muskelfunktionen
Bevillingsmodtager: Niels Ørtenblad
Institution: Syddansk Universitet, Institut for Idræt og Biomekanik
Bevilget beløb: kr 108.000
Projektbeskrivelse: Formålet med ansøgte projekt er at undersøge den mekanistiske sammenhæng mellem muskelcellens energiproduktion og funktion. Tidligere studier af forskningsgruppen og kolleger har påvist, at både glykogen indholdet og lokaliseringen i muskelfiberen direkte påvirker musklens signalsytem og dermed er afgørende for normal muskelfunktion. Vi ved dog endnu ikke fuldt ud, hvilke mere specifikke mekanismer der ligger til grund for energiproduktionens, regulering af cellens funktion, herunder specifikt glykolysens funktion. I dette projekt bruger vi isolerede muskelfibre fra rotter, hvor vi med en unik metode kan pille muskelfiberens yderste membran af og samtidig beholde fiberens funktion, fuldstændig ligesom i en intakt muskel. Vi kan således på en unik måde kontrollere og specifikt aktivere og hæmme energiproduktionen og samtidig aktivere muskelfiberen i de enkelte trin af signalvejene, der fører til muskelkontraktion. Nærværende projekt er en naturlig forlængelse af gruppens tidligere arbejde omkring glykolysens og glykogens rolle ved normal muskelfunktion. Projektet gør brug af eksisterende metoder, som alle er velafprøvede og brugt ved mange af gruppens arbejder. Skolarstipendiaten vil således indgå I en solid gruppe og et godt forskningsmiljø ved muskelgruppen på Institut for Idræt og Biomekanik, SDU. Projektet vil kunne gennemføres på 4 måneder, og der er derudover sat tid af til projektforberedelse, indøvning af metoder samt sammenfatning af resultaterne.
Projekttitel:
Prospektiv randomiseret undersøgelse af effekten af øget væskeindtag på blærekapacitet hos børn med overaktiv blære og inkontinens
Bevillingsmodtager: Søren Rittig
Institution: Aarhus Universitetshospital, Børneafdeling A
Bevilget beløb: kr 154.650
Projektbeskrivelse: Igennem mange år har behandlingen af børn, der tisser i bukserne eller i sengen om natten på grund af overaktiv blære, været at give dem øget væskeindtag. Tanken har været, at jo mere urin børnene producerer, jo større bliver børnenes blærer, og de får dermed nemmere ved at kontrollere deres blære. Det er imidlertid aldrig undersøgt, om et øget væskeindtag kan øge størrelsen på børns blærer, og dette er formålet med det ansøgte projekt. Vi planlægger at undersøge 70 børn i alderen 6-14 år med overaktiv blære og problemer med at holde på vandet. Børnene vil efter lodtrækning inddeles i 2 grupper på 35 i hver, hvor den ene gruppe instrueres i øget væskeindtag afhængigt af deres kropsvægt, mens den anden gruppe bare skal drikke det, de plejer. Sideløbende hermed behandles de efter vanlige retningslinjer (f.eks. blæretræning). Børnene vil registrere deres væskeindtag og urinproduktion (hver vandladning måles i målebæger) i løbet af et døgn både før behandlingen og et døgn ugentligt i de 10 uger, undersøgelsen varer. Herudover registrerer familien antal uheld hver dag i en dagbog. I alt involverer undersøgelsen 4 besøg på afdelingen. Det primære mål for undersøgelsen er ændringen i vandladningernes størrelse, hvilket vil være et mål for, om blærens rummeevne er øget. Sekundært vil vi undersøge, om den øgede væskeindtagelse har resulteret i færre uheld sammenlignet med den gruppe børn, der ikke fik øget væskeindtag.
Projekttitel:
Interleukin (IL)-36’s rolle i inflammatorisk β-celle destruktion i Type 1 diabetes
Bevillingsmodtager: Thomas Mandrup-Poulsen
Institution: Københavns Universitet, Biomedicinsk Institut
Bevilget beløb: kr 216.000
Projektbeskrivelse: Baggrund: En steril betændelsestilstand (inflammation) i det insulindannende væv bidrager til den absolut eller relativt utilstrækkelige insulinproduktion, som er årsagen til de to hovedformer af sukkersyge, Type 1 og 2 diabetes (T1D/T2D). Ved T2D er der i dette væv et øget antal immunceller af typen makrofager, som producerer signalstoffet interleukin-1 (IL-1), mens der ved T1D også findes såkaldte T-celler, som stimulerer makrofager til at danne andre signalstoffer, heriblandt IL-36, et medlem af IL-1 familien, som deler signalveje med IL-1, men som virker gennem sin egen specifikke receptorkæde. Blokade af IL-1 receptoren forbedrer beta-celle funktionen hos T2D, men ikke T1D patienter. Hypotese: at IL-1 blokade er ineffektiv ved T1D, fordi IL-36 produceret af T-celle stimulerede makrofager udløser de samme signalveje i den insulin-dannende celle som IL-1, og dermed forbigår IL-1 blokaden, mens dette ikke finder sted ved T2D, fordi der ikke er T-celler tilstede. Vi har fundet IL-36 receptor i de insulindannende vævsøer fra raske, men det er uvist, hvordan IL-36 påvirker de insulinproducerende celler i fravær af intakt IL-1 signalering. Formål: at afklare IL-36s virkninger på og signalveje i insulin-dannende celler. Perspektiv: Hvis IL-1 og IL-36 udøver redundante virkninger på β-cellen, bør kombinationsstudier af IL-1og IL-36 blokade overvejes i Type 1 diabetes.
Projekttitel:
The mechanisms underlying relaxation of retinal arterioles during hypoxia
Bevillingsmodtager: Toke Bek
Institution: Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Bevilget beløb: kr 172.800
Projektbeskrivelse: Forstyrrelser i nethindens og synsnervens blodgennemstrømning ses hyppigt som forstadier til de mest almindeligt udbredte øjensygdomme i den vestlige verden, herunder aldersforkalkninger, skader på nethinden hos diabetikere samt grøn stær. Sygdomme, der hyppigt kan føre til svagsynethed og blindhed. Blodgennemstrømningen til nethinden og dermed ilt- og næringstilbuddet reguleres overvejende gennem kontraktionsgraden af forsyningskarene (arterioler). Ansøgeren har de seneste 10 år etableret aktiviteter til udforskning af de mekanismer, der kontrollerer denne kontraktion og dets regulering, med resultater som blandt andet har kunnet overføres til patientbehandlingen. De hidtidige undersøgelser har vist, at stofferne NO og prostaglandiner er centrale for styringen af kontraktionen i nethindens arterioler i situationer, hvor koncentrationen af ilt er mindsket. Dog er denne regulering kompleks og involverer flere mekanismer. Ansøgningen gælder midler til gennemførelse af et forskningsårsstudium med henblik på en bedre kortlægning af NO og prostaglandiners rolle i reguleringen af kontraktion i nethindens arterioler ved iltmangel. Undersøgelserne forventes at kunne give en forklaring på de ændringer, som sker i nethindens blodkar i forbindelse med nedsat blodforsyning som forudsætning for bedre behandling af de hyppigste øjensygdomme, herunder de synstruende forandringer, som finder sted som følge af sukkersyge.