Indgået: 28.oktober 2010
Varighed: 2011-2012
Forligspartier: Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre
Aftaletekst
Partierne er enige om, at der er behov for at udmønte globaliseringsmidlerne til forskning på en måde, der understøtter vækst gennem viden og fremmer virksomhedernes investeringslyst. Midlerne er dermed med til at sikre, at vi fortsat har den optimale vidensbase og de forskningsmæssige styrkepositioner, der er nødvendige for at skabe fremgang i beskæftigelsen og velstanden.
Partierne bekræfter samtidig 'Aftale om udmøntning af globaliseringspuljens midler til forskning og udvikling' af 2. november 2006, 'Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling' af 5. november 2008 og 'Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling 2010-2012' af 5. november 2009, herunder at forskning og udvikling er blandt nøglerne til fornyelse, vidensopbygning og erhvervsudvikling og dermed et grundlag for fortsat vækst og velstand.
Med denne aftale udmønter partierne 1.398 mio. kr. i 2011 og 263 mio. kr. i 2012 af globaliseringsreserven til forskning og udvikling, jf. tabel 1.
| 2011 | 2012 | |
|---|---|---|
| I alt | 1.398 | 1.631 |
| 1. Basismidler | 400 | 263 |
| 2. Forskertalenter og grundforskning* | 100 | – |
| 3. Forskning der giver vækst | 767 | – |
| - heraf energi og miljø | 171 | – |
| - heraf sundhed, miljøfaktorer og velfærdsteknologi | 105 | – |
| - heraf bæredygtig og konkurrencedygtig fødevareproduktion | 115 | – |
| - heraf uddannelsesforskning | 28 | – |
| - heraf EUDP | 348 | – |
| 4. Viden til erhvervslivet | 131 | – |
| Ufordelt reserve | – | 1.368 |
* En eventuel forhøjelse af midlerne til Danmarks Grundforskningsfond i 2012 drøftes i forhandlingerne om globaliseringsreserven til forskning og udvikling i 2011.
En samlet oversigt over fordelingen af midlerne fremgår af bilag 1.
1 Basismidler
Der afsættes i alt 400 mio. kr. i 2011 og 263 mio. kr. i 2012 til basismidler.
| Basismidler | 2011 | 2012 |
|---|---|---|
| Ordinære basismidler til universiteterne | 270 | 133 |
| Basismidler til IT-universitetet | 20 | 20 |
| Matchfonden | 100 | 100 |
| Basismidler til sektorforskningsinstitutionerne mv. | 10 | 10 |
| Basismidler i alt | 400 | 263* |
* Basismidlerne for 2012 aftales ved forhandlingerne i 2011.
De samlede basismidler til universiteterne fremgår herefter af tabel 3.
| 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Basismidler til universiteterne* | 6.076 | 6.420 | 6.764 | 7.400 | 7.539 | 8.075 | 7.905 |
* Indeholder midler til forskerskoler, som udmøntes til universiteterne på forslag til lov om tillægsbevillinger for 2010.
1.1 Ordinære basismidler
Der tilføres 270 mio. kr. i 2011 og 133 mio. kr. i 2012 som ordinære basismidler til universiteterne.
Midlerne skal sikre fortsat vækst i universiteternes basisbevillinger. De afsatte midler fordeles til universiteterne efter modellen "Basismidler efter resultater", som tidligere er aftalt mellem partierne.
1.2 Basismidler til IT-Universitetet
Der tilføres 20 mio. kr. i 2011 og 20 mio. kr. i 2012 som et særskilt niveauløft i basisbevillingerne til IT-Universitetet.
IT-Universitetet har etableret en tredje bacheloruddannelse med studiestart i 2010 og et årligt optag på 60 studerende. Midlerne er afsat for at kunne give den nyoprettede bacheloruddannelse den nødvendige forskningsunderstøttelse.
1.3 Matchfonden
Der afsættes 100 mio. kr. i 2011 og 100 mio. kr. i 2012 til matchfonden.
Matchfonden skal sikre et endnu tættere samarbejde mellem private og offentlige institutioner om forskningsaktiviteter. Matchfonden skal gøre det muligt at belønne de universiteter og forskningsinstitutioner, der formår at tiltrække nye forskningspenge fra virksomheder, fonde og privatpersoner. Matchfonden evalueres efter to år.
1.4 Basisbevillinger til sektorforskningsinstitutionerne mv.
Der afsættes 10 mio. kr. i 2011 og 10 mio. kr. i 2012 til basismidler til sektorforskningen og de videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Midlerne fordeles på samme måde som ved sidste års aftale.
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), SFI – Det nationale forskningscenter for velfærd, Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø (NFA), Statens Seruminstitut og Kennedy Centret tilføres 8 mio. kr. i 2011 og 8 mio. kr. i 2012.
Arkitektskoler, billedkunstskoler, konservatorskoler, designskoler, musikkonservatorier og biblioteksskoler under Kulturministeriet tilføres 2 mio. kr. i 2011 og 2 mio. kr. i 2012.
2 Forskertalenter og grundforskning
Der afsættes i alt 100 mio. kr. i 2011 til forskertalenter og grundforskning.
De afsatte midler skal bidrage til at fremtidssikre den offentlige videnbase ved at tiltrække og fastholde de største talenter inden for forskningen ved blandt andet at understøtte karriereveje for unge forskere.
2.1 Det Frie Forskningsråd
Der afsættes 100 mio. kr. i 2011 til Det Frie Forskningsråd.
Midlerne udmøntes blandt andet til Det Frie Forskningsråds forskerkarriereprogram Sapere Aude, der er funderet i globaliseringsrådets anbefalinger. Karriereprogrammet har til formål at sikre udviklingen af de dygtigste forskertalenter gennem forbedrede karriereveje inden for forskning. Indsatsen sker på tre trin: DFF-ung eliteforsker (post.doc), DFF - Forskningsleder (lektor) og DFF - top-forsker (professor).
2.2 Danmarks Grundforskningsfond
En eventuel forhøjelse af midlerne til Danmarks Grundforskningsfond i 2012 drøftes i forhandlingerne om globaliseringsreserven til forskning og udvikling i 2011.
3 Forskning der giver vækst
Det afsættes i alt 767 mio. kr. i 2011 til strategisk forskning.
Partierne er enige om, at den strategiske forskning primært skal koncentreres inden for følgende tre områder:
- Forskning i energi og miljø
- Forskning i sundhed, miljøfaktorer og velfærdsteknologi
- Bæredygtig og konkurrencedygtig fødevareproduktion
Områderne er kendetegnet ved et stort potentiale for global videnbaseret vækst, samt ved at dansk erhverv og forskning står stærkt. Dette er forhold, som er væsentlige forudsætninger for at styrke den videnbaserede vækst.
3.1 Det Strategiske Forskningsråd
Der afsættes 404 mio. kr. i 2011 til Det Strategiske Forskningsråd.
Forskning i energi og miljø
Der afsættes 171 mio. kr. til satsning på forskning og udvikling inden for effektive energiteknologier og -systemer, der kan reducere udslip af drivhusgasser og partikler samt mindske afhængigheden af fossile brændsler og dermed også styrke forsyningssikkerheden. Forskningen skal understøtte udvikling inden for vedvarende teknologier som f.eks. vindkraft og bioenergi, men også inden for områder som lavenergiteknologier, affaldsudnyttelse og kraftvarmeproduktion.
Herunder afsættes der 15 mio. kr. til Nordisk Topforskning.
Forskning i sundhed, miljøfaktorer og velfærdsteknologi
Der afsættes 105 mio. kr. til den basale sygdomsbiologiske forskning, herunder translationel forskning, der på længere sigt kan bidrage til udviklingen af nye lægemidler. En mindre del af bevillingen kan endvidere anvendes til forskning i velfærdsteknologi, der bidrager til at forbedre den offentlige service samtidig med at der udvikles nye teknologier og eksportmuligheder.
Bæredygtig og konkurrencedygtig fødevareproduktion
Der afsættes 115 mio. kr. til at styrke den innovative og højteknologiske forskning, produktion og forarbejdning af fødevarer og andre biologiske produkter. Det drejer sig eksempelvis om udvikling af nye og eksisterende metoder og teknologier til bæredygtig biologisk produktion, herunder ikke mindst fødevareproduktion f.eks. ved øget brug og integration af IKT og robotteknologi. Der kan endvidere gives støtte til forskning i dyrevelfærd.
Uddannelsesforskning
Der afsættes 28 mio. kr. til uddannelsesforskning i 2011 med henblik på at styrke forskningsunderstøttelsen af læringsprofessionernes praksisfelt. Bevillingen udmøntes gennem tildeling af ph.d.-stipendier, der skal være praksisnære. Med stipendiet følger en forskningsbevilling for, at ph.d.-uddannelsen kan gennemføres i forbindelse med et større forskningsprojekt, gennemført i et samarbejde mellem et universitet og professionshøjskole. Initiativet udmøntes som beskrevet i bilag 2.
Initiativet evalueres efter tre år. Videnskabsministeren fremlægger i første halvår af 2011 en status for initiativets gennemførelse.
3.2 Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP)
Der afsættes 348 mio. kr. i 2011 til energiteknologiske udviklings- og demonstrationsprojekter samt forskningsprojekter, der understøtter forberedelse af udvikling og demonstration.
4 Viden til erhvervslivet
Der afsættes i alt 131 mio. kr. i 2011 til viden til erhvervslivet.
De afsatte midler skal styrke en række eksisterende initiativer inden for innovation og vidensoverførsel.
4.1 Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter
Der afsættes 62 mio. kr. i 2011 til de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter.
Midlerne anvendes til at styrke GTS-institutternes forsknings- og udviklingsaktiviteter og videnspredning, samt til at fremme udviklingen og udnyttelsen af den nyeste teknologiske, ledelses- og markedsmæssige viden i danske virksomheder.
4.2 ErhvervsPhD
Der afsættes 10 mio. kr. i 2011 til ErhvervsPhD.
Midlerne anvendes til at fastholde det nuværende niveau af ErhvervsPhD-stipendier.
4.3 Medfinansiering af innovationsmiljøerne
Der afsættes 20 mio. kr. i 2011 til medfinansiering af innovationsmiljøerne.
Midlerne anvendes i den helt tidlige fase af virksomhedens udvikling, hvor risikoen er størst og betingelserne for at tiltrække privat kapital vanskeligst. Der er behov for at innovationsmiljøerne i højere grad kan bistå iværksættervirksomhederne med kapital, sparring og hjælp til at finde private investorer.
4.4 Innovation og entrepreneurship
Der afsættes 39 mio. kr. i 2011 til innovation og entrepreneurship.
For at styrke innovationen i de små og mellemstore virksomheder afsættes der midler til virksomheder og vidensinstitutioner kan indgå samarbejder om forskning og innovation og danne netværk inden for områder, hvor Danmark har væsentlige forsknings og erhvervsmæssige kompetencer. Herunder afsættes en mindre del af midlerne til en styrkelse af innovationscentrene.