Det talte ord gælder
Kære alle
Tak for invitationen til at komme her i dag. Og for at sætte cybersikkerhed på dagsordenen.
Digitaliseringen er en gave. Den gør os mere effektive, mere forbundne. Den holder vores virksomheder konkurrencedygtige. Den gør os stærke og velstående.
Men digitaliseringen er ikke kun vores ven. Den er desværre også blevet vores fjende.
Den 24. juni sidste år skrev jeg en besked på Facebook, der skabte debat.
Jeg havde besluttet mig for ikke længere at have en offentlig Facebook-side. Som en anden overformynder havde Facebook bedt mig om at svare på mine beskeder, så jeg kunne ”bevare mit omdømme”.
Der gik grænsen. Jeg kunne ikke acceptere, at opsætninger og algoritmer på den måde forsøger at gøre mig afhængig af et system. Derfor sagde jeg stop.
Min faste varede fem måneder. Så havde jeg brug for Facebook til en helt konkret sag.
Man er vel kun et menneske. Og en kommunikationsnarkoman, skulle jeg måske tilføje.
Men jeg er grundlæggende imod, hvis globale konglomerater søger at gøre os afhængige af deres systemer. Hvis de ser os over skuldrene på nettet. Hvis de trækker oplysninger ud af os, som vi ikke er bekendt med.
Fjenden er blevet usynlig
Alt dette er dog kun en lille del af problemet.
Et større problem er de angreb, som danske virksomheder og myndigheder oplever fra cyberkriminelle og udenlandske hackergrupper.
Vi har set Mærsk blive offer for et globalt hackerangreb.
Vi har set den svenske jernbane blive taget som gidsel af hackere.
Vi har set adskillige forsøg på cyperspionage begået mod Udenrigsministeriet og vores ambassader i udlandet.
Nogle af de værste trusler kommer fra fjendtligt stillede regeringer, der ønsker at skabe mistillid til vores institutioner og undergrave vores demokratier.
Forleden havde jeg møde med Videnskabernes Selskab, som præsenterede mig for en tankevækkende undersøgelse:
10 procent af dem, der deltager i debatten på nettet, ønsker at omstyrte vores samfund og starte forfra. Og de er parat til at gribe til vold for at nå deres mål.
Vi har i den bedste vilje givet landsbytosser og mørkemænd frit løb i Danmark. Og nu mangler vi de instrumenter og begreber, der skal til for at komme dem til livs.
Vi skal uddanne flere it-specialister
Regeringen er meget optaget af at styrke udviklingen af et sikkert, dansk samfund på cyberområdet.
Og som uddannelses- og forskningsminister er det min ambition at uddanne flere dygtige unge, der kan hjælpe danske virksomheder, organisationer og borgere med at afværge de ondsindede hackerangreb.
Danske virksomheder mangler medarbejdere med digitale spidskompetencer. Det viser den rapport, I har fået udarbejdet til i dag. Og i takt med udbredelsen af avanceret teknologi vil efterspørgslen kun blive større.
I regeringen har vi sat os det mål, at 20 procent flere skal gennemføre en faglært eller videregående uddannelse over de næste 10 år inden for STEM-området. Lykkedes det, vil Danmark om 10 år stå med 10.000 flere STEM-uddannede end ellers.
Sidste år godkendte vi en ny professionsbacheloruddannelse i it-sikkerhed på Københavns Erhvervsakademi. Uddannelsen bliver udbudt igen i år, så endnu flere kan søge.
Men uanset hvor mange uddannelser i kryptologi, datalogi og it-sikkerhed, vi opretter, skal vi også have folk til at søge. Derfor handler den Teknologipagt, vi har indgået med både uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv om at få flere unge til at interessere sig for teknik og naturvidenskab.
Vi skal sammen fortælle de spændende historier om matematik, fysik og datahåndtering. Vi skal sammen gøre undervisningen i naturvidenskab levende og nærværende for de unge.
Og vi skal fortælle de unge om de attraktive muligheder, en karriere inden for it-sikkerhed kan medføre. Det har vi alle her i salen et ansvar for.
Alle studerende skal dannes digitalt
Det er vigtigt, at vi uddanner flere it-specialister. Men på samme tid skal vi danne vores unge bredt til den digitale verden, vi lever i.
Vores kritiske sans er vigtig i omgangen med nettets trolde og hekse. Vi kan ikke længere regne med, at alt, vi læser er sandt. Vi skal kunne omgås hinanden med respekt på de sociale medier.
Så vi ikke bliver splittede som fællesskab. Så vi ikke ender i os og dem. Det er vigtigt for den demokratiske debat.
Derfor har jeg taget initiativ til et nyt filosofikum på de videregående uddannelser. Og jeg har nedsat en inspirationsgruppe, der skal komme med anbefalinger til, hvordan det kan udformes.
Det vil være oplagt, at teknologiforståelsen bringes i spil i relation til den faglighed, de studerende i øvrigt har. Og den virkelighed, de vil møde som færdiguddannede.
Derfor er det ikke sikkert, at den digitale dannelse, man får på lægestudiet, skal være den samme, som den man får på pædagoguddannelsen.
Men grundlæggende bør alle studerende lære om programmering. Alle studerende bør lære om store data og algoritmerne bag de sociale medier.
For det er afgørende, at vi sender vidende, selvstændige og kritiske dimittender ud på arbejdsmarkedet. Og det indebærer, at vores unge forstår maskinrummet bag tidens digitale løsninger.
Et trygt land – også i cyberspace
I Danmark har vi tillid til hinanden. Vi kan lade vores børn stå i barnevognen, mens vi går på café. Vi kan gå hjem i mørket alene. Vi har tiltro til myndigheder, til politi, til hinanden.
Men når det kommer til trygheden i cyberspace, er sagen en anden. Vores kombination af at være et åbent og samtidig meget digitaliseret samfund har gjort os sårbare.
Som politikere har vi et stort ansvar.
Men vi har også et fælles ansvar. Som statslige organisationer, som private virksomheder og som enkeltpersoner.
Cybersikkerhed er en af grundstenene i den digitale verden, og den har vi et ansvar for, alle sammen, hver dag.
Så lad os bekæmpe nettets mørkemænd med de bedste våben, vi har:
Dannelse. Viden. Sund fornuft. Det er der i den grad også brug for i cyberspace.
Tak for ordet.