Gå til indhold

Udfordringen i Arktis er hele verdens udfordring

Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs' tale til Polarforskningskonference på DTU den 1. november 2016.

Det talte ord gælder

Kære rektor

Kære deltagere

Arktis har altid været en kilde til fascination.

Fra de første opdagelsesrejsende, hvor driften til at nå de mystiske 90 grader nord, var større end frygten for aldrig at vende hjem igen.

Til i dag, hvor Arktis ikke længere er en kold og fjern verdensdel, men hele verdens brandvarme anliggende.

I september var jeg til Arktisk topmøde i det Hvide Hus. Ved åbningen af konferencen sagde Præsident Obamas forskningsrådgiver, John Holden, noget, der satte sig i mig. Han sagde:

”What happens in Arctic, doesn’t stay in Arctic”.

Arktis har global betydning. Arktis angår os alle.

I sommer var jeg i Grønland. Her kom jeg helt tæt på indlandsisens isbræ. Den smelter hurtigere end normalt. Iskapper forsvinder i oceanerne, og vandstanden i havene stiger.

Det har betydning for hele verden.

Når isen smelter, skaber det oversvømmelser i et land som Bangladesh og på sårbare øer som Maldiverne. Og når isen smelter, ændrer det temperaturen og saltbalancen i havet.

Det har konsekvenser for havdyrenes måde at færdes på og for deres evne til at overleve.

Udfordringen i Arktis er hele verdens udfordring.

Danmark som førende arktisk forskningsnation

I dag er en vigtig dag. I dag lancerer vi Uddannelses- og Forskningsministeriets Strategi for forskning og uddannelse i Arktis.

Regeringens ambition er klar: Vi vil have Danmark på verdenskortet som førende arktisk uddannelses- og forskningsnation.

Vi har brug for arktisk forskning på højeste niveau.

For det er forskningen, der kan dokumentere og formidle, hvad der sker i Arktis. Og det er forskningen, der bringer os ny viden om ændringer i klimaet, kuldegrader og kystsikring.

I Rigsfællesskabet har vi en god tradition for at samarbejde om polarforskningen.

På tværs af danske, grønlandske og færøske forskningsmiljøer har vi et samlet fokus på at løse de udfordringer, vi står over for.

Og vi skal blive endnu bedre.

Vi skal styrke forskningsformidlingen i Grønland.

Og vi skal fortsætte med at støtte den palet af forskningsinitiativer, som allerede folder sig ud.

Jeg var for eksempel rigtig glad for, at jeg sammen med min grønlandske kollega i juni kunne underskrive en aftale på 9 millioner kroner årligt til Grønlands klimaforskningscenter ved Grønlands Naturinstitut.

Den arktiske forskning har betydning for os alle. Men vi har et særligt ansvar for, at den arktiske forskning bliver til gavn for de 4 millioner mennesker, som kalder Arktis for deres hjem.

For eksempel kan viden om geologiske forhold gøre adgangen til råstoffer nemmere. Forskning i miljøforandringer kan have en positiv effekt på fiskeriet og selvforsyningen. Og turismeforskning kan styrke en bæredygtig vækst i regionen.

Det er min ambition, at vi med vores arktiske strategi og forskningsindsats styrker ”fællesskabet” i Rigsfællesskabet. Vi skal samarbejde tæt, og dialogen skal være ligeværdig.

Jeg vil gerne kvittere for det gode samarbejde, vi allerede har med Grønland og Færøerne. Det samarbejde glæder jeg mig til at fortsætte.

Nøglen er viden

Hvis vi vil udfordringen til livs, er der kun én vej frem. Og den vej går gennem mere viden.

I år er det tredje gang, vi afholder Polarforskningskonferencen. Det er en tradition, jeg er glad for at bakke op om.

For det er vigtigt, at vi deler den viden, vi har om Arktis. Og at vi danner nye alliancer, der kan løfte forskning, innovation og uddannelse på det arktiske område.

I juni måned steg jeg ombord på et transportfly i Kangerlusuaq lufthavn i Grønland. Tre timer senere landede jeg på indlandsisen. Himmelen var blå. Sneen var hvid. Det var fantastisk smukt.

På indlandsisen besøgte jeg EASTGRIP Science Station. På EASTGRIP borer et internationalt danskledet forskerhold iskerner op fra indlandsisen. Iskernerne kan vise os, hvordan klimaet har været flere tusinde år tilbage.

Det giver os vigtig viden. For når vi ved, hvordan klimaet har været før i tiden, kan vi også forudse, hvordan klimaet bliver i fremtiden.

Rejsen til Grønland og indlandsisen blev min rejse ind i den arktiske forskning. Til en verden af spændende projekter og dedikerede forskere.

Jeg håber, at strategien kan danne grundlag for, at endnu flere danske studerende, forskere og virksomheder begiver sig ud på en rejse i den arktiske forsknings navn.

For udfordringen i Arktis er hele verdens udfordring.

Forskningshub i Grønland

Arktisk forskning har også en rolle i Peter Taksøe-Jensens udredning om Danmarks udenrigspolitiske engagement.

Taksøe foreslår, at Danmark opretter en international forskningshub i Grønland. Den ide rummer spændende muligheder.

Vi vil derfor undersøge potentialerne for en international forskningshub i Grønland.

Et element i en sådan hub er tilbyde forskere, der opholder sig i Grønland, fysiske rammer, hvorfra de kan udføre deres arbejde.

En forskningshub skulle udvikles med omhu og med omtanke for behovene hos både forskere og lokalbefolkning.

Og det er endnu uvist, om der er tilstrækkeligt potentiale og opbakning til sådan en hub.

Derfor sætter vi nu et analysearbejde i gang i tæt samarbejde med det grønlandske selvstyre.

Flere unge med forstand på Arktis

Uddannelse er det fundament, som vores viden om Arktis skal stå på.

Vi har brug for unge med forstand på at bygge veje og maskiner under ekstreme arktiske forhold.

Og vi har brug for unge med forstand på sejlads i de kolde, arktiske have.

Vi har allerede en række gode uddannelser med fokus på polarområdet, blandt andet her på DTU. Et andet godt eksempel er uddannelsen til arktisk ingeniør i Sisimiut. Med strategien lancerer vi et nyt pilotforsøg, der skal få flere grønlandske unge til at vælge at læse i Danmark. Formålet er, at flere får en god studietid og gennemfører en uddannelse.

Det er svært at komme til et nyt land for at læse. En ny by, nye venner, en ny kultur.

Det er vigtigt for regeringen, at endnu flere grønlændere får en god studietid i Danmark og kompetencer, som de kan bruge til gavn for dem selv, Danmark og Grønland.

What happens in the Arctic

Det, der sker i Arktis, det bliver ikke i Arktis. Det påvirker os alle.

Fra Isbræen i Illullissat, der sender flere tons tunge isfjelde ud i fjorden hver eneste dag. Til oversvømmer af deltaet i Bangladesh med smadrede marker og ødelagt høst.

Derfor er vi samlet i dag. Og derfor har vi fremlagt en strategi, der skal gøre Danmark til en af verdens førende arktiske uddannelses- og forskningsnationer.

Til gavn for vækst og udvikling i Arktis og i Danmark.

Og til gavn for en mere bæredygtig verden.

For udfordringen i Arktis er hele verdens udfordring.

Med disse ord vil jeg ønske jer en rigtig god og udbytterig Polarforskningskonference.

Tak for ordet.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 25. september 2023