Det talte ord gælder.
Kære bestyrelsesformand, rektor, forskere, ansatte og gæster.
Tillykke med ASTRID 2. Det er en ære og fornøjelse, at være med til at indvie en partikelaccelerator i absolut særklasse.
Det er en stor dag for Aarhus Universitet. Det er en stor dag for dansk forskning. Jeg tror, at der generelt er den opfattelse, at der er et særligt forhold mellem nogle mænd og maskiner. Jeg fornemmer, at der også er et specielt forhold mellem forskere og forskningsinfrastrukturer.
Se ASTRID 2 nøgen! Det var titlen, da centerleder Søren Pape Møller midt i arbejdet med acceleratoren lavede en kort præsentationsvideo, hvor der var mulighed for at se ASTRID 2's mekaniske dele inden acceleratoren blev beklædt med beton. Det er måske ikke så underligt, at der er opstået et særligt forhold mellem forskerne her på stedet og ASTRID 2.
ASTRID 2 er en yderst kompliceret installation. De tusinde af forskellige dele, acceleratoren består af, finder man ikke lige i det lokale byggemarked. Mange af komponenterne, kabler og pakninger er netop designet og bygget af forskere her på instituttet. Og nu får forskerne et fremragende redskab til at hjælpe dem med at finde svar på deres nysgerrige mange spørgsmål. Den kombination giver et helt særligt forhold.
Infrastrukturer og banebrydende forskning
Forskning handler grundlæggende om at finde ud af det, som vi endnu ikke ved. Forskningen skal være med til at finde svar på nogle af de mange problemstillinger som vores samfund står overfor, bl.a. inden for energi, klima, sundhed og sygdomsbekæmpelse.
Derfor er det afgørende med gode forskningsmiljøer. Et godt forskningsmiljø skabes af dygtige og engagerede forskere, studerende og ansatte. Og så skal der være adgang til de mest moderne og avancerede forskningsinfrastrukturer.
Den teknologiske udvikling har i de seneste årtier haft stor betydning for udviklingen af forskningsinfrastruktur. Og udviklingen udvider til stadighed grænserne for, hvad der er muligt. Den teknologiske udvikling giver stadig bedre mikroskoper, større teleskoper, hurtigere acceleratorer og computere. De faciliteter giver mulighed for at kunne stille nye videnskabelige spørgsmål.
Eller stille spørgsmål, vi tidligere har stillet og få nye og klarere svar. Men forskningsinfrastruktur har ikke alene afgørende betydning for kvaliteten af den forskning, som umiddelbart kan udføres. Adgangen til moderne og avancerede forskningsinfrastrukturer er vigtig for at tiltrække og fastholde dygtige danske forskere og studerende. Og adgangen til forskningsinfrastrukturer er også en international konkurrenceparameter.
Fremragende faciliteter kan være med til at tiltrække de bedste studerende og største forskertalenter fra hele verden. Og dermed bidrage til at skabe et unikt forskningsmiljø. Grundlæggende er udviklingen af forskningsinfrastrukturer et vigtigt element i bestræbelserne på at fremtidssikre dansk forskning.
Forskningsinfrastrukturpuljen har de seneste par år været med til at virkeliggøre en række spændende initiativer. Jeg var fx. med til åbningen af Danmarks Nationale Biobank ved Statens Seruminstitut her i foråret.
Biobanken er en unik forskningsinfrastruktur til gavn for forskning i sygdommes årsager, forebyggelse og behandling. Og umiddelbart efter arrangementet her, krydser jeg Nordre Ringgade til Katrinebjerg, hvor det nye Digitale Humanistiske Laboratorium indvies.
Det Digitale Humanistiske Laboratorium skal understøtte humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsfelter ved at give en bred adgang til at dele digitale kilder og forskningsdata. Og ved at udvikle nye søgeredskaber og analyseværktøjer.
Forskningsinfrastruktur anvendes i dag inden for alle videnskabelige hovedområder. Og omfatter således en meget bred vifte af avancerede værktøjer og faciliteter, som er nødvendige for at forskningen kan udføres. ASTRID 2 er finansieret af den nationale pulje for forskningsinfrastruktur, Det Frie Forskningsråd, af Carlsbergfondet, Lundbeckfonden og Aarhus Universitet selv.
Det er et flot sammenskudsgilde. Og jeg vil gerne takke dem, der har bidraget til at realisere ASTRID 2.
Jeg tror, at det måske samtidigt tegner billedet fremover for, hvordan der skaffes midler til investeringer i ny forskningsinfrastruktur. Det er næppe realistisk at fremtidige store satsninger udelukkende finansieres af større donationer fra centrale offentlige puljer. Det skal flere, brede skuldre til at løfte investeringerne.
ASTRID 2
Der er ingen tvivl om, at ASTRID 2 får stor betydning for Aarhus Universitet.
Synkrotronstråling fra acceleratoren er et unikt redskab til forståelse af den mikroskopiske natur omkring os. ASTRID 2 har kapacitet til at undersøge celler, proteiner, molekyler og materialer og vil understøtte forskningen på universitetet på en række forskellige fagområder.
Etablering og drift af den første ASTRID har betydet, at der er opbygget et stærkt miljø inden for acceleratorfysik på Aarhus Universitet.
ASTRID benyttes i dag af over 100 forskere fra hele verden. Og der er ingen tvivl om, at ASTRID 2 vil sætte endnu mere skub på den udvikling.
Det er en stor dag for Aarhus Universitet. Det er en stor dag for dansk forskning. Og denne nye forskningsinfrastruktur vil også få betydning ud over Danmarks grænser.
Derfor er det en stor ære, at jeg nu for lov til at starte ASTRID 2.
Tillykke.