Det talte ord gælder.
Tak for invitationen til at komme og tale om regeringens innovationsstrategi.
Jeg vil gerne starte med at gå lidt mod strømmen. Jeg ved, at Smart City er en del af omdrejningspunktet for konferencen. Og jeg ved, at Jacob Bundsgaard om lidt vil fortælle om Smart Aarhus Visionen.
Men jeg vil gerne starte på landet. Helt derude hvor kragerne vender. Og hvor man har gummistøvler på - ikke fordi det er moderne - men fordi det er praktisk.
Det har været en våd sommer i år. Og landmændene er ved at have høsten i hus. Men når afgrøden er på lageret, er arbejdet ikke færdigt. For det er stadig vigtigt at holde øje med afgrøden, når den opbevares. Omkring 17 procent af alle fødevarer i verden går til spilde efter, at de er blevet høstet på grund af råd og svampevækst under opbevaring i lagre. Så det er en global udfordring.
En opfindsom dansk forsker, Ole Green, har fundet en løsning, der kan være med til at løse problemet. Det er meget enkelt: Løsningen er nogle hårdføre bolde med temperaturfølsomme sensorer. Boldene placeres forskellige steder nede i lagrene af afgrøder. Råd og svamp får temperaturen til at stige. Det registrerer boldene og sender en sms til landmanden, som på sin smartphone kan se nøjagtig, hvor på lageret problemet er.
Ole Green blev første gang opmærksom på problemet med rådne afgrøder og det store spild, da han var forskningsassistent på Aarhus Universitet. Han har siden etableret en virksomhed, og er i fuld gang med at sælge og videreudvikle de intelligente bolde.
Jeg fortæller historien, fordi den er et fint eksempel på innovation. Den er et godt eksempel, fordi den viser, hvor vigtigt det er at udnytte forskningen på universiteterne. Den er et godt eksempel, fordi opfindelsen netop forsøger at tackle en stor samfundsmæssig udfordring.
Og det er i høj grad det, der er omdrejningspunktet for regeringens innovationsstrategi.
Danmark er udfordret
Men inden jeg går til innovationsstrategien, så lad mig starte med udfordringen. For Danmark er udfordret:
- Produktiviteten falder, og væksten er lav.
- Vi er en åben økonomi, der er påvirket af den internationale krise.
- Og vi er i et globalt kapløb med lande, der både har lavere produktionsomkostninger og højere vækst.
Efter min opfattelse står vi i et vadested, der bedst kan sammenlignes med overgangen fra bondesamfund til industrisamfund. Vi er ved at forlade industrisamfundet og dets logikker til fordel for noget nyt. Vi skal ikke strides om titlen, men jeg kalder det indtil videre innovationssamfundet.
I innovationssamfundet er Danmarks konkurrenceevne ikke lav løn og dårlige arbejdsvilkår. Danmarks konkurrenceevne er en kvalificeret og veluddannet arbejdsstyrke. Det er vores evne til at gå fra viden til værdi.
Danmark skal konkurrere på innovation. Innovation handler om at omsætte viden til kommerciel og samfundsmæssig værdi.
- Det er, når håndværkeren udvikler en billigere måde at montere energibesparende ruder på.
- Det er, når hospitaler, medicinalindustrien og professionshøjskoler i fællesskab finder nye måder at undgå liggesår på - der både letter arbejdet for personalet, og gør hospitalsopholdet kortere og bedre for patienterne.
- Eller det er som nævnt, når en forsker finder på at lave bolde, der sender sms’er til landmanden, når hans afgrøder er ved at rådne.
Vi er gode til at forske og skabe viden af høj kvalitet i Danmark. Men vi er ikke altid lige så gode til at omsætte det til værdi for samfundet. Og det er det formål, innovationsstrategien skal tjene.
Løsningernes land
Regeringen startede arbejdet med en samlet national innovationsstrategi for et halvt år siden. Det er første gang nogensinde, at det bliver gjort. Løsningernes land er overskriften for arbejdet. Og det er ambitionen.
Danmark skal finde kloge løsninger på store samfundsmæssige udfordringer. Det er det, som skaber vækst og beskæftigelse. Og det er det, som skaber grundlaget for bedre velstand.
Verden står over for store udfordringer. Det gælder eksempelvis klimaforandringer, energiforsyning, fødevaresikkerhed, en globalt aldrende befolkning og et pres på vores velfærdsydelser.
Hvis vi kan finde løsninger på nogle af de store globale udfordringer, så forbedrer vi ikke kun klodens tilstand og tilværelsen for en masse mennesker – vi skaber også en masse nye forretningsmuligheder. Det handler populært sagt om – som min indiske kollega udtrykte det - "Doing well by doing good".
Uddannelse og innovation
Men lad mig først gå lidt tilbage i fødekæden. For innovation skabes af mennesker. Og der skal i langt højere grad innovation ind i uddannelsessystemet. Desværre er det sådan i dag, at jo længere de studerende er i uddannelsessystemet, des mindre lyst har de til at være iværksættere. Det skal der laves om på.
Uddannelserne skal i højere grad geare unge mennesker med mod, lyst og evner til at skabe innovation og forandring. De studerende skal ikke bare side bænket til forelæsninger. Og eksamensopgaven skal ikke bare afleveres.
De studerende skal mærke virkeligheden. Og de skal erfare, hvordan tanker og ideer kan omsættes til nye produkter, processer og virksomheder.
Incitamenterne for at starte egen virksomhed skal være gode – og jeg vil gerne i parentes bemærke, at regeringen har afskaffet iværksætterskatten. Vores uddannelser skal give de studerende bedre redskaber og mere blod på tanden til at tænke nyt og kaste sig ud som iværksættere.
Den offentlige sektor som en ressource
En ny, dansk innovationsstrategi skal tage udgangspunkt i de særlige danske styrker, potentialer og tværgående kompetencer. Dermed kan strategien også medvirke til at markedsføre Danmark som et oplagt land at placere sin forretning i og investere i. Med innovationsstrategien skal vi fokusere på at løse samfundsmæssige og globale udfordringer, der skal implementeres i stor skala.
Vi skal fra forskning til forandring. Det kræver stærke klynger og innovationspartnerskaber. Og det kræver samarbejde mellem det offentlige og det private erhvervsliv. Det er vigtigt, at det offentlige bliver en ressource og ikke en belastning.
Lad mig komme med et eksempel fra it-området – nærmere bestemt telemedicin - der viser, at det er nødvendigt at tænke hele vejen rundt.
Behandling i eget hjem via telemedicin er for eksempel relevant i forbindelse med kronisk syge. I dag går mere end 70 procent af de offentlige sundhedsudgifter til behandling af kroniske sygdomme. Så potentialet for at reducere omkostningerne er enorme. Der udvikles rigtig spændende produkter inden for telemedicin, men udbredelsen halter, fordi lægerne for eksempel kun bliver betalt ved patienters fysiske fremmøde. Det duer jo ikke!
Vi skal tænke hele kæden igennem - fra forskning til forandring – og være villige til at fjerne barrierer. Den offentlige sektor skal understøtte innovation – og ikke være en stopklods for det. Vi skal netop udnytte vores stærke offentlige sektor som motor for innovation. Uddannelsessystemet, forskningen, velfærdsområdet, offentlige indkøb, love og regler kan gøre en afgørende forskel, når udfordringer skal vendes til løsninger. Og når potentialer skal vendes til nye arbejdspladser og vækst i det private erhvervsliv.
Jeg besøgte Grundfos her i mandags. Nye lovreguleringer fra EU har skærpet nogle miljøkrav, som også har fået betydning for virksomheden i Bjerringbro. Nye reguleringer – det lyder ikke umiddelbart som noget, direktionen vil juble over. Men reguleringen har øget de miljømæssige krav – ikke mindst på det tyske marked – og er man allerede godt med på dette punkt, har man dermed en konkurrencefordel.
Grundfos har brugt reguleringen konstruktivt. Faktisk har det i den grad hævet innovationsbarren på virksomheden. Man har produceret nogle helt nye cirkulationspumper, hvor man har gennemgået produktet gennem fra A til Z, og i dag består pumpen udelukkende af nye elementer i en miljøvenlig version. Grundfos har fået en ny konkurrencedygtig pumpe.
Den højteknologiske profil betyder, at Grundfos fastholder produktion og udvikling i Danmark. Og de nye elementer i cirkulationspumperne har også betydet flere underleverandører, herunder også flere danske underleverandører. Et godt eksempel på gevinsten ved et tæt samarbejde mellem det offentlige og private.
Det er en væsentlig pointe i arbejdet med innovationsstrategien, at det private og offentlige skal arbejde sammen. Det er vigtigt, at det offentlige bliver en ressource i innovationsprocessen. Den offentlige sektor kan for eksempel bruge intelligent indkøb til at fremme innovation. Dermed skabes et marked for virksomheder samtidig med, at vi får adresseret nogle af de store udfordringer, vi står overfor.
En innovationsstrategi for hele landet
Danmark er udfordret. Og innovationsstrategien tager udfordringer op. Vi er gode til at forske og skabe viden af høj kvalitet i Danmark. Men vi er ikke altid lige så gode til at omsætte viden til værdi for virksomheder og for samfundet. Her skal innovationsstrategien være med til at gøre en forskel.
Jeg ved godt, at jeg startede med en historie fra landet om afgrøder, råd og svampevækst - på en konference, hvor omdrejningspunktet er byen. Men fortællingen er den samme.
Det er også i byen, at vi skal høste værdien af viden og omsætte den til innovative og konkrete løsninger. Det gælder, når vi skal finde løsninger på byens affaldsproblemer, når vi skal skabe intelligente redskaber til at reducere energiforbruget, og når kommunen skal blive endnu bedre til at betjene byens borgere.
Vejen frem er viden. Det er nytænkning. Og det er evnen til at omsætte viden til konkrete løsninger.
Tak for ordet.