Gå til indhold

Søfarten er et af Danmarks stærke kort

Uddannelsesminister Morten Østergaards tale ved MS Danmarks Maritime Konference og Landsrådsmøde 10. september 2012 på Hotel Nyborg Strand.

Det talte ord gælder.

 

Kære studerende.

Tak for invitationen til at deltage her i dag.

Jeg er glad for at få lejlighed til at tale med nogle engagerede studerende.

Jeg vil gerne tale lidt om perspektiverne for de maritime uddannelser, om regeringens ambitiøse uddannelsesmålsætninger, og om hvordan vi får større sammenhæng i det danske uddannelsessystem. Og så ikke mindst regeringens prioritering af det som vi kalder det Blå Danmark.

Men lad mig starte med at gå tilbage til i fredags. For her havde jeg den fornøjelse at være ombord på Skoleskibet Danmark. Vi sejlede ud fra København og op langs med kysten til Vedbæk. Der er sikkert flere af jer, der har et godt kendskab til Skoleskibet Danmark, og måske også har sejlet med det.

Det er en hel speciel fornemmelse at sejle med en 80 år gammel 3-mastet fuldrigger. Man mærker ligesom historiens vingesus. Og dansk søfart har en lang historie. Vi er en gammel søfartsnation. Fra vikingernes togter til den moderne containertrafik på havene i dag. Søfart har altid været, og er stadig en væsentlig del af danskernes livsgrundlag.

Det, som vi i dag kalder Det Blå Danmark, er en af Danmarks vigtigste styrkepositioner. Nøgterne tal illustrerer styrken:

  • Danske rederier transporterer ca. 10 procent af verdenshandlen.
  • Det Blå Danmarks indtjening var sidste år 180 mia. kr., og det er dermed landets største eksporterhverv.
  • Direkte og indirekte beskæftiger branchen 115.000 ansatte i Danmark, og beskæftigelsen har været voksende siden 2004.

Søfarten er et af Danmarks stærke kort. Det skal fastholdes og udbygges. Og vi skal udnytte potentialet på nye markeder og skabe fremtidig vækst. For at det skal lykkes har vi brug for jer! Det er helt afgørende, at der også i fremtiden er tilgang af dygtige og højt specialiserede medarbejdere inden for de maritime erhverv.

Vækst i Det Blå Danmark forudsætter kvalificeret uddannelse, forskning og innovation. Og det forudsætter, at der er en tæt dialog og samspil mellem virksomhederne i Det Blå Danmark og uddannelsesinstitutionerne.

Vi har brug for gode maritime uddannelser

Danmark og danske virksomheder er udsat for benhård global konkurrence.

Det gælder ikke mindst for Det Blå Danmark og dansk søfart. Og jeg tror, at alle er klar over, at Danmark ikke kan konkurrere på lave lønninger og arbejdsvilkår. Vi skal være dygtigere end de andre, og vi skal være mere opfindsomme.

Det er regeringens ambition, at vi skal have den bedst uddannede generation nogensinde. 60 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse. Vi kan ikke blive kloge nok. Vækst i Det Blå Danmark er netop betinget af, at der kan rekrutteres kvalificerede medarbejdere. Da regeringen trådte til sidste år tildelte vi 170 ekstra pladser til maskinmesteruddannelsen.

Jeg ved, at der fra flere sider er et ønske om at øge antallet af pladser på de maritime uddannelser yderligere. Jeg vil sige, at jeg er opmærksom på situationen, og at vi hele tiden må vurdere, hvor stort behovet er. Det er selvfølgelig vigtigt, at der er sammenhæng mellem behovet for arbejdskraft og antallet af studiepladser.

Under alle omstændigheder er jeg glad for, at de maritime uddannelser vil hjælpe med til at nå regeringens ambitiøse uddannelsesmålsætninger. Og at flere af uddannelserne er et godt tilbud til de unge, der ikke vil sidde med abstrakte akademiske tekster, men hellere vil mærke en tæt kobling mellem teori og praksis.

Sammenhæng i uddannelsessystemet

De unge, der kommer ud fra de maritime uddannelser i dag, sejler i kortere tid før de går i land end tidligere. Mange går i land til job i en virksomhed, der er tilknyttet søfarten. Sejltiden giver vigtige kompetencer til at bestride jobbene i Det blå Danmark på landjorden. Samtidig understøtter den tendens behovet for uddannelser, der giver brede kompetencer.

Vi lever i dag i en verden i bevægelse, og hvor arbejdsmarkedet er under konstant forandring. At uddanne til snævre professioner, hvor det på forhånd er helt klart, hvilke kompetencer der er behov for, er ikke aktuelt. For der er ikke længere et, én til én forhold mellem uddannelse og arbejdsmarked. Vi ved ikke helt, hvad der efterspørges om to, fem eller ti år. Men vi ved, at der er brug for folk, der er godt uddannede og har et godt fagligt fundament.

Alle studerende skal i deres uddannelse erhverve kompetencer, der kan gøre dem nyttige på arbejdsmarkedet. Det er regeringens ambition, at vi har et uddannelseslandskab, hvor I unge i langt højere grad kan tilpasse jeres uddannelser til den virkelighed, I møder, når I står med jeres eksamensbevis i hånden.

Og derfor skal vi skabe mere sammenhængende rammer for alle videregående uddannelser. Det er også aktuelt for de maritime uddannelser, som måske tidligere har været noget isoleret, og som derfor også er reguleret på egen måde og med egen økonomi.

Regeringen kom i foråret med en sammenhængsredegørelse. Redegørelse lægger op til, at alle videregående uddannelser samles under én lov. Formålet er helt enkelt at sætte de studerende foran systemet.

I skal have langt bedre muligheder for at kombinere jeres uddannelse med elementer fra andre uddannelser på jeres egen eller andre uddannelsesinstitutioner. I skal ikke støde panden mod muren, når I har brug for fleksibilitet. Der skal være bedre meritpraksis, færre blindgyder og flere muligheder.

Bedre sammenhæng med de øvrige videregående uddannelser vil netop give flere muligheder for den enkelte studerende. Og det vil give bedre karrieremuligheder efter endt uddannelse.

Jeg er glad for, at de maritime uddannelser er kommet i familie med alle de øvrige videregående uddannelser, og blevet samlet uddannelsesministeriet. Jeg er ikke i tvivl om, at de maritime uddannelser har meget at bidrage med. Og den anden vej rundt.

Det er nu, at vi skal høste synergien af, at der er kommet en bedre kobling mellem de forskellige videregående uddannelser.

Det Blå Danmark er prioriteret

Danmarks internationale styrkeposition indenfor søfarten er ikke noget, vi skal tage for givet. Regeringen prioriterer Det Blå Danmark. Og vi er bevidste om, at det kræver en særlig indsats, hvis vi skal fastholde og udvikle Danmarks styrkeposition. Ikke mindst i lyset af den stærke globale konkurrence, særligt fra Asien, er der behov for, at vi sikrer rederiernes konkurrencedygtige rammebetingelser.

Både befragtere og rederier skaber vækst og beskæftigelse på land. Der er en god synergi mellem udstyrsproduktion, skibe, forskning og regler. Her er der en grøn vinkel. For miljø- og klimaudfordringen kan blive en motor for ny vækst.

Den grundlæggende styrkeposition vi har, kan bruges til at præge det internationale regelsæt og standarderne i erhvervet med henblik på at fremme den grønne vækstdagsorden. Samlet set er der behov for at undersøge, hvordan vækstvilkårene for Det Blå Danmark konkret kan styrkes.

Derfor har regeringen nedsat et vækstteam, der skal udarbejde anbefalinger om konkrete initiativer, som kan styrke vækstvilkårene inden for erhvervet. Vi er lige på trapperne med anbefalinger, som bliver offentliggjort primo oktober.

Global konkurrence

Søfarten har naturligt en international karakter. Eksempelvis er arbejdssproget på Skoleskibet Danmark derfor også engelsk.

Det Blå Danmark er et af de mest internationaliserede erhverv overhovedet. Og netop evnen til at tænke globalt har været og er fortsat årsagen til vores søfartsindustris succes.

Danmark oplever en stærk global konkurrence, men vi har et godt udgangspunkt. Og en af de helt afgørende styrker er en dygtig og veluddannet arbejdsstyrke. Ikke mindst derfor skal vi fortsætte med at udvikle og forbedre vores maritime uddannelser. Og skabe flere muligheder for de enkelte studerende.

Tak for ordet.

Og nu skal I bare spørge løs!

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 07. februar 2024